En måned, mange historier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2017
  • Opdateret: 24 okt. 2017
  • Status: Igang
Hej!

Denne "bog", hvis man kan kalde det, det, er en bog, hvor i jeg udfodre mig selv til at skrive en lille historie hverdag. Nogle af dem forsætter måske over flere afsnit, men det er ikke sikkert. Historierne kan være alt fra noveller, selv opfundne artikler eller noget helt andet. Det kommer bare an' på hvilket humør jeg er i den dag.

1Likes
1Kommentarer
124Visninger
AA

2. 24/10 - 2017 - Vågen

Det var en lang og langsom prosse at vågne denne gang. Det var ikke, som hun huskede det. Hele føelsen bag denne opvågning var en anden. Men hvordan den var anderledes vidste hun ikke. Hun vidste bare at dette ikke var en normal en af slagsen. Hendes høresle vendte stille tilbage og hun kunne nu hør en let, rolig og kvindlig stemmen, som lod til at snakke med hende... Nej, ikke bare snakke med hende, men en mere fortællende eller højt læsende stemme. Hvad der blev læst højt var ikke noget hun lige kunne sætte fingeren på, men det virkede velkendt. Måske havde hun hørt det før?
Nu begyndte følesansen at vågne. Først følte hun kulde senere blev det til en varme, men inden det kom der en tung, pressende og ubehaligfølese fra hendes mund og bryst. Hvad var det? Hvor kom den fra? Var den normal? Nej, den var bestemt ikke normal. Den var så unormal at hendes krop pludselig ikke kunne vågne hurtigt nok. Det næste var lugtesansen. Det vidste hun. Hun tog en dyb indånding for at få næsen til at vågne op lidt hurtigere. Det skulle hun ikke havde gjort, for næsten lige så hurtigt, som hun var begyndt på den begyndte hun at hoste. Derfor måtte hun op og sidde. På en og samme tid vågnede hele kroppen. Hendes øjne skød op og den skræklige fløj op gnemme hendes næse og hun blev hurtigt klar over hvor hun var. Hun var ikke hjemme. Hun var på hospitalet, men hvorfor? Tænk... Men der var ikke noget at tænke tilbage på ingen minder omkring villigt at gå ind på hospitalet. Men hvordan var hun kommet derind? Hun prøvede at finde sit sidste minde. Men alt hun kunne huske var bider af for længst overstået siturationer. "Hvorfor er jeg her?" Spurgte hun stille i håb om at finde svar på det hun aller mest havde brug for at vide. En stemme svarede med en længere forklaring på hvad der endelig var sket, men det eneste hun fangede var: Bil, koma og 6 måneder. 6 Måneder? Det var længe, men også så kort tid, når man tænkte på de folk der brugte flere år på hospitalet. Men at tænke på de 6 måneder, som var blevet taget fra hende så brutalt også midt i hendes ungdom. Det kunne ikke være sandt. Hvordan var hun kommet her til?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...