Pity Party ❥ H.S AU

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2017
  • Opdateret: 19 nov. 2017
  • Status: Igang
Harry Styles, en 22 årig lægestuderende, som falder for sin klassekammerat. Vejen til succes i New York er hård, men vejen til kærligheden er hårdere. Hvad sker der mellem de to i en hverdag hvor lektier og foredrag burde fylde mest? //
Vinder af AU konkurrencen med mulighed 2. Vinder af AU konkurrencen med visuals, coveret, som er lavet af Korslay (kan findes på YouTube).

25Likes
17Kommentarer
3130Visninger
AA

5. fjerde

FEBRUAR

 

Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på den aften. Jeg havde klædt mig fint på, hun havde den smukkeste mundering på. Hun var smukkere i mine øjne, end hun havde været nogensinde før. Vi havde spist på en overklasse restaurant på midten af Manhatten, og vi havde fået det bedste måltid jeg havde fået siden jeg begyndte på at læse medicin.

Vi havde snakket hele aftenen, jeg følte, at jeg havde lært hende at kende. Hendes personlighed var præcist som jeg havde forestillet mig den, og jeg havde nydt hvert et minut jeg brugte med hende. 

Da aftenen sluttede af, fulgte jeg hende hjem, og præcis som man ser i alle filmene; jeg kyssede hende godnat ude foran hendes hoveddør, hun åbnede døren, og forsvandt bag den. Men lige som jeg havde vendt mig om, var døren blevet åbnet, og hun havde råbt efter mig, at jeg skulle ringe til hende. 

Telefonen lå fast i min hånd, mens jeg kørte min tommelfinger rundt i cirkler på ‘hjem’-knappen. Et enkelt tryk ned med fingeren, og så ville telefonen være låst op. Ét enkelt tryk med fingeren, og så ville jeg være klar til at ringe til Madeleine. 

Jeg tog en dyb indånding, og trykkede så på knappen. Den læste mit fingerprint, og hurtigt var jeg inde under Madeleines kontakt i min telefon, som hun selv havde lagt ind. Min finger svævede over hendes nummer på skærmen, og mens jeg tog en sidste indånding, trykkede jeg på det. 

Mobilen førte jeg op til mit øre, og bippende begyndte. Jeg nåede at høre fire bip, inden hun tog telefonen. “Det er Madeleine,” sagde hun. 

Smilet bredte sig på mine læber, og jeg førte min hånd op til munden. Jeg vidste godt, at hun ikke kunne se mig, men bare tanken om at smile ved lyden af hendes stemme gjorde mig flov. 

“Hey, det er Harry,” svarede jeg hende. Jeg prøvede på, at lyde så selvsikker som muligt, men jeg tror ikke, at det gik så godt. “Hey,” svarede hun lavt. 

Jeg kunne ikke tænke på noget at sige. Det her var overhovedet ikke gennemtænkt, og hvorfor ringede jeg overhovedet? Jeg vidste, at jeg ville invitere hende ud igen, men jeg var meget imod at gøre det over telefonen. 

“Hvad laver du i morgen?” spurgte jeg hende om. Jeg havde været nødt til at finde på noget, og at ringe bare for at snakke, virkede endnu mere dumt end det at invitere hende ud over telefonen. 

Desuden kunne jeg gøre det til en stille og rolig date, som ikke krævede noget specielt. 

Jeg laver ikke noget endnu. Hvorfor?” spurgte hun drillende. Jeg kunne ikke lade vær med, at grine en smule. Dog lød grinet meget mere hæst end normalt. “Kan du være klar klokken 10?” spurgte jeg hende. 

Gøre mig klar til hvad?” spurgte hun forvirret. Jeg kørte min hånd igennem mit hår, velvidende at det ikke havde nogen betydning for hvad jeg skulle til at sige. “Det finder du ud af. Dresscoden er casual,” sagde jeg, og lagde på hurtigt. 

Normalt ville jeg fortælle hvad vi skulle, men hvad ville det sjove være i det? Nu skulle jeg bare finde ud af hvad vi skulle lave, og det kunne måske være sværere end jeg troede da jeg inviterede hende ud. Restauranter og barer var lette at finde, både stille og rolige og fancy, mega dyre, overklassessteder, men det var ikke det jeg ville. 

Det skulle være noget sjovt, og noget hyggeligt, og noget med en masse mulighed for at snakke. Det var New York, ikke Texas. Hvordan skulle jeg finde sådan et sted, uden at skulle køre i tog i fire timer?

 

 

Mine håndflader var svedige, og mine læber virkede tørre. Jeg stod ude foran hendes dør, og kom pludseligt i tanke om alle de ting jeg kunne have gjort ved mig selv. Skulle jeg nu have sat håret? Skulle jeg alligevel have brugt både tandtråd og mundskyl, eller havde tyggegummi været nok?

Jeg pustede kraftigt ud, og tog en dyb indånding lige inden. Jeg lod mine knoer ramme døren fem gange hurtigt i ræk, og trak den så til mig igen. Jeg trådte et skridt tilbage, så hun kunne åbne døren uden, at mit hoved stod i vejen.

Døren blev åbnet, men det var ikke Madeleine der stod i døråbningen. I stedet for var det en attraktiv mand, på noglelunde samme alder som Madeleine og jeg. Mit hjerte bankede hurtigere end før i mit bryst, og smagen af jalousi fyldte min mund. Metaforisk set, selvfølgelig. 

“Hej,” sagde jeg, og smilede venligt til fyren. Jeg rakte hånden ud til ham, og ventede på at han ville tage imod den. Han lagde sin hånd i min, og gav mig et fast håndtryk. “Jeg hedder Harry Styles,” sagde jeg til ham. Han grinede svagt. 

“Bare rolig, Harry. Jeg er hendes bror, ikke hendes hemmelige kæreste,” sagde han så. Jeg smilte lige så snart han sagde det, og det var nu endnu mere tydeligt for ham for usikker jeg var på det. Han slap min hånd, og gjorde plads i døren til, at jeg kunne komme ind ad den. “Kom endeligt ind,” sagde han så. 

Jeg trådte ind ad døren, og Madeleines bror lukkede den efter os. Han førte os ind i hvad der måtte være deres stue, og så satte han sig i sofaen. Han nikkede hen til sofaen ved siden af, og jeg satte mig i den, efter hans ønske. “Jeg hedder Alexandros,” sagde han og smilede venligt. 

Han så slet ikke lige så intimiderende ud længere, nu hvor jeg vidste at han ikke var en konkurrent, men hendes bror. “Madeleine nævnte ikke, at hun havde en bror,” forklarede jeg så. 

Jeg kunne forestille mig, at han havde oplevet det før, men jeg følte at det ville være ubehageligt for ham, hvis jeg slet ikke nævnte det. 

“Madeleine kommer ned om lidt, hun var ikke helt klar endnu,” startede han ud. Det havde jeg dog godt regnet ud. “Hvor skal I hen?” spurgte han så. Jeg smilede lidt. 

“Vi skal ud til et gårdssalg,” svarede jeg ham. Jeg foldede mine hænder, og lagde dem i mit skød. Alexandros grinede, da han hørte mit svar. Jeg løftede brynene. Det var ikke den reaktion jeg havde regnet med. 

“Du tager min søster, frøken diamanter, perler og luksus, ud på en gård hvor der er mudder, dyr og lader?” spurgte han, mens grinene afbrød hans ord flere gange. Jeg grinede selv svagt. Jeg kunne godt se hvor han kom fra. “Ja,” svarede jeg dog bare. 

Vi blev afbrudt af lyden af støvler mod trappen, og begge vores hoveder vendtes mod lyden. Ned af trappen kom Madeleine gående i jeans, en skjorte, en lang jakke, og nogle støvler. Hun så fantastisk ud. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik hen imod hende. 

“Hey,” sagde hun, da hun nærmede sig det sidste trin på trappen. Hun smilede, og det samme gjorde jeg. Jeg rakte min arm ud til hende, og hun lagde sin hånd på den. “Hey,” svarede jeg, og kyssede hende på kinden. 

“Skal vi?” spurgte jeg, og kiggede mod deres hoveddør. Hun nikkede, og kiggede hen mod Alexandros som nikkede godkendende. 

“Hav hende hjemme inden 11,” råbte han efter os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...