The darkness within you

Vanessa lodge er lige flyttet tilbage til Stratford hvor hun nu bor sammen med sin far. Vanessa er ikke en som bare bukker under længere, ikke en som bare lige begynder at græde fordi folk ikke kan lide hendes udseende. Hun har fået sin selvtillid tilbage.

Dog når hun kommer tilbage til sin gamle skole, hvor hun møder alle hendes mobbere hvordan tager hun det så? hvordan tager hun det når hun møder Justin den værste af alle?

2Likes
0Kommentarer
275Visninger
AA

2. Back to school..

 

Vanessa's synsvinkel
 

'Bib, bib, bib!' ugh så tidligt!! jeg vil så gerne sove længe og bare sove, spise og sove igen.. Men jeg bliver nødt til det, jeg strækker mig og kigger på min telefon '7.00' damn det er tidligt.. Nåh jeg må hellere komme op, hvorfor skal det være så svært at vågne hvorfor kunne det ikke bare sådan like wupti ud af sengen og igang med en ny dag hvor man slet ikke behøves at gøre noget ved sig selv, men nope, det skal være hårdt, en kamp vær morgen..

Jeg går ind på badeværelset hvor jeg får tisset og vasket mit ansigt med koldt vand, det burde hjælpe en lille smule. Så går jeg nedenunder og finder en seddel hvor der står:
 

Godmorgen Nessa

Håber du har sovet godt, jeg skulle skynde mig afsted på arbejde

da der var lidt problemer. Ha en god første skoledag. Elsker dig
Far

 

Nå men godmorgen til dig også. 
Jeg åbner køleskabet og ser om vi har noget spændene, og efter 5-10 minutter af stirren tager jeg et æble, fedt.
Måske skulle jeg til at gøre mig klar alligevel da jeg skal møde klokken 7.50 og klokken er 7.20 så burde nok at komme i sving. Jeg skynder mig at smide en almindelig hvid t-shirt med v-neck og et par sorte jeans som passer til mine vans og selvfølgelig min dejlige læderjakke. Så går jeg ud til spejlet og lægger mit makeup, bare basic du ved, mascara lidt puder, mine øjenbryn behøves jeg ikke rigtigt at gøre noget ved, siden de bare sidder som de skal. Jeg skynder mig ud til SUV'en og kører i et okay tempo til skolen. Jeg finder en plads til bilen og parkerer.

Da jeg går ind ad døren er der slet ikke nogen på gangen, whaat er jeg for sent eller hvad? Jeg tager min mobil op ad min baglomme og ser på klokken 8.05, vent hvad, det tager da ikke så langt tid at køre til skolen, gør det? åbentbart. Jeg går hen til rektorens kontor, overraskende nok kan jeg stadig huske hvor det ligger.. Nåh ja. Jeg går ind og ser Gyritte sidde ved sin sædvandlige plads, underligt nok er hun ikke blevet fyret eller sagt op endnu. (btw hun er ret gammel) "Hey, kan jeg få mine bøger og skema afleveret her?" spørger jeg hende. Men hun kigger ikke op. hmm underligt. Jeg hører nogen råbe inde på rektorens kontor og ligepludselig bliver der stille. Døren åbner og der kommer en flok drenge ud. Dem kender jeg! Eller kender og kender,  jeg ved hvem de fleste er ihvertfald, dog der er nye ansigter. Det mest kendte ansigt er Justins.. Han kigger op og vores øjne mødes, og han mumler bare 'hvad kigger du på' i en hård tone mens jeg bare ser ud som en der nok har set et spøgelse. "Hallo Vanessa Lodge?" hører jeg en stemme i baggrunden og jeg reagerer "Godt at have dig tilbage Vanessa" siger rektoren smilende "Tak" svarer jeg uden et ansigtsudtryk, han kigger mystisk på mig og fortæller om de nye regler og jeg får mit skema og skab, osv. 

Jeg finder mit skab og ligger alle de tunge bøger ind i skabet. De her skabe. De har ikke ændret sig meget, dog de har ikke alle de buler fra dengang, dengang jeg blev kastet ind i dem, sparket og slået. Det var ikke bare mobning det var vold.. Jeg har ændret mig meget siden, både min personlighed og udseende. Hehe dengang havde jeg store nørdede briller og meget urent ud, det giver åbentbart folk lov til at mobbe en. Men det er det ikke, det er ikke cool og folk burde virkelig få deres finger ud af røven og snart fatte det. Alle er perfekte på hver deres måde.

Imens jeg bare stod der og stirrede på skabende var der en som stod og snakkede til mig "Hallo!?" var der en meget skinger stemme som næsten sprængte min trommehinde som kaldte ud efter mig. "Hvad?" svarede jeg, måske lidt for hårdt.. For da jeg kiggede op så jeg et meget overraskende ansigtsudtryk fra selveste Selena. Yay.
"Hey. Det er mig Selena, kan du huske mig?" sagde hun og pillede ved hendes hår, "Hej. Ja selvfølgelig" svarede jeg irriteret. Hun totalt ignorerede min tone og blev ved med at snakke "Det er Victoria, ikke?" spørger hun og kigger spørgende på mig. "Nej" siger jeg irriteret og smækker mit skab i og går til matematik. 

Vi er midt i en vildt kedelig engelsk time, hvor jeg opdager at jeg har fået en besked.

Ukendt:
Fest på fredag. Hos Chaz

 

Jeg kigger rundt i klassen og ser at der også er andre som har fået beskeden. Yes endelig fest, bare ikke med de mennesker som jeg vil drikke mig fulde med. Savner dem fra Barcelona.. Mine ægte venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...