Since We're Alone - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2017
  • Opdateret: 18 jan. 2018
  • Status: Igang
13 individuelle historier bliver her skabt ud fra de 13 sange der er at finde på Niall Horan's nye album: Flicker

Vinder af en 3. plads i AU-konkurrencen.

23Likes
23Kommentarer
2458Visninger
AA

4. Seeing Blind ft. Maren Morris

S e e i n g B l i n d

Hey, I see you from a different point of view
I feel it's too good to be true

♬♬♬

     Et smil plantede sig om hans læber, da han åbnede sine øjne og så en velkendt person sove ved siden af ham. Forsigtigt kørte han en hånd over hendes kind og kyssede hende kort i panden. Han havde før set ægte kærlighed i diverse film og i de få romantiske bøger, han havde læst. Dog havde han aldrig selv oplevet det. Ikke før nu.

                      ”Mhmm…” kom det søvnigt fra pigen ved hans side. Hun strakte sig kort og puttede sig så ind til ham. ”Lad os sove lidt mere.”

                      ”Godmorgen, sunshine,” grinte han og knugede hende ind til sig. Hjertet i hans brystkasse bankede hurtigere end, hvad det havde gjort i mange år. ”Jeg har lagt planer for os i dag, så at sove længere er ikke på tale.”

                      At hun lå ved siden af ham og at han kunne knuge hende ind til sig, var en drøm, han havde haft i mange år. De to havde altid været venner. Altid været tætte. Men det var alt, de havde været – venner. For ham kunne de have været så meget mere end det, men hun havde altid været tilbageholdende overfor ham. Måske det havde skyldtes, at han aldrig havde delt sine følelser med hende. Han havde aldrig fortalte hende, at han var forelsket i hende.
Når de havde brugt tid sammen, hvilket de altid havde gjort en del, havde det kun været på venne-basis.

                      Alt dette havde dog ændret sig, da hun til en fest, havde kysset ham. Måske havde hun været fuld, men han var ligeglad. Hun havde kysset ham, og det havde været starten på et nyt kapitel for dem. Først var det akavet mellem dem, men da han efter lidt tid på en af deres mange gåture havde taget chancen, og havde kysset hende igen, var deres venskab forandret.

                      Han huskede tydeligt, hvordan hun havde fortalt ham, at hun som lille havde været meget flyvsk og ikke rigtigt vidste, hvad det var hun ville have og ønskede her i livet. Hun indrømmede, at hun måtte have set sig blind på ham, og at hun ikke kunne se ham som andet end sin bedste ven. Kysset havde dog forandret hendes synspunkt. Hun var begyndt, at se ham fra et andet perspektiv.

                      ”Hvad har du planlagt for os?” Hendes øjne åbnede sig ihærdigt, da hun hørte, at han havde en idé om, hvad de skulle lave i løbet ad dagen.

                      Den irske dreng grinte kort og pressede endnu et kys mod hendes pande. ”Jeg har planlagt, at vi skal ud og stå på skøjter. Det ved jeg, hvor meget du elsker.”

                      Som små havde de tit stået på skøjter med deres forældre. Begge havde de år efter år slået sig halvt til plukfisk ved at vælte rundt på isen, og de blå mærker kunne oftest ses flere uger efter. Men de elskede begge at glide henover isen. Nu havde de en grund til at gøre det som et par, og han kunne vise overfor alle, at hun var hans, ved at holde hende i hånden, når de stod på skøjter.

                      Uden at sige noget, pressede hun sine læber mod hans. ”Åh Niall… Du ved da også lige, hvad det er jeg har lyst til,” grinte hun og kyssede ham kort igen. ”Så hvad venter vi på. Lad os da komme af sted.”

                      Reaktionen kom ikke bag på ham. Han vidste, at hun ville synes om hans idé. Med deres forhold havde han indset, at hun var den manglende brik i hans liv. Han havde endeligt fundet hende, ligesom hun havde fundet ham. At de havde været over tyve år om det, var irrelevant. Nu havde de hinanden, hvilket var det vigtigste.

                      ”Bare lov mig, at du ikke lader mig falde. Jeg vil nødigt gøre mig selv til grin på isen og foran alle de andre.” De blå øjne kiggede op på ham. Den varme følelse smøg sig igen gennem hans krop.

                      ”Hvis du falder, så gør jeg også. Men jeg skal nok prøve på, at holde os begge oprejst,” smilte han, inden han rejste sig fra sengen og begyndte at trække i det varme tøj.
Det varme tøj behøvede han i princippet ikke. Varmen havde han allerede, og det var takket være pigen, der ligeledes var ved at klæde sig varmt på.

                      Sammen skulle de nok kunne klare alt. Selv en skøjtetur og det bidende kolde vejr. 

***

Sidste kapitel inden konkurrencen slutter

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...