Since We're Alone - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2017
  • Opdateret: 18 jan. 2018
  • Status: Igang
13 individuelle historier bliver her skabt ud fra de 13 sange der er at finde på Niall Horan's nye album: Flicker

Vinder af en 3. plads i AU-konkurrencen.

23Likes
23Kommentarer
2476Visninger
AA

6. Too Much To Ask

T o o M u c h T o A s k

Tell me there are things that you regret
'Cause if I'm being honest I ain't over you yet

♬♬♬

                      For fjerde dag i streg lå han i sofaen og kiggede ud af vinduet. Solen var ved at stå op. Det var et smukt syn. Alligevel syntes det ikke yderligt at fascinere ham. Han ønskede ikke at se solopgangen, hvis ikke han havde sin elskede ved sin side. Deres flere års lange forhold var brast et nogle dage forinden, da hun pludseligt var gået fra ham. Hun havde ment, at der var nogle ting, de ikke kunne blive enige om, og at de var blevet for forskellige.

                      De var groet fra hinanden, havde hun ordret sagt. Et suk forlod hans læber, da han rejste sig fra sofaen. Lyset var slukket i hans hjem, og kun skæret fra solen oplyste rummet. Han opdagede, hvordan hans skyggede dansede på væggene, som han gik gennem stuen. Hvad der dog var anderledes ved dette var, at skyggen dansede alene. Før havde han altid haft hende den kunne danse med.

                      Selvom det sikkert var håbløst overhovedet at tro, at det ville ske, så havde han alligevel et håb om, at hun ville åbne døren og løbe ind i hans arme. Men efter fire dage med de tanker, var han efterhånden begyndt at opgive. Hun kom ikke tilbage. De var ikke længere et par, og han var ikke i hendes tanker, som han før havde været.

                      Døren til køleskabet rev han op. Det var på tide, at han fik noget at spise. At tænke på hende hele tiden, hjalp ikke på hans humør. Sulten blev heller ikke hjulpet på vej ved, at han lå i sofaen og rådnede op. Køleskabet havde dog intet indbydende at byde på, hvilket resulterede i, at endnu et suk undslap hans læber. I fryseren havde han heldigvis en pizza, der på ganske få minutter ville kunne blive varmet op.

                      Han åbnede fryseren men stoppede i sin bevægelse, da lyset ude foran huset tændte. Med et sæt fór han væk fra det, han tidligere havde været i gang med og løb nærmest hen til vinduet. Når lyset tændte indikerede det, at censorerne havde opfanget en form for bevægelse. Altså måtte en person var på vej mod hans hoveddøren. Han tog en dyb indånding, rettede hurtigt på både tøjet og håret og gik så hen til døren. Hans hjerte bankede med hundrede og firs kilometer i timen med tanken om, at hun måske ville banke på om ganske få sekunder.

                      Dog skete der intet. Der var ingen, der bankede på. Ingen fodtrin der nærmede sig, og han kunne ligeledes heller ikke høre nogen anden form for bevægelse. Nu endnu mere deprimeret end før sank han ned ad døren. Da han ramte gulvet begravede han hovedet i sine hænder. Var der slet ikke noget hun fortrød? Fortrød hun ikke at have slået op med ham så pludseligt? Fortrød hun ikke, at hun ikke havde givet ham en god begrundelse for bruddet? At sige, at de var groet fra hinanden, var ikke acceptabelt nok. Hvert fald ikke for ham.

                      Han var tydeligvis ikke ovre hende. Det vidste han godt. Men var der slet intet hun fortrød? Intet? Det var alt han bad om. At hun ville fortælle ham, hvad han havde gjort galt. Var det så meget at spørge efter?

***

ENDELIGT ER DER ET NYT KAPITEL!

Undskyld undskyld undskyld gange hundrede for, at jeg ikke har fået postet noget i meget lang tid. Jeg håber, I kan lide det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...