Det Alternative Univers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2017
  • Opdateret: 2 jan. 2018
  • Status: Igang
Er det muligt at ændre sin egen virkelighed? Det er et spørgsmål, som de fire teenagepiger Emma, Olivia, Hayley og Cherry stiller sig selv en dag midt i en kedelig fysik time. Den samtale fører til, at de efter timen opretter en Messenger-gruppe, som de kalder: Det Alternative Univers. I den gruppe skriver de, som om de lever i et alternativt univers, og de elsker alle sammen at glemme deres problemer og forsvinde ind i AU. I Det Alternative Univers lever de det perfekte liv, og de dater de kendisser, som de altid har sukket efter. Det hele er bare sjov og ballade. Indtil de en dag vågner op på den forkerte side af virkeligheden.
*Deltager i AU-konkurrencen med valgmulighed 2*

9Likes
2Kommentarer
1392Visninger
AA

3. Kapitel 2: Hopeless Romantic

 

Kapitel 2. Olivia

Hopeless Romantic

 

 

Jeg slår øjnene op til solen, der skinner stærkt ind af de store vinduer i Emmas stue. De andre piger ligger i en stor klump på de mange madrasser, som vi i går spredte ud over stuegulvet. Det er ikke uvant for mig, at jeg er den første, der vågner, når vi fire sover sammen, og jeg plejer at bruge tiden effektivt. Mens de andre sover, plejer jeg at fortsætte nogle af mine uafsluttede romaner til AU. Jeg kommer altid op med rigtig meget drama, men jeg har svært ved at få dem alle sammen skrevet færdig. Skønt jeg med tiden er blevet meget bedre til at skrive dem. Det er som om, at ordene bare flyder fra min hjerne ud i mine fingerspidser, når jeg sidder med telefonen mellem hænderne. Nogle gange bliver jeg selv helt overrasket over, at det er mig, der har skrevet de mange sider, der efterhånden ligger på min telefon.

Jeg tænder telefonen, den lyser op, og min baggrund, der er dække af Kit Harrington, toner frem. Den flotteste skuespiller på Game Of Thrones, som er den serie, jeg elsker allermest i hele verden. Hans halvlange krøllede hår, de skarpe træk og de dybe brune øjne, hvad er der ikke at kunne lide. I mine øjne er han intet andet en perfekt. Og uopnåelig. I dette univers er han 14 år ældre end mig og forlovet med en anden skuespiller. Men i AU, i det Alternative Univers, der betyder alderen ikke noget, da jeg selv kan bestemme, hvor gammel jeg er. I AU findes hans forlovede ikke engang, og jeg er så selvsikker, at jeg har scoret ham. Det er det, som jeg elsker ved universet. Jeg kan være lige den pige, som jeg gerne vil være, og der er ingenting, der stopper mig eller griner af mig.

Jeg begynder at skrive på min seneste roman, der omhandler, hvordan Kit og jeg mødte hinanden. Indtil for ganske nyligt har jeg faktisk, inde i AU, været forlovet med skuespilleren Dylan O’Brien, men da han var på optagelser i USA, fandt han en anden pige, som han hellere ville være sammen med. Egentlig var det noget, som jeg besluttede skulle ske, fordi jeg trængte til, at der skulle ske noget nyt for mig i universet.

Uden at jeg selv kan kontrollere det kommer der et smil frem omkring mine læber. Sådan har jeg det altid, når jeg skriver i AU, på en eller anden måde, kan det altid få mig til at smile. Mine fingre glider over tastaturet på den glatte IPhone-skærm, og endnu en roman udformer sig under mine arbejdende fingre. Skønt jeg aldrig bliver lige så god til at skrive, som Cherry er, så nyder jeg det virkelig. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev utroligt stolt og glad, da jeg hev mit første 12-tal hjem i dansk for en af min stile. Faktisk troede min klasselærer, at jeg havde kopieret stilen fra nettet, og derfor var vi alle sammen nødt til at forklare hende, hvad AU er, og at det er derfor, vi er blevet så meget bedre til danskfaget.

Efter en halv times tid er jeg færdig med romanen, og de andre piger er begyndt at røre på sig i den store klump. Solen skinner fortsat ind ad vinduerne, og da jeg lader blikket glide over haven, ser jeg, hvordan efteråret har kastet sig over naturen. De orange og røde farver springer mine øjne i møde, og jeg lader mig selv hypnotisere af bladene, der stille falder fra træerne mod jorden og deres endeligt. Jeg prøver at fastfryse billedet af et blad, der falder, i mit hoved. Det er noget, som jeg har lært af de forskellige fotografkurser, jeg har været på. Man skal se verden som et fotografi, for så kan man se det smukke i alting. Det lyder lidt som noget filosofisk pis, men jeg kan godt lide ideen om at se det smukke i alting.

”Fortaber du dig nu i skønheden ved alting igen, Olivia?” Cherrys stemme lyder nede fra madrasserne, og jeg møder hendes brune øjne.

”Du skulle prøve det,” siger jeg bare og kaster en pude efter hende. De andre forstår heller ikke, når jeg snakker fotografering og sådan. Det er ligesom kun min ting, ligesom at tegne er Hayleys ting, musik er Emmas ting, og at skrive virkelig godt er Cherrys ting. Vi har alle sammen ting, som vi deler som interesser, men vi har også ting, som vi ikke deler. Og det gør os til sådan en fantastisk gruppe. Vi har alle sammen ting, som vi kan lære hinanden, eller som vi kan imponere hinanden med. De andre piger bliver da altid imponeret over mine evner indenfor Photoshop, og de billeder jeg tager. Men mest imponeret er de, når jeg, efter meget arbejde, får photoshoppet deres ansigter ind ved siden af de fyrer, som de dater i AU. Vores gruppebillede inde på Messenger-gruppen er et billede af os alle sammen, der står sammen med alle drengene. Det tog mig en hel dag at få det til at se realistisk ud, men det kom det også til. Da min mor så billedet, spurgte hun seriøst, hvornår vi havde mødt dem, og hun blev meget overrasket, da jeg fortalte, at det var photoshop.

Men mest imponeret blev de, da jeg en dag sendte et billede, som jeg havde photoshoppet af Dylan og jeg, der kyssede. Det var selvfølgelig dengang, jeg datede Dylan. Det så så realistisk ud, og jeg endte med også at lave et billede til de andre piger. Emma havde det endda som sin baggrund på sin telefon en kort overgang, men da drengene fra klassen begyndte at kommenterer på det, fjernede hun det igen og erstattede det af et billede af kun Harry Styles.

”Ellers tak, jeg holder mig til at beskrive et landskab på en kunstnerisk måde.” Cherry vender sig om på ryggen og ser op i loftet, mens hun snakker.

”Det er du også bedst til,” smiler jeg og retter atter blikket mod min telefon. Nogle gange er jeg en smule i tvivl om, om jeg skal sende mine romaner inde i AU, for de kan på ingen måde leve op til Cherrys. Men på den anden side, så står vi alle tre lidt i skyggen af Cherry hvad romaner angår.

”Tja, I andre klarer jer jo også helt fantastisk.” Cherry gnider sig træt i øjnene, mens hun fortsætter. ”Vi burde jo udgive en bog sammen.” Hendes latter fylder stuen, og jeg griner også.

Det vil nok aldrig komme til at ske, vi hader alle sammen, når andre end os fire får lov til at læse vores tekster. Det er lige ved, at vi går ud af vores gode skind, når vores forældre spørger, om de ikke må læse det, som vi bruger så lang tid på at skrive.

En besked tjekker ind på min telefon, og jeg ser undrende på den. Hverken Cherry eller jeg sidder med vores telefoner.

Mrs. Styles: Godmorgen piger! <3

Jeg lader blikket glide over på Emma, der ligger med ryggen til, og jeg ser nu, at hun ligger med sin telefon. Jeg ved ikke, hvor længe hun har været vågen. Måske har også hun skrevet på en roman, som hun planlægger at sende senere.

Mrs. Harrington: Godmorgen. Sovet godt?

Det er lidt vores klassiske morgenrutine i AU, vi skriver godmorgen, spørger hvordan man har sovet, og så kan dagen rigtig begynde. Nu vågner Hayley også, ved lyden af vores stemmer, som vi begynder at snakke om alt mellem himmel og jord. Vores samtaler bestod i starten af AU næsten ikke af andet end AU snak, men nu er vi efterhånden blevet bedre til at variere det. Drengene i vores klasse virker altid meget interesseret, når vi står og snakker om nogle drenge, som ingen af dem kender. Der er ingen af dem, der forstår, hvad vi egentlig snakker om. Og Gud forbyde, at de nogensinde finder ud af det. Hvis de samtaler kom ud til nogen, ville vi seriøst blive set mærkeligt på resten af vores liv.

Mrs. Styles: Ja, meget godt! I Harrys arme ;)

Vi griner alle sammen af Emmas kommentar. Hun er den mest pladderromantiske af os. En håbløs romantiker. Hendes romaner handler næsten altid om perfekte øjeblikke mellem hende og hendes nuværende og eneste kæreste i AU, Harry freaking Styles. Den pige snakkede nærmest ikke om andet end ham, før Universet blev til, og nu snakker hun endda endnu mere om ham. Men hendes første kys med Harry skulle selvfølgelig være perfekt, deres forhold holdt hun perfekt, og da Harry friede, var det på den mest romantiske måde. Og vi sluger hendes romaner råt. Det er lige ved, at vi får tårer i øjnene hver gang.

Efter de første par uger af vores AU historier, gik det op for os, hvor meget AU har ændret os. Det er ikke negativt, overhovedet ikke. Men vores tankegang og vores måder at se tingene på er blevet anderledes. For eksempel, når jeg ser noget spændende på tv, tænker jeg, at det kunne helt sikker ske i AU. Eller når jeg ser en flot dreng på gaden, tænker jeg, at ham kunne jeg sikkert scorer i AU. Mit hoved er fyldt med det. AU, AU og AU. Vi har endda snakket om, at når vi bliver gamle nok, skal vi have matchende AU-tatoveringer. Det lyder så syret, mens for os, så betyder det virkelig så meget. Og desuden så er det jo bare sjov og ballade. For nu.

 

Messenger-gruppe, Det Alternative Univers:

// 09:27 Mrs. Styles: Godmorgen piger <3

// 09.27 Mrs. Harrington: Godmorgen. Sovet godt?

// 09:27 Mrs. Styles: Ja, meget godt. I Harrys arme ;)

// 09:28 Mrs. Sheeran: Buhu! Pladderromantik!

// 09:29 Mrs. Styles: Er du jaloux? Haha!

// 09:29 Mrs. Sheeran: Mig? Jaloux! Haha! You wish! <3

// 09:30 Mrs. Holland: Godmorgen!

// 09:30 Mrs. Harrington: Nogle planer i dag, piger?

// 09:31 Mrs. Styles: Nej, ikke rigtig. Harry skal være i studiet hele dagen.

// 09:31 Mrs. Holland: Næh, ikke rigtig

// 09:31 Mrs. Sheeran: Skal hjælpe Ed med at flytte alle tingene fra koncerten :(

//09:32 Mrs. Harrington: Nå, jer der ikke har planer, kaffe på Tobbers om en time?

// 09:32: Mrs. Styles: Jeg er på!

// 09:32 Mrs. Holland: Også her!

// 09:33 Mrs. Harrington: Fedt, så ses vi der!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...