vi har et kæmpe problem

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2017
  • Opdateret: 26 okt. 2017
  • Status: Igang
En artikel jeg skrev til mit journalisthold, som jeg syntes passede godt ind til konkurren "Mirror mirror" mulighed nr. 1.

// Jeg kiggede ikke mig selv i spejlet i 48 timer og indså at jeg har et kæmpe problem //

19Likes
9Kommentarer
622Visninger

1. -

Jeg kiggede ikke mig selv i spejlet i 48 timer og indså at jeg har et kæmpe problem

 

Kvinder holder sig tilbage i klasseværelser, sociale relationer og på arbejdspladsen af frygt for at lede opmærksomheden hen på deres udseende. Piger helt ned til 12 års alderen har et problematisk forhold til deres krop, og hele 59% af de 12-16 årige føler sig begrænset af deres udseende.

 

”Det ligner, vi skal til at begå et mord,” griner min roomie, Emma, da jeg sætter de blå plastikposer fast med malertape. Jeg kigger på mit spejlbillede, der bliver mindre og mindre, for til sidst helt at forsvinde.

Som mange af tidens unge, er jeg underlagt samfundets skønhedsidealer. Jeg lader mig påvirke af alt jeg ser, og tænker alt for meget over, hvordan jeg skal se ud, og hvordan andre ser mig og tænker om mig. Derfor har jeg stillet mig selv den udfordring, at dække alle spejle til i 48 timer, for at se, hvordan det påvirker mig, og hvor afhængig jeg er af at kunne kontrollere, hvordan jeg ser ud.

Det første jeg har lyst til, da jeg vågner tirsdag morgen er at kigge mig i spejlet. Hvor fedtet er mit hår? Har jeg sorte rander under øjnene? Af vane stiller jeg mig hen til spejlet. Et øjeblik har jeg glemt, at det er dækket til. Jeg lægger transparent puder uden at kigge, fordi jeg ved, at mit ansigt ligner tun i olie. Jeg tager mine linser i uden at kigge. Det har jeg aldrig gjort før. Den ene falder på gulvet. Priser mig lykkelig over, at min hud har behandlet mig godt på det sidste. Har ikke ligeså stort et behov for at have make-up på. Alligevel irriterer det mig, at jeg ikke kan dække den bums, jeg kan mærke, jeg er ved at få, på hagen.

”Vil du ikke lige børste tænder i den anden ende af værelset, så kan jeg kigge mig i spejlet.” siger Emma med et undskyldende smil.

Med tandbørsten hængende slapt ud af munden, sætter jeg mig på min seng og kigger ind i væggen. Ud af øjenkrogen kan jeg se Emma studere sig selv i spejlet. Jeg er allerede træt af det her forsøg.

Til morgenmaden føler jeg mig forkert. Jeg føler, at alle kigger på mig, på en anden måde, end de normalt gør. At de dømmer mig. Jeg er hele tiden bevidst om, at jeg ikke ser ud, som jeg plejer. Jeg kan ikke tænke på andet. Jeg føler, at alle kigger på mig og tænker, at jeg er klam.

Jeg tænker alt for meget over, hvordan jeg skal se ud, og hvordan andre ser mig. Det har jeg altid gjort, og det irriterer mig. Jeg kan mærke, at jeg har fået en bums på min kind, men jeg aner ikke, hvor slem den er. Alle andre kan se den, men ikke mig. Jeg føler, at det er det eneste de ser, når de kigger på mig. At bumsen er et stort fedt neonskilt, der sidder på toppen af mit hoved og blinker. Og jeg har ikke kontrol over det. Jeg kan ikke dæmpe neonfarverne eller stoppe blinkene. Hver gang nogen griner, føler jeg, at de griner af mig.

En undersøgelse magasinet Vi Unge har lavet viser, at to ud af tre teenagepiger er utilfredse med deres udseende, imens cirka halvdelen af pigerne har været på slankekur. Lavt selvværd er nærmest blevet en folkesygdom. Gymnasier sætter badeforhæng op, fordi eleverne er flove over deres krop, danske teenagere har Europarekord i slankekure, og den generelle kropsopfattelse blandt unge er skudt tilbage til tiden før den seksuelle frigørelse.

Vi fokuserer alt for meget på spejlbilledet. Hvorfor kan vi ikke bare glemme det? Fokusere på det indre. Vi er andet, end vores udseende. Det har jeg fået at vide hele mit liv. Hvorfor kan jeg så ikke bare glemme spejlet?

Tirsdag aften er jeg ved at blive sindssyg. Jeg kan mærke, at jeg er ved at få en masse bumser. Det er typisk, at min hud bliver grim, når jeg skal lave det her, for den har været pæn i lang tid. Jeg kan ikke overskue tanken om, at mit spejl også er dækket til hele dagen i morgen. Det påvirker mig mere, end jeg havde regnet med. Og det er mega irriterende, at jeg ikke kan leve uden et spejl. Det er bare mit ansigt. Det betyder ikke noget i sidste ende. Det ville være fedt, hvis ingen havde spejle. Vi fokuserer så meget på det ydre. På spejlbilledet, på selfies, på tallet på vægten, på tøj, på make-up. Det er som om, at det er det eneste, der betyder noget. Vi glemmer, at der også er en personlighed bagved, der betyder meget mere, og som har så meget mere at sige, end den måske får lov til, fordi vi bliver dømt på vores ydre. Hvis man bare kunne se bag spejlbilledet. Det tror jeg, vi ville have godt af. Lære, at det ydre ikke er alt. Det er ikke det, der driver os, det er ikke det, der er vigtigt. Vi kan sagtens uden.

Onsdag morgen nyder jeg, at jeg kan sove længe. Jeg skal ikke stå op klokken kvart i kvalme for at lægge perfekt make-up og sørge for at mit hår ikke har et eneste fimrehår. Jeg kan bare stå op, tage tøj på og gå til morgenmad. En positiv ting ved det her forsøg er, at det gør det sværere for mig, at tænke negative tanker om mig selv, når jeg ikke kan se mig selv. Jeg ender ikke foran spejlet, hvor jeg udpeger hver eneste fejl. Hver eneste lille bitte ting, der er grim ved mig, og som jeg gerne vil ændre.

En undersøgelse lavet af Vi unge viser, at 76% af adspurgte piger ville ændre noget ved deres krop, hvis de kunne. 59 % lader sig begrænse i deres liv, fordi de er utilfredse med deres krop eller udseende, mens 36% føler, at deres krop eller udseende vil blokere for deres fremtidsdrømme. 37 % siger at de har undladt at gå i bad efter idræt, og 33 % svarer, at de af samme grund afholder sig fra at bade på stranden om sommeren.

Jeg er glad for, at jeg bare kan sidde på mit værelse hele onsdagen og skrive. Hvis jeg kan undgå mennesker mest muligt i dag, har jeg det godt. Den blå plasticpose, der hænger henover spejlene, fanger dog hele tiden min opmærksomhed. Jeg har så meget lyst til at kigge mig i spejlet. Det ville være så let. Jeg er alene på værelset, så ingen ville opdage det. Men jeg skal klare det. Hvad gør det mig til, hvis jeg ikke kan være uden et spejl i 48 timer?

Onsdag aften holder Petra Nagel fra Dr3 foredrag på højskolen. Hun fortæller om sine tv-programmer og ikke mindst om selvværd. Om hvordan også hun kæmper med at elske sig selv.

”Det handler om den her.” siger hun og referer til hjernen.

Det er ikke os, der er noget i vejen med. Det er måden, vi ser os selv på, der er noget i vejen med. Jeg kan ikke lade vær med at tænke, om vi er en hel generation, der er hjernevasket? Hvis jeg bliver sindssyg af at gå 48 timer, uden at kigge mig i et spejl, så er der da virkelig noget galt. Er jeg også hjernevasket?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...