Why Me?

Intro:
Da en dansk pige ved navn Sofie Hansen er færdig med skolen, har hun længe overvejet at flytte til England. Hun vil prøve at finde et job derover, som barnepige. Hun skriver en annonce og hun kopier en masse, som hun hænger op i Londons gader. Hvad sker der, når hun får et opkald? Og siger hun ja til jobbet? Hvem møder hun? Bliver hun forelsket i en af drengene?
OBS: Der kan komme seksualitets scener. Zayn er ikke med i fanfictionen, da det er efter han gik ud af bandet. Dette er min første fanfiction, så jeg håber I kan lide den

1Likes
4Kommentarer
718Visninger
AA

2. Have I Got A Job?

~~

Jeg vågnede ved at lyset kom ind i min lejlighed. Solen den skinnede. Jeg vendte mig om, for at se hvad klokken den var. Klokken viste at den var 09.00. Jeg valgte at stå op, og gøre mig klar til dagen. Det er jo i dag, at jeg skal ud og hænge ansøgninger op, og jeg fik mine ting fra Danmark også.
Jeg fik noget tøj på, og det bestod af; højtaljede bukser, en bluse hvor der stod ’Live, Love Laugh’, nogle lyserøde sneakers og så valgte jeg at have mit hår hængende i dag.

 

              

 

Da jeg blev færdig med at gøre mig klar, gik jeg ud i køkkenet og fandt noget at spise. Jeg fandt noget havregryn og noget der lignede mælk frem. Da jeg skulle til at sætte mig ned, ringede det på min dør. Jeg undrede mig lidt over, hvem der ringede på. Jeg gik over til døren, og så at det var en mand, med mine flyttekasser.

 

” Is your name, Sofie Hansen, who is waiting for his moving boxes from Denmark?” spurgte han. “Yes, that is me. And thank you” sagde jeg med et smil. Han gik ind med mine flyttekasser, og jeg sagde mange tak.

 

Jeg satte mig ned, for at spise videre, og så ned på min mobil. Jeg gik ind og tjekkede Twitter og Facebook og så, at der ikke skete noget derinde. Jeg lukkede min mobil ned, og gik over med min skål.
Jeg tog de papir frem med min babysitterpige annoncer, og så tog jeg min mobil og taske med. Jeg fandt min nøgler, og gik ud i det dejlig solskinsvejr.

 

Jeg kiggede rundt for at se, hvor henne jeg kunne hænge dem op. Jeg så den lille park foran min lejlighed, og gik derhen. Jeg fandt nogle træer frem, og hang dem op med min hæftepistol. 

 

Efter jeg havde gået rundt i London, fandt jeg min mobil frem, og så at klokken var 14.55. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg nok hellere måtte finde en lille supermarked og handle ind til i aften og i morgen.
Jeg gik ned ad en vej, da jeg så en lille sød supermarked, der mindede om en fakta butik hjemme i Danmark. Jeg gik ned til butikken, og gik ind for at handle.

 

Jeg kom ud igen, efter at have fundet det jeg skulle have, plus lidt mere. Hehe.
Da jeg var på vej hjem ad, ringede min mobil. Det var ikke en nummer jeg kendte, men jeg valgte alligevel at tage den.

 

“Yes, that's Sofie.” “Yes, hi Sofie. It's Lou Teasdale. I am calling to say that I have one of your ads in the hand about babysitting. I want to hear if we could meet to talk about it. If that suits you, well?” “Hi Lou. Thank you for calling. Yes, we can meet today. I'm out shopping now, but I'm on my way home. Where would you like to meet?” “I think we can meet at your place. What do you think about that?” “Yes, I thought so well we could. I have a lot of mess right now in my apartment because I moved yesterday.” “Sofie, that's all right. I think I've seen something worse. Can you say your address, then I will be in 30 minutes.” “Carnaby Street 4. You can just call, and I'll come and open for you.” “Thank you, Sofie. See you in a minute”.

 

Jeg stod lidt, og tænkte lidt over hvad der lige skete der. Jeg vidste ikke hvem hun var, men jeg havde min mulighed, for at få et job. Jeg så hurtigt på klokken, og så at den var 17.09, så hun vil være hos mig cirka klokken 17.40. Jeg tog hurtigt mine poser med mig, og så skyndte jeg mig hjem.
Jeg kom ind i min lejlighed. Klokken var 17.30, så hun ville være her om cirka 10 minutter. Det var nok til at jeg kunne rydde lidt op, se om jeg så pæn ud til hun kom. Jeg lavede lidt kaffe til hende og jeg. Jeg gik ud fra at hun godt kan lidt kaffe, ellers må jeg lave te til hende. Det ved jeg, at englænderne godt kan lide.
Lige da jeg skulle til at sætte kaffe over, ringede det på døren. Jeg kiggede hurtigt i spejlet, og blev enig med mig selv om, at jeg så pænt ud.

 

“Hi Sofie. I'm so happy to meet you”. “Hi Lou. I'm also happy to meet you. Come in. I hope you like coffee”. “Yes. I like Coffee. I hope you have some sugar to my coffee”. “Yes, I have some sugar”.
Jeg gik ud I køkkenet for at hente kaffen sukkeret. Det var lidt underligt hun krammede mig, men jeg blev også glad over, at englænderne har tro nok til folk, siden de krammer nogen de ikke har set før, og ikke kender. Jeg smilede lidt for mig selv, og gik derefter ind i min stue, for at sætte kaffen og sukkeret fra mig. Jeg gik ud i køkkenet, for at hente to kopper og en teske. Jeg gik ind igen, og satte mig ned.

 

“I want to hear a little about you, Sofie”. “What would you like to hear?”. “Where you come from and how old you are? Why exactly do you want to be babysitter?”. “I come from Copenhagen, Denmark. I am 20 years old. I have my mother over there as well as my younger brother at 16 years. I do not know my father when he left my mother when I was born. I just finished school so the plan was that I moved over to London to see the city and learn more English. I'm not used to speaking English when I spoke Danish everyday with my mother and my brother”. “Wow, Sofie! I'm sorry to hear that with your father. I can hear that you are a bit insecure yet with your English, but I can easily understand you. I think you want English in you after a month. I think I can use you to help me take care of my little daughter Lux. She is 4 years old. Because that's the way I'm a stylist for a boyband. One Direction. Have you heard about them before? I know that their Danish voice coach would like to hear a little about you, and she comes from Denmark. Helene Hørlyck. Have you heard about her before?”. “Yes, I've heard a bit about them, but not quite much. And I'm glad you can use me. I really want to meet your daughter. And I would like to meet Helene Hørlyck. It may be she can help me learn a little more English, and maybe speak a little Danish with me. Hehe”. “Yes, I think that Helene will. Maybe both. Hehe. What do you say if you come home to me tomorrow. Then you meet my husband, the boys, Helene and Lux. They are there everybody tomorrow”. “Yes I will. How do I come over to you tomorrow?”. “I think my husband can come and pick you up. What do you think?” “Yes, it will be fine for me”. “Good. I give him your number and address, and then I ask him to call you when he leaves us from home. His name is Tom”. “Okay. That's alright. When will he come and pick me up?”.” He will come and pick you up at 3pm. Will that be fine for you?”. “That will be fine for me” “Okay, Sofie. See you tomorrow”. “Yes, see you tomorrow. And thank you”.

 

Vi gav hinanden et kram, og så smuttede hun ud af døren. Jeg lukkede døren, og jeg begyndte at ryste lidt. Jeg var totalt glad. Jeg havde måske lige fået mig et arbejde. Jeg skulle hjem til Lou i morgen, og møde hendes familie, og drengene og Helene. Hvor var det vildt!
Jeg så på klokken og den viste 22.22. Jeg måtte nok hellere gøre mig klar til at komme i seng. Der er en dejlig og ny dag i morgen. Jeg glæder mig så meget.

 

""""Hej dejlige læser. Det er første gang jeg skriver en fantiction. Kan I ikke være søde at skrive, hvis I nysgerrig på noget, eller vil have mere? Jeg håber I kan lide den. Admin.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...