Glimt

Hvordan er det at leve med et udtryksløst ansigt? Hvordan påvirker det ens liv, og hvordan påvirker det andres syn på en person?

Denne fortælling vil vise glimt fra et liv med en ansigtslammelse.

Jeg skriver udfra egne erfaringer, men historien og karaktererne, I kommer til at møde er fiktion

0Likes
0Kommentarer
222Visninger
AA

3. Den første dag

Vinden leger med hendes lyse hår, der hænger løst i dagens anledning. Hun cykler med bankende hjerte ad stierne, der fører hende til gymnasiet. Hænderne knuger cykelstyrets håndtag, mens hun prøver at berolige sig selv.

     Det skal nok gå. Der skal nok  være nogen i klassen, der vil acceptere hende.

     Længere fremme kan Simone se den hvide bygning, som i de næste tre år skal danne rammen om hendes uddannelse og sociale liv. Det skræmmer hende.

     Cyklen parkerer hun ved siden af de andre cykler i cykelstativet. Hun retter en ekstra gang på sit hår og sit tøj, før hun tager en dyb indånding og træder ind gennem hoveddøren. 

     Indenfor er der et viavar af nye elever, der prøver at finde deres nye klassekammerater. På bordene, der står i en kæmpe hestesko lige indenfor døren står tutorerne med skilte, der repræsenterer hver af de nye stamklasser, og Simones puls stiger lidt ekstra, da hun får øje på skiltet, der repræsenterer hendes klasse. 

     I en rodet gruppe bagved skiltet står de mennesker, som hun kommer til at dele gymnasietiden med.

     Hun tøver et øjeblik, før hun går hen og tager sin plads i gruppen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...