Star-Lab

•••Denne Movella er dansk/engelsk•••

Alicia fra solsytemmet Quanitura styrtede ned med sit rumskib på Jorden. Hun bliver fundet af politiet og bliver afhørt af James. Han hjælper hende med at finde sit skib og tager med hende på en mission for at stoppe Star-Lab på planeten Exolia, som eksperimenter på folk fra Quanitura for at lave super soldater. Undervejs lære de en masse hemmeligheder og bliver udsat for diverse prøvelser.

•••Skriv gerne om du/i vil læse mere af denne historie•••

0Likes
0Kommentarer
179Visninger

2. 2.

Mars blev større og større og jeg satte farten ned for ikke at ende med at styrte ned på den røde planet. Jeg indtastede kortinanerne for den lava grotte som Old Man skulle opholde sig i, han var lidt af en enspænder og holdte sig for sig selv, derfor boede han i sin egen lava grotte istedetfor den alle de andre Mars folk bor i.

 

“Old Man er fra planeten Urolik, de har ikke studeret jer jordboer ligesom os fra Asterius har, derfor snakker han qanituransk og engelsk” sagde jeg til James idet jeg gjorde skibet klar til landing.

 

“Hvorfor engelsk?” spurgte han nysgerrigt.

 

“Da vi bosatte os på Qanituras fire planeter, Urolik, Bokalia, Exolia og Asterius som er den største planet og derfor også er der systemets ledere bor, blev vi alle enige om at vi var nød til at have et fælles sprog for alle at kunne tale sammen. Vi holdte en afstemning og engelsk var det sprog flest ønskede.” sagde jeg.

 

Jeg måtte koncentrere mig om at manøvrere skibet ind igennem grottens smalle åbning, der var ikke meget plads at gøre godt med og vi var lige ved at ramme rottens loft da vi kom ind, men jeg nåede at rette skibet. Vi måtte flyve lidt længere ind i grotten før vi fandt et sted hvor stenene var flade nok til at skibet kunne lande. jeg kunne nok godt have fløjet os længere ind, men den chance turde jeg ikke at tage, da de tykke sten vægge gjorde at skibets GPS ikke virkede optimalt.

 

“Vi må tage den til fods herfra, Roci’s GPS system kan ikke finde rundt herinde, da stenvæggene er for tykke samtidig med at Mars magnetfelt påvirker systemerne” sagde jeg til James, imens jeg førte hen til et skab med beskyttelsestøj imod stråling, og de konstant ændrende temperatur forskelle der er på Mars.

 

“Ved du så hvor vi kan finde ham hende hernede?” spurgte James og kiggede spørgende på mig.

 

“Han skulle efter sigende bo for enden af kløften der er kommer omkring 1500 meter inde i grotten, men vi skal være forsigtige, over os er der istapper på grund af den voldsomme kulde der er hernede, hvor dagens lys aldrig kommer, og de har en tildens til at knække af.” sagde jeg.

 

“Jeg vidste ikke at der var vand på Mars, NASA har ledt og ledt men aldrig fundet noget.” sagde James forundret.

 

“Der er meget NASA ikke har offentliggjort. At der findes is på Mars er ikke det eneste.” sagde jeg.

 

“Er der da mere?” spurgte han.

 

“Jeg formoder at de ikke har fortalt jer om hvad de laver på Area 51” sagde jeg og han nikkede tilbage. “Det er en hemmelig militær forskningsbase, vi har kunne scanne bygningernes lag og har derved opdaget at de har mange rum og gange næsten 1000 meter under jorden, der forsker de i udenjordisk liv eller som i kalder det aliens. De har for eksempel fundet en nedstyrtet UFO fra månen, ja der er rumstationer på månen, de har så sidenhen forsket i dens opbygning og specielt dens elektronik. Dog har det ikke lykkedes dem at lave noget magen til endnu. NASA og og verdens ledere gør hvad de kan for befolkningen ikke får noget at vide.” sagde jeg.

 

Jeg kunne se han lige skulle tænke over hvad jeg havde sagt, men hvem kan bebrejde ham, det var en stor mundfuld at få at vide at dem man skulle kunne stole på har løjet for en hele tiden.  

 

“Hvor ved du alt dette fra?” spurgte han for ikke at gøre stemningen akavet.

 

“vi har studeret jer i næsten 3.500 år, vi var engang jer, vores forfædre blev taget af en UFO og har så tilpasset sig livet her og lært af de udenjordiske væsener.” sagde jeg. “Her tag den her på” sagde jeg og kastede en beskyttelsesdragt hen til ham og satte et par støvler ved siden af ham.

 

“Du kan trække den ud over dit eget tøj eller kun have den på, jeg foretrækker personligt kun at have dragten på da den har en tildens til at give dit tøj krøller. Du kan skifte på toilettet derover” sagde jeg og pegede hen på en dør på siden af lastrummet. Selv gik jeg ind på mit værelse og låste døren og skiftede.

 

Det tog lidt tid at få den stramme dragt på men når først den var på sad den meget behageligt, stoffet var blødt og elastisk, selve dragten var grå men i siderne, på overarmene og lårene havde den sorte snit hvor stoffet var ekstra åndbart, den var nem og hurtig at åbne og lukke da lynlåsen sad på fronten. Da jeg havde lukket dragten gik jeg ud i lastrummet igen for at finde mine støvler, handsker og hjelme til os begge.

Selvom vi skulle gå i grotterne under Mars’ overflade var strålingsniveauet stadig for højt til at man kunne gå ubeskyttet, og der er desuden lige så koldt som der er på overfladen om natten, her er det bare 24 timer i døgnet.

Det var nemt at få støvlerne på, de var lavet af et helt specielt fremstillet stof som kun kunne laves på Bokalia, da det er den eneste planet der har de planter man skal bruge for at fremstille stoffet, bunden var hård men der var lagt bløde såle i, som tilpasser sig ens fødder lyn hurtigt. Jeg fik mine skræddersyet sidst jeg besøgte Bokalia, så de sad tilpas stramt rundt om hele læggen og lukkede let, jeg havde valgt en lidt feminin model så støvlen så let og elegant ud, hvorimod den James havde fået var en standard model.

Jeg var ved at tage Mine sorte handsker på der var lavet i samme stof som dragten da James kom ud, han kiggede på mig og sendte et venligt smil.

 

“Dragten sidder vist bedre på dig end den gør på mig” sagde han og grinte. Jeg grinte med og sagde “ja, men min er så også lavet efter mine mål”

 

Jeg to en hjelm ned fra hylden i skabet og gav den til James, derefter gik jeg hen og hentede min egen i skabet, den var grå med sort visir som beskyttede mod den skarpe sol, der sad også to lygter på fronten så man kunne se i mørke.

“Nå skal vi komme afsted og finde Old Man” sagde jeg og tog min hjelm på.

 

“Ja, lad os gå på opdagelse i en lavagrotte på Mars” sagde han og svingede med armene som et lille barn imens han gik hen til skibets rampe.

 

“Roci open the gate” sagde jeg og lod James føre an.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...