Lincoln High Rulers

Blair, Seb, Gareth, Ellie og Cody udgør til sammen Lincoln High Rulers. Hvad er Lincoln High Rulers? Du ved det sikkert allerede, for alle skoler har dem.
Gruppen der via mobning og alkohol fester deres vej til popularitet og hvad der burde være deres enevælde.
Men tingene er jo aldrig som de burde være, vel?

0Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

2. Kapitel to

“Har du egentlig tænkt over hvad du ville gøre hvis Seb friede til dig?” spurgte Ellie og pålagde hendes allerede tyngede øjenvipper med endnu et lag mascara. Jeg kiggede grinende på hende.

“Er du klar over hvor dum du lyder? Som om det er en risiko,” mumlede jeg grinende før jeg fortsatte med mine tånegle. Hun trak på skuldrene; “Just making conversation.”

Jeg blev færdige med den røde neglelak på tæerne før det gik op for mig hvor grimt det så ud og fandt neglelakfjerneren frem fra skuffen.

“Hvad hvis du blev gravid?” spurgte hun pludselig. Jeg kiggede på hende med en forvirret grimasse; “Hvad er det for nogle tanker du går rundt med i det hoved?” Jeg fandt en vatrondel ud og hældte lidt af den lyserøde væske ud på. En syrlig duft af gift spredte sig i rummet, og en kold følelse ramte mine fingre. Hvad fanden er det de putter i det her?

“Kan du forestille dig mig med et barn? Jeg kan ikke engang holde mine planter i live,” mumlede jeg og gned på min negl.

“Det er jo bare hypotetisk, Blair,” mumlede Ellie irettesættende. Jeg sukkede. “Fint. Hvis jeg fik et barn ville jeg vel forsøge at opdrage det bedst muligt,” svarede jeg og iagttog den røde neglelak der i stedet for at forsvinde spredte sig over huden rundt om neglen. Det lignede blod.

“Cool. Hvis jeg fik et barn skulle det hedder Oscar,” betroede Ellie mig. Mine læber skilte sig og gjorde plads til et grin.

“Hvad hvis det var en pige? Oscarline? Oscarly?” foreslog jeg jokende. Ellie rystede på hovedet af mine eller så gode jokes før hun vendte sig imod mig.

“Tøj.” Jeg nikkede. “Tøj. Helt bestemt. Jeg er enig. Tøj, i den grad.”

Ellie himlede irriteret med øjnene; “Gider du tage det her lidt seriøst?”. Jeg nikkede og mumlede sorry før jeg fulgte efter hende over til skabet.

“Jeg vil have cute tøj på i dag,” informerede hun mig. Jeg stønnede og lagde hovedet tilbage; “Betyder det at jeg også bliver nødt til at have cute tøj op?”.

“Ja. Du vidste hvad det indebar da du fik en bestie, du er selv ude om det,” beskyldte hun mig og trak en lyserød og grøn kjole ud af skabet. Mine øjne blev store; “Sig at den ikke er til mig,” bad jeg. Ellie trak endnu et stykke stof ud af skabet som hun rakte til mig; “nope, det er min. Den her er til dig.” Hun sendte mig et blændende smil før hun puffede mig væk så hun selv kunne komme i tøjet. Jeg kiggede på den lille las i mine hænder før jeg vendte opmærksomheden mod Ellie igen. “Ellie, dette er grunden til at du er mine bedste veninde,” indrømmede jeg. Hun nikkede; “På med den!”

 

Okay. Nu skal jeg være ærlig. Normalt er jeg ikke meget for kjoler og nederdele, men det her kan faktisk godt gå. En sort nederdel er trods alt en klassiker, og den røde top viser min kavalergang frem på den helt rigtige måde. Hvis nogen spørger, så mind mig om at sige at Ellie Grode sponsorerede tøjet.

 

“Els! Er du klar? Cody holder udenfor!” råbte jeg op ad trappen. Ellie råbte noget tilbage om næsten at være færdig, så jeg fortsatte den så interessante skobinding jeg havde gang i.

Jeg hørte trin på trappen og vendte mig om. Ellie kom gående i den gyselige kjole og med et sukkersødt smil på læberne.

“Okay. Jeg tager alt tilbage jeg har sagt om kjolen. Du ser vildt godt ud,” smilte jeg til hende og rejste mig.

“Det ved jeg,” svarede hun selvsikkert og pressede hurtigt hendes fødder ned i et par stiletter. Hvorfor købte jeg nogen med snørebånd igen?

Jeg mærkede efter i mine lommer for at være sikker på at jeg havde alt; nøgler; tjek, pung; tjek, telefon; tjek, læbestift; tjek. Det var vist det.

Ellie åbnede døren for at lukke mig ud før hun låste døren bag os.

 

Jeg ved hvad du tænker. Vi er hjemme ved Ellie. Men nej, vi er ikke hjemme ved Ellie, vi er hjemme ved mig. Det er fredag aften, og som alle andre fredage starter vi festen hos mig, hvilket der faktisk er flere grunde til. For det første har Ellie verdens sødeste forældre. Og verdens sødeste forældre ville aldrig lade os gå ud i vores outfits, og de ville give os et tidspunkt at komme hjem til.

Mine mor og stedfar er til gengæld ragende ligeglade med hvad vi har på og hvor vi befinder os, og som enhver anden fredag kan vi altid være sikre på at have huset for os selv. Så længe man husker at være hjemmefra om søndagen - som er næsten den eneste dag om ugen afsat til tømmermænd og tømmermænd alene - er det perfekt.

 

“Yowzah girls, I ser satme godt ud,” hilste Cody da Ellie satte sig ind på forsædet og jeg selv gled ind bag hende.

“Tak,” svarede hun hurtigt og smilede sukkersødt; “Du ser ikke selv så slem ud.” Jeg rystede grinende på hovedet imens jeg spændte sikkerhedsselen. Typisk Ellie, alle kan og skal flirtes med.

“Så kører vi bar’ lige et smut forbi og henter Seb. Gareth møder os derhenne,” informerede Cody os imens han startede bilen.

“Hvor er Seb da?” spurgte jeg og forsøgte ikke at lyde alt for jaloux. Han havde sagt til mig at han ikke havde tid til at være sammen fordi han skulle hjælpe Gareth med noget, men whatever. Jeg elsker alligevel når folk lyver for mig. Det er det bedste.

  Shiiiit jeg er fandme en dårlig forfatter! Hvordan jeg nogensinde formået at kunne skrive historier med næsten 20.000 læsere er et under. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...