Avocado

"Men jeg tænker på ham konstant! Han ville ikke forlade mine tanker," sukker jeg, "Vi var i hinandens hverdag. Vi brugte flere timer på at snakke i mobil, og vi skrev flere gange om dagen med hinanden!"
Marie lægger armen om mig. Mest af alt vil jeg ryste den af mig, men jeg lader den ligge.
"Da I besluttet at være venner, var det måske bare for svært for ham. Han var måske..." hun stopper. Jeg kigger skeptisk på hende. Jeg ved, hvad hun vil sige. Hun fortsætter: "Han var nok gået hen og blevet vild med dig...".

0Likes
0Kommentarer
170Visninger

2. 🥑

Marie følger efter mig ind i klassen. 1.G. Jeg sukker lidt. Tårenene presser på. 

"Jeg fatter ikke, hvordan han bare kan spilde 6 måneder af mit liv på den måde!" siger jeg. Hun smiler et forstående smil. "Og han sagde endda indirekte til mig, vi aldrig havde været en del af hinandens hverdag". 

Marie sætter sig på bordet, og jeg dumper ned på en stol ved siden af hende. 

"Han er en idiot, og nu skal du ikke tænke mere på ham," svarer Marie.

"Men jeg tænker på ham konstant! Han ville ikke forlade mine tanker," sukker jeg, "Vi var i hinandens hverdag. Vi brugte flere timer på at snakke i mobil, og vi skrev flere gange om dagen med hinanden!"

Marie lægger armen om mig. Mest af alt vil jeg ryste den af mig, men jeg lader den ligge. 

"Da I besluttet at være venner, var det måske bare for svært for ham. Han var måske..." hun stopper. 

Jeg kigger skeptisk på hende. Jeg ved, hvad hun vil sige. Hun fortsætter: "Han var nok gået hen og blevet vild med dig...". 

Jeg rejser mig fra stolen og går ud af klassen med hurtige skridt. Tårerne løber. Jeg går ud af den store blå dør. Der var som regel aldrig nogen på parkeringspladsen. Da jeg kigger tilbage, er jeg på en eller anden måde skuffet over, at Marie ikke er fulgt med. Hun ved godt, jeg har brug for en at snakke med, men hun kender mig godt nok til at lade mig værre. Jeg sætter mig på en sten. Den er lidt våd, men jeg er ligeglad. Marie havde vel ret. Måske var han blevet vild med mig? Måske spillede han bare følelseskold, fordi han var nødt til det? For at beskytte sig selv?
Jeg finder nok aldrig ud af det. Blæsten blæser stille i træene. Her er helt stille udover den. Jeg kigger ud mod græsplænen. Fuld af sne. Han havde været iskold mod mig, den dag i September. Jeg kvæler et hulk og tørrer mine øjne. Jeg ved ikke, hvor mange liter tårer, jeg har grædt på grund af ham. Det er i hvert fald mange. Hvorfor kunne jeg ikke møde en fyr på min egen alder? En der er det samme sted i livet som mig? 

Jeg har altid mødt umodne fyre, eller også alt for modne fyre. Jeg møder nok aldrig en som ham igen. Han var min bedsteven. Min første forelskelse. Så gik han, og han så sig ikke tilbage. Måske ville det være hårdt, hvis vi så hinanden med nye flirts? 
Måske møder jeg en, der er meget bedre? En det vil mig det godt. En der elsker mig?

 

En som er moden og umoden. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...