Små tilfældige historier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2017
  • Opdateret: 16 mar. 2018
  • Status: Igang
Mange små historier kan hurtigt blive til en stor. Hvis du sætter små historier sammen til en bog.

0Likes
0Kommentarer
227Visninger
AA

2. Snefnuggets rejse

Jeg daler… daler ned fra himlen. Daler ned fra den store sky foroven. Alene mod den store kolde verden. I det fjerne ser jeg andre. Andre snefnug ligesom mig. De daler i den samme bevægelse, som jeg selv gør. Daler ned og ned og længere ned. Jeg danser nu. Danser til musikken fra det store klaver indenfor det store vindue. Musikken, som fylder mit lille kolde hjerte. Musikken, som følger mig på min rejse. Et andet snefnug nærmer sig. Det rækker sin hånd ud til mig, jeg er usikker i starten, men vælger at tage den og vi følges sammen i dansen. Den stille dans til den stille musik. Flere snefnug omringer os og begynder også at danse sammen med os. Vi daler ikke længere men flyver op og ned i vores fantastiske dans. Den fantastisk dans, hvor vores hjerter samles til glæde. En brise dukker op lige hvor vi befinder os. Min hånd glider fra det andet snefnugs. Ensomheden omringer mig igen. Jeg flyver afsted alene på vinden. Forbi det store vindue. En pige med kort lyst hår sidder der inde i en stor sweater. Hendes øjne er faste på klaveret indtil hun kigger op. Jeg møder hendes store smukke nødebrune øjne og hendes fantastiske varme smil. Men så er det hele væk. Alene igen med vinden. Jeg flyver forbi nogle legende børn på kælke. Forbi en familie, som skændtes. Forbi de store træer udenfor byen og igennem den store skov. Vinden forsvinder og jeg begynder at dale igen. Jeg daler ned mod alle de andre snefnug, som er dannet til sne. Jeg lander sammen med dem, men ingen af dem er levende som mig. Ensomhed blandt døde snefnug. En dreng og en pige kommer løbene mod mig. Pigen tager en håndfuld sne op ved siden af mig og danner en snebold. Hun kaster den efter drengen og han kaster en tilbage mod hende. Pigens hånd kommer ned mod mig og jeg bliver samlet op. Sammen med de andre døde snefnug dannes jeg til en stor snebold. Jeg sidder i udkanten af snebolden og er lige ved at falde af, men det sker ikke. Hun kaster snebolden mod drengen og den flyver igennem luften mod ham. I udkanten af snebolden hænger jeg kun i en hånd. Jeg holder så hårdt fast i de andre døde snefnug, at min hånd næsten knækkede af. Kraften fra vinden river mere og mere i mig. Snebolden rammer så et træ istedet for drengen. Til alle retninger falder snefnug. Jeg daler endnu hurtigere end før og rammer en våd plet på jorden. Lige i det sekund er jeg væk. Ingenting at se…ingenting at høre… ingenting at føle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...