Det Alternative Univers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2017
  • Opdateret: 2 jan. 2018
  • Status: Igang
Er det muligt at ændre sin egen virkelighed? Det er et spørgsmål, som de fire teenagepiger Emma, Olivia, Hayley og Cherry stiller sig selv en dag midt i en kedelig fysik time. Den samtale fører til, at de efter timen opretter en Messenger-gruppe, som de kalder: Det Alternative Univers. I den gruppe skriver de, som om de lever i et alternativt univers, og de elsker alle sammen at glemme deres problemer og forsvinde ind i AU. I Det Alternative Univers lever de det perfekte liv, og de dater de kendisser, som de altid har sukket efter. Det hele er bare sjov og ballade. Indtil de en dag vågner op på den forkerte side af virkeligheden.
*Deltager i AU-konkurrencen med valgmulighed 2*

9Likes
2Kommentarer
1388Visninger
AA

2. Kapitel 1: Changing Reality

 

Kapitel 1. Emma

Changing Reality

 

 

 

Mrs. Harrington: Cherry din møgso, hvorfor skal du altid være sådan?!

Beskeden tikker ind på min, såvel som de tre andre pigers telefoner, og vi griner alle sammen højlydt.

”Wow, Olivia! Av!” Cherry sender Olivia et blændende smil, og Olivia kan slet ikke stoppe med at grine. Faktisk kan ingen af os helt stoppe med at smile, selvom sådan en besked ikke burde være noget at grine af.

”Sådan går det, når man kysser med min eks.” Olivia sender Cherry et lille blink, der atter får os alle sammen til at bryde sammen i latter.

For en udenforstående må alt dette se så mærkeligt ud, som noget nu kan. Fire teenagepiger i parken en fredag eftermiddag, der alle sidder på deres telefoner og griner ustyrligt af noget, som kun de fire kan se. Okay, måske er alt det ikke så mærkeligt, men hvis man ved, hvad vi griner så ustyrligt over, vil man tro, at vi er sluppet ud fra den lukkede, ingen tvivl om det.

”I er sådan nogle drama Queens begge to,” smiler Hayley, der stadig sidder med telefonen foran ansigtet og taster.

”Du ved godt, at AU ikke er noget værd uden en smule drama,” siger jeg, da endnu en besked tjekker ind på Messenger-gruppen.

Mrs. Sheeran: Nok fordi du tror, at du ejer alle de mænd du nogensinde har datet, bitch!

Endnu engang bryder vi alle sammen ud i latter. Vi har altid været så dårlige til at tage tingene seriøst, når vi skændes inde i AU. Den kølige efterårsvind kærtegner vores ansigter, mens vi kæmper for at få vejret igennem vores krampende latteranfald.

Det må snart være otte måneder siden, at vi oprettede gruppen, og det var sådan et tilfældigt indfald at gøre det.

Vi sad sammen og gabte over et forsøg i fysik, som ingen af os rigtig kunne finde ud af. Som altid sad vi samlet om vores sædvanlige bord, som vi havde gjort krav på den allerførste gang, vi havde fysik/kemi. Siden første klasse har vores lille gruppe på fire været uadskillelig, derfor gav det kun mening for os at sidde sammen resten af skoleåret. Ingen af os forstod rigtig pointen med forsøget, så vi sad bare og snakkede om alt mellem himmel og jord, præcis som vi plejede, da jeg pludselig ud af det blå spurgte dem:

”Piger? Tror I egentlig, at det er muligt at ændre sin egen virkelighed?” Pigerne er vant til, at jeg af og til stiller sådan nogle vildt filosofiske spørgsmål.

”Det er simpelthen for tidligt på dagen til sådan et filosofisk spørgsmål, Emma,” grinede Cherry, og jeg smilede også selv.

”Nej, jeg mener det, tror I ikke, at det er muligt?” Jeg så på de andre piger, der rent faktisk så ud til at overveje spørgsmålet.

”Mener du ligesom at ændre på de helt basale ting, som alder, udseende og sådan?” Hayley så spørgende på mig, og jeg overvejede det også lidt selv.

”Nej, men sådan, hvordan man lever, hvem man er?” sagde jeg.

”Det tror jeg da, hvis man prøver hårdt nok,” svarede Olivia.

”Hvis man kunne ændre lige det man ville, så ville jeg ikke sidde her og kede røven ud af bukserne!” grinede Cherry, og vi andre grinede også.

”Nej, jeg ville være til modeuge i Paris med min dejlige kæreste Kit Harrington,” Olivia havde et drømmende blik i øjnene. Hendes yndlings skuespiller og største kendis-crush er Kit Harrington, og hun går altid og sukker efter ham.

”Ja, din åh så dejlige kæreste, der er sådant 20 år ældre end dig,” sagde jeg med et smil og smed for sjov mit hviskelæder efter Oliva for at trække hende ud af hendes drømmende trance.

”14 år! Han er 14 år ældre, og det ville være lige meget, det er irrelevant i mit univers.” Olivia blev trukket ud af trancen og smed for sjovt sur hviskelæderet tilbage i hovedet på mig. Hele bordet flækkede af grin.

”Jeg ville være på optagelser til den næste store film og hjemme i min lejlighed, ville min soulmate Tom Holland vente med lækker aftensmad,” Nu drømte Hayley sig også væk, og vi smilede alle sammen. Tom Holland endnu en skuespiller.

”Og jeg ville være på verdensturne med min forlovede Harry Styles,” jeg bød også ind med mine fremtidsplaner. Harry Styles er min yndlingsmusiker nogensinde, og nok også den flotteste mand, der nogensinde har levet. 

”Og på den verdensturne ville du nok måde min kæreste Ed Sheeran,” tilføjede Cherry, og vi grinede alle sammen over vores pludselige indskydelser. Det er faktisk meget sjovt, Ed Sheeran, Cherrys yndlingsmusiker, har en kæreste, der hedder Cherry. 

”Måske alt dette ville ske i et alternativt univers, ” sagde jeg, da vi var færdig med at grine og var blevet tysset på både af de andre elever og læreren.

”Ja, i et univers, hvor vi bestemte reglerne.” Cherry pillede lidt ved en tråd på sin trøje, mens hun svarede, og før vi nåede at snakke mere ringede klokken ud til frikvarter. Som fire lyn pakkede vi vores ting sammen, og vi var de første, der forlod fysik/kemi lokalet. Mens vi gik på gangen fortsatte vi samtalen om vores alternative univers. Pludselig tikkede en besked ind på tre ud af vores fire telefoner, og der stod: Cherry har oprettet en ny Messenger-gruppe: Det Alternative Univers.

I starten syntes vi alle sammen, at det var latterligt, men den eftermiddag begyndte vi at skrive derinde, og vi havde det sjovere end vi havde haft i årevis. Vi er ikke stoppet med at skrive i gruppen siden. I starten var det bare små korte beskeder, præcis som når vi skrev sammen normalt, men efterhånden udviklede det sig til lange noveller om de forskellige ting, som vi foretog os i Det Alternative Univers. For eksempel hvordan vi mødte vores kærester, hvordan vi fik vores job og sådan noget. Nu er det en god blanding af lange noveller og almindelige beskeder, og vi har aldrig haft det sjovere med det end nu.

I gruppen har vi alle sammen fået kælenavn efter, hvilken kendis vi dater. Så jeg er Mrs. Styles, Olivia er Mrs. Harrington, Cherry er Mrs. Sheeran og Hayley er Mrs. Holland.

Det gik også hurtigt op for os, at universet ikke var sjovt, når alting var en dans på roser, så vi begyndte at skabe drama for os selv. For eksempel fik vi en fjende på vores arbejde, eller vores kærester kom til at kysse en anden pige. Så ville vi skændes i nogle minutter og derefter blive gode venner igen, fordi alting i universet kunne fikset med et enkelt tryk på den rigtige tast.

Lige nu er Cherry for eksempel kommet til at kysse med Olivias eks kæreste, og de er rygende uvenner. Eller det er de i AU. I virkeligheden sidder vi alle sammen og griner af, hvor dårlige vi er til at lade, som om vi skændes.

”Åh, hvilken fantastisk ide det her er!” Cherry ruller om på ryggen på det store tæppe, som vi har bredt ud i parken. Olivia lægger sig på hendes mave, og de har begge to stadig telefonerne klistret til deres hænder.

”Det er sådan en god måde at komme ud med sine små bitch-flips,” smiler Olivia, da hun sender endnu en besked afsted.

Rend mig! Står der i beskeden.

Hun ser på Cherry, som beskeden egentlig er til og smiler stort.

”Du ved jeg elsker dig!” Olivia sender hende en lille trutmund, og Cherry ruller øjne af hende.

”Jeg elsker også dig,” tilføjer hun med en stemme, som om hun er tvunget til at sige det. Men vi ved alle sammen godt, at hun mener det. 

Da mørket begynder at falde over den lune efterårsaften, pakker vi hurtigt vores ting sammen og beslutter os for at tage hjem til mig. Mine forældre er ikke hjemme, da de begge to er i København på grund af deres arbejde. De er tit i København, hvilket gør at jeg tit er alene hjemme. Derfor er mit hus blevet til vores sædvanlige mødested. Det er næsten en uskreven regel, at vi hver fredag, når mine forældre ikke er hjemme, sover hjemme ved mig, og i dag er ingen undtagelse.

På vej hjem smutter vi ind forbi den lille købmand og køber frysepizzaer til aftensmad og en stort ladning slik og chips. Mens vi handler, skriver vi fortsat inde i universet, og vi hviner alle sammen højt, når nogen er for meget, eller når nogen skændes og kommer med det største roast. De få andre kunder ser mærkeligt på os, men vi er ligeglade. De må tro, hvad de vil om os, de kunne aldrig gætte, hvad vi griner så hysterisk af.

Hjemme ved mig har vi bredt madrasser ud over stuegulvet, og vi flyder alle sammen ud på sofaen, mens duften af pizza breder sig i huset, i takt med at ovnen varmer dem op.

Vi ligger alle sammen klistret til vores telefoner i fuld gang med at læse den ”roman”, som Cherry lige har sendt. Når vi siger roman, mener vi i virkeligheden bare en længere tekst om en begivenhed i universet. Den seneste roman, som vi alle er i gang med at sluge råt, handler om et skænderi mellem Cherry og Ed. Trouble in Paradise.

Før vi startede med at skrive i universet, var ingen af os rigtig glade for at skrive. Vores karakterer i dansk lå lidt og varierede mellem 4 og 7. Men efter at have skrevet i universet i nogle måneder, begyndte vores karakterer at stige, fordi vi skrev romaner til hinanden. Vi blev mere opmærksomme på, hvor kommaerne skulle være, og hvordan vi skulle variere vores sprog. Nu hiver vi 12-tal efter 12-tal hjem for vores afleveringsopgaver.

Og vi er heller ikke halvt så dårlige, som vi troede vi var til at skrive. I starten var vi dårlige, virkelig dårlige, og de mest brugte ord i vores ”romaner”, var: og så. Nu roser både vores lærer og de andre os for vores skriftlige opgaver. I romanerne snakker drengene på magiskvis flydende dansk, og det har vi så valgt, at de også gør i universet. Så behøver vi heller ikke hele tiden skifte mellem engelsk og dansk, når vi skriver. 

Jeg er den første, der bliver færdig med at læse Cherrys roman, og jeg sender hende et ankende blik. Jeg vil ikke sige noget, før de andre er færdige, men endnu engang er jeg virkelig imponeret. Hende og Ed skændtes om, hvorfor Cherry havde kysset med en anden fyr, men de endte med at blive gode venner igen, fordi Cherry forklarede, at hun var virkelig fuld og ikke engang kunne huske sit eget navn.

”Wow, Cherry! Det var godt redet og godt skrevet,” siger Olivia, da hun lader telefonen falde væk fra sit ansigt. Cherry smiler og rødmer en smule, hun er helt klart den bedste af os til at skrive romanerne. Hun forstår virkelig at få sammenhæng i det hele.

”Nu mangler jeg bare, at du tilgiver mig,” smiler Cherry til Olivia, og de griner begge to.

”Der går nok lidt tid endnu.” Olivia sender en pude flyvende gennem luften og rammer Cherry lige i hovedet. Vi griner alle sammen ukontrollabelt. Dramaet mellem Cherry og Olivia er en evigt tilbagevendende ting, fordi de begge to elsker de samme kendisser. Så de ender altid med at kysse med hinandens ekser.

”Tror I ikke, at I snart skal stoppe alt det drama?” Hayley ser smilende på dem. ”Vi andre har aldrig plads til at komme med vores eget,” fortsætter hun, og vi griner alle sammen igen.

”Jeg synes nu, at du kommer med en fin portion drama af og til,” siger jeg og kaster også en pude gennem rummet. Vi ender med rent faktisk at lægge telefonerne væk et kort stykke tid, hvor vi i stedet slås med puderne.

Selvom mange tror det, så har AU altså ikke påvirket vores sociale forhold til hinanden. Vores forældre ved ikke noget om gruppen, faktisk er der meget få personer, der kender til den. Vi valgte af åbenlyse grunde at holde den så hemmelig som muligt, for hvis vi fortalte nogen om den, ville de tro, at vi er sindssyge. Vores dansklærer ved det, fordi vi var nødt til at forklare hende om den, da hun undrede sig meget over vores pludselig stigende karakterer. Hun syntes bestemt, at det var er spøjst koncept, men når det havde hjulpet os så meget med skolearbejdet, gjorde det hende ikke så meget.

Hun har også ret. Det er et meget spøjst koncept, men det er vores spøjse koncept, og vi hygger os med det hver dag. Desuden er der jo intet seriøst over det. Alting i universet kan fikses med et lille tryk på den rigtige knap, så der sker aldrig noget fatalt. Det hele er bare sjov og ballade. For nu.

 

Messenger-gruppe, Det Alternative Univers:

// 21:45: Mrs. Sheeran: Hey piger!

//21:45: Mrs. Styles: Hey!

// 21:45 Mrs. Harrington: Hola

// 21:45 Mrs. Holland: HEY!

//21:45 Mrs. Styles: Hvad laver I?

//21:46 Mrs. Holland: Sidder i sofaen sammen med Tom <3

// 21:46 Mrs. Harrington: Er alene hjemme, Kit arbejder! :(

// 21:46 Mrs. Sheeran: Er til Eds koncert i Nashville. Hvad med dig, Emma?

// 21:47 Mrs. Styles: Ser serier med Harry, men han er faldet i søvn. Ahaha

// 21:47 Mrs. Sheeran: Haha! Det er så typisk! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...