Hannibal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2017
  • Opdateret: 10 jul. 2018
  • Status: Igang
Lilly kæmper med nye udfordringer i hendes nye hjem, mange ting var anderledes inde i byen. Det kan være svært at falde til, især Lilly kæmper for at blive set, men med tre små søskende er fokus på dem. Skolen er anderledes og high school er træls og, jeg skriger af mine lungers fulde kræft- men ingen hører mig.
Lilly har det svært med at passe ind, selvom det eneste nyt er huset. Skolen, veninderne og familien er det samme. Men alt er ikke skidt for der er altid mormor og Tess. Men er det nok for at Lilly ikke falder?


0Likes
2Kommentarer
307Visninger
AA

2. Kapitel 2

Hverdagen blev aldrig som den en gang var. Med min sygdom, tilbragte jeg meget tid på hospitalet og med Mille, min sygplejsete. Mille blev min eneste ven og hende som jeg bruget al min tid på, snak om behandling og støttegruppe for børn med kræft og enetimer med en psykolog. Så jeg kunne behandle min vrede og sorg. Mig og Mille blev tætte. Mille var en ung, sød, rar og forstående også var hun rigtig køn. Med Mille kunne jeg snakke om alt, da Mille blev min nye psykolog, da den tidligere var flyttede til en anden by. Men selvom jeg blev meget glad for nyheden, betød det at Mille ikke længere kunne være min sygplejske. Alt om mine behandlinger var op til Anna. Og misforstå mig ikke Anna er flink, men hun er ikke særlig sød. Måske fordi hun har så travlt. Men jeg var rigtig ked af at mistede Mille som min sygplejske. Nu blev vores aftaler kun en gang om ugen og så handler det om lad være med snakke om kræften. Hvem kan jeg nu betro mig med, den eneste der lyttede kan jeg ikke snakke med. Mine tanker bliver forstyret af at det bakker på døren. Jeg gå hen og åbner døren, jeg er alene hjemme da alle andre er på arbejde eller i skole. Det er Maja der stod ved døren. Jeg spørger vredt " Hvad laver du her?"

"Må jeg komme ind?" spørger Maja, hun ser meget bange ud

"Hvorfor vil du gerne ind?, det kunne jo være du fik kræft" råbte jeg af hende

Maja ændre sig fra se bange ud, til at være meget bestemt. Hun kastede sit mørkbrune hår til siden og sagde
" Nu stopper du altså, jeg ikke bange for dig, med bliver du ved med at være så led mod hele din omverden ender du helt alene!"
Maja så op på mig med tårer i sine smukke blå øjne. Det slog mig som en kod spand vand ned af ryggen, jeg havde være en dårlig ven mod Cecilie og Maja. Jeg havde bare aldrig tænkt så langt på at de jo også være blev ked af at jeg var alvorligt syg. Jeg stod som forstenet og så på Maja, som kæmpe hårdt på ikke at græde.

Jeg så på hende og svarer stille og roligt

" Det må i undskylde, det var ikke min megen og være ond. Men hvad alt hvad der sket så..." 
Jeg fik ikke sagt mere før Maja kom ind og kammede mig, hendes ene tår var blevet til flere. Jeg græd med hende. Vi stod længe i hinanden arme, før Maja kom ind og fortalte mig at alle på skole havde savnet mig. Jeg havde ikke været i skole i lang tid. Jeg gad ikke. Men mange af tingene havde ændres sig, fra hvordan jeg så verden og hvordan den faktatisk så ud. Jeg havde kørt tingene længere ud end de skulle. Dagen var rigtig god nok en af de bedste siden jeg fandt ud af jeg havde kræft.

Maja og jeg bruget den meste af dagen på at kigge på heste, jeg havde ikke været ude ride siden Tess døde som var 3 måneder siden. Klokken var mange da min mor kom op, mit forhold til min mor var blevet meget strækker siden min sygdom. Og mine små søskende var blev så meget venlig men det nok på mor og far´s order. Mor syntes det var godt at jeg kiggede på heste. Hun syntes at det var på tide at jeg fandt en ny bedsteven i form af en hest. Og ikke fordi jeg ikke gad at hav en ny hest jeg var bare bange for jeg ikke overlevede og hvem skulle så ride og passe hesten, og jeg var også alt bange til at sige noget. Og de sidste kemo behandlinger var ikke gået som de skulle og jeg kan huske at Anna sagde at jeg ikke skulle regne med at alt vil gå som det skulle. Og hun sige også at det ikke var sikkert at de vil kunne rede mig, så jeg skulle nyde mit liv, så længe som jeg nu kunne.

Måske var det tiden, eller vil jeg være for bange. Mit hovedet var fyldt med alle disse måske´r og alt det med at Anna måske havde ret, måske var dette min sidste chance for kunne ride og jeg udnytter den ikke, jeg siger bare her og har ondt af mig selv, jeg måtte finde noget mod frem hvor den så havde gemt sig henne, og finde mit smil frem igen jeg er her stadig og jeg var fast besluttede på at nyde det sidste af mit liv, hvis det var tilfældet. Og det var det mærkeligst ved min sygdom, du kunne falde død om imorgen og du kunne også overleve det. Og det var nok også det jeg var for aldrig vide om du også var her imorgen.

Maja for stoppet mine tanker,og siger så " Er du okay, Lilly?" hun ser på mig jeg havde været stille længe nu og Maja ved når jeg ikke siger noget plejer der være noget glat.

"Jeg er okay," jeg holder en kort pause og få samlet mod og forsætter "..jeg er bare bange for ikke at få tid nok, og hvis jeg få en ny hest og jeg falder død om hvem skal så ride og passe den, jeg er bange for alt"

Mor og Maja ser forståned ud mere end jeg havde troet håbe på. Mor nikker til mig "Min kære skat, jeg kan godt forstå at du er bange, det er vi alle sammen. Med vi må ikke tabe kampen nu, se på dig du er stadig i live, du kan ikke gå og tænke at dette er dit sidste. Du nød til leve dit liv på den måde,som du altid har gjort. Lad ikke kræften bestemme over dig. Og skulle det ske, så passer jeg din hest og ride den. Og den vil aldrig blive solgt. Du ved jeg kan passe godt på den" 

Jeg kigger op på min mor og fæller en tår fra mit øje, jeg havde aldrig troet på at min mor vil forstå mig så godt som hun gør. Mor længer sig frem og taget noget af mit blonde hår fra mit andsigt og laver en hestehale. " Min smukke datter, du må ikke lad kræften bestemme over dit liv. Vi kan gå ud og kigge på hest imorgen vores gammel nabo har nogle gode til salg. Maja du må gerne blive og sove, ellers kan jeg køre dig hjem" Maja kiggede på og svarede min mor " Jeg syntes at turen skal være imellem jer to, og så vil jeg glæde mig til se den nye hest på et andet tidspunkt. Og jeg må heller komme hjem" Min mor smiller til Maja. Det var nok det hun havde håbet på Maja vil sige så hende og jeg kun kig på hest sammen imorgen.

Jeg gå selvfølgelig ned sammen med dem for sige et ordenligt farvel til Maja. Men ligesom mor er kørt kommer far hjem fra arbejde. Jeg undre mig over han være væk så længe, jeg prøver at hurtigt at gå op på mit inden han når at se mig. For modsat min mor. Så har mig og far aldrig været særlig tætte. Mor har sagt at han havde håb om at jeg havde været en dreng. Men i sted for fik han 3 sunde og raske piger. Jeg tæller jo ikke med for jeg ikke rask. Han har det ikke nemt med 5 piger i huset, mig og mine søskende og min mor. Jeg ved godt han elsker mig, men han åbner sig overfor mig. Mine mindre søskende har et bedre forhold til vores far end jeg har. Jeg nå at komme op af inden jeg hør døren gå op.  

 

Min telefon vækker mig 8.30 jeg havde sat min alarm til i går nat. Jeg stå i mit nattøj og tænker over hvad jeg skal havde på. Jeg vil jo gerne gøre et godt indtryk hos vores gammel nabo, selv hun jo godt kender mig. Jeg har hjulpet til med nogle af hendes ung hest som hun ikke selv kun tilride. Hun er en rigtig god rytter og en god ven. Hende og jeg var rigtig gode venner, sidst jeg så Emma var lige inden vi flyttede. Men stadig at gøre et godt indtryk på hende. Mit valg er klart mine kulsort ridebukser og min kald røde tøjre. Jeg ser ind i mit spejl og fletter mit blonde hår. "Bank, bank" lød det var døren, jeg fik chok. Mor kom ind af døren "Er du klar, Lilly?" "Ja, jeg er klar, mor" 

Jeg gik ned til min mors bil, min forælder har hver deres bil, det bliver de nød med min fars arbejde. Min mors bil er en mellem stor mørkegrøn bil. Jeg kan godt lid mors bil, hun har altid luftfrisker med jordbær luft, jeg elsker jordbær. Uheldigvis kan man kun få jordbær i sommerperioden.  Og mors mørkegrønne bil matcher mine mørkegrønne øjne. Mig og min mor sat os ind i bilen, og med det samme blev jeg ramt af jordbær luften fra bilen, det var den dejligste luft. Vi kørte ud til vores gammel nabo Emma. Der ca. en time og 30 minutter til Emmas gård. Mor har bestemt at jeg må sæt min telefon til bilen så, jeg må bestemme hvilke sange vi høre på vejen op til Emma. 

Da vi endelig kommer op til Emma og parker den mørkegrønne bil ved siden af Emmas røde bil. Vi går ind på gårdspladsen, der som regel en masse mennesker på gårdspladsen. Emma har så mange heste og er rigtig rig, men alle de heste hun sælger som er rigtig mange penge vær. Men Emma har heste i alle prislejer, alder og højde. Mor og jeg går ind og mod huset, hvor en ung pige kommer op til os. " Hey, er i Laura og Lilly?" mor kigger over på den unge pige og svarer så "Ja, vi er. Vi leder efter Emma. Hun havde nogle heste salg som jeg snakkede med hende om i går". Den unge pige svarer "Ja, det ved jeg godt, hun venter på i den lille stald med de heste i snakkede om" jeg kiggede på den unge pige " Mange tak!"  den unge pige smilet til mig og vendet sig om løb hen mod nogle heste og rytter. Mor og jeg gik over mod den lille stald, vi vidste hvor den var henne, selvom Emma gård var stor så var den lille stald nem at finde for det var den var her først, da Emma købet gården var den ikke særlig stor, men med gården var der meget land hun købet til. Derfor ligger den lille stald i midten af gården, og tæt på ridehuset.

 

Vi gik ind og så Emma stå med en flot rød hest. Jeg gik hen til Emma " Hej, Emma. Hvem er det?" Emma vendet sig mod mig "Det her er mit nyeste køb, hun hedder Wanderlust. Og hun er ikke en dem så du skal se på, hun er et nyt projekt som jeg skal i gang med. Jeg går lige tilbage med til hendes boks som kommer jeg" Jeg vender imod Emma trækker Wanderlust til hendes boks. Jeg glæder mig til se de heste som mor og Emma har snakket om. Og forhåbelig er de ligeså smukke som hun var. Emma er hurtigt tilbage. "Beklager, jeg skulle lige orden noget med hende, skal vi se på de heste, som din mor og jeg har snakket om?"
"Ja, det er en god ide" siger jeg til Emma "Jeg venter oppe i ridehuset" min mor vender sig og går. "Nå skal vi så få kigget på de heste" Emma går hen mod nogle bokse " Okay, den første som du ser her er en sort hoppe, hun er 7 år, hun kan sin dressur og en lille smule spring, men det i øve på hvis vælger hende. Hun hedder Cassandra. Hun er virkelig en dejlig hoppe, og hun er en god mor. Hun har haft et føl og han er dejlig. Hvad synes du om hende?"
"Jeg ved ikke, hun er virkelig en smuk hoppe. Og hun virker sød og rar. Måske bliver hun for lille til mig. Hun er ikke mere end 160 i stang. Jeg tror jeg skal bruge en hest der er højere, med hun skal prøves inden jeg afskriver hende." jeg klapper hende på halsen
" Jeg ved godt hun ikke er så høj, når du er 183.. Men hun er dejlig hest. Skal vi ikke få en sadle på hende, så du kan prøve hende?" Emma smiler til mig, hun ved godt at jeg vil prøve dem alle og det her kommer tag lang tid. Jeg smiler tilbage "Jo, det er en god ide" Vi får Cassandra sadlet op og går ind i ridehuset. Jeg kommer op på hende, og rider et par runder inden min spørger "Så hvad synes du om hende?" jeg rider i midten af ridehuset og standser. "Hun er rar og men hun er ikke hesten for mig" jeg hopper af. " Vi har ikke kemien som jeg havde med Tess. Og jeg ved godt at jeg ikke finder en hest som hende, men jeg synes kemien skal være der." Min mor nikker til mig " Hun er også for lav til dig" Emma og jeg går ind i stalden igen for sadle Cassandra af. Og kig på resten af hestene. Emma viser mig en vallak som er en blanding og han havde ingen papir. Ham skulle jeg ikke prøve, aldrig køb en hest uden papir. Han vil ikke bruges til stævner. Selvom han var flot. Det skulle bare ikke være ham. Vi gik videre til den næste hest " Okay, næste hest.. det her er Jain. Hun er en mørkebrun hoppe, hun er 5 år. Hun er efter Blue Diamond, hende kender du godt. Hun er en af mine bedste hopper, og hendes føl vil være ligesom hende. De ligner også hinanden lidt" Emma smiller til mig. "Hun er virkelig smuk, og jeg kan godt lid hendes stjerne. Og du har ret hun ligner sin mor. Jeg tror hun er perfekt, men jeg vil gerne prøve hende" jeg vil kig over på Emma men hun er der ikke, jeg går ud af boksen for se om jeg kunne få øje på hende. "Jeg er lige her" Emma giver mig et lille chok, hun var gået ud for finde hendes sadle. Typisk Emma, hun kender mig alt for godt. Jeg trækker Jain ind i ridehuset, og jeg kommer op. Men ligesom jeg troede hun var perfekt. Ende jeg men falde af hende. Hun gjorde alt for at komme af med sin rytter, hun vil ikke blive redt. Mor løb hen til mig " Lilly! Er du okay?" jeg ser op på min mor " Ja, jeg er okay, men det skal ikke være hende." Min mor nikker og gå hen til Emma. " Hvad laver du, med at vise hende den hest, den er farlig. Prøv at tænk på hvad der kunne sket." mor er rigtig sur, jeg kan høre det på hende stemme. Men jeg er også hendes lille pige. Emma ser op på min mor " Hun er ikke farlig, men det er tydeligt at din datter og Jain ikke passer sammen" Emma trækker Jain ind i boksen igen. Jeg er kommet på benene igen, går hen mod mor. Hun ser på mig " Er du sikker på du vil forsætte? Vi kan altid kig efter heste en anden dag, der er andre som har heste til salg" Jeg kigger sur på hende " Mor altså, det ikke Emmas skyld, det skulle bare ikke være mig og den hest" 

Jeg går ind til Emma " Det er jeg ked af , min mor er bare bange" jeg smiller over imod Emma " Det er okay, det er kun forståeligt, når du har den sygdom som du har. Skal vi kigge på den sidste hest din mor og jeg snakkede om?" jeg nikker. Vi går over mod en sidste boks i den lille stald. Her stod en flot rød- brun hest. Jeg fik at vide at han hed Hannibal, og han var så smuk. Og ligesom alle de andre vil jeg selvfølgelig gerne prøve ham. Og det var næsten som at ride Tess. På den måde som han gik og arbejdede på det mindede mig om hende. Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg måtte eje ham, og for et kort øjeblik havde jeg glemt alt om min sygdom. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...