Nu eller Aldrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2017
  • Opdateret: 26 okt. 2017
  • Status: Igang
Victoria er 15, og bor i Bergen. Hun har boet i Bergen hele sit liv, men skal flytte til Trofors, på grund af hendes forældres jobs.
I Trofors møder Victoria Marcus og Martinus (igen) men hun har lovet sig selv, at hun IKKE vil have noget at gøre med dem overhovedet!
Men kan hun holde det løfte, når både Marcus og Martinus prøver ihærdigt at blive venner med hende?

Historien ligger i øjeblikket på 1. plads under fanfiktion på Wattpad (:
Jeg kommer til at lægge et kapitel ud omkring hver anden dag (Hvis jeg husker det ihvertfald)
Sry for grammatik fejl!

Der bliver skrevet dansk, selvom den foregår i Norge, og de taler i Norsk!!

0Likes
0Kommentarer
1010Visninger
AA

7. //7. kap// Maraton!

Måske skulle jeg melde mig på danseholdet som Amalie sagde? Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har gjort det endnu. Jeg var sikkert bare nervøs for at nogen ville gøre grin med mig? Jeg ved det ikke helt, men jeg tror, at jeg melder mig til snart. Jeg sidder og drikker vand, da jeg kommer i tanke om, at Amalie sagde, at min telefon blev ved med at ringe.

Jeg løber op på mit værelse, og tager min telefon på sengen. 

14 ubesvarede opkald fra skjult nummer

Underligt? Hvem ville ringe så mange gange for at få fat i mig, men med skjult nummer på? Jeg vælger bare at ignorer det, og lægger mig i sengen. Langsomt falder jeg i søvn...

Jeg vågner ved lyden af noget der ringer. Jeg rækker ud efter min telefon, men falder i stedet ned på gulvet. Hva' fuck? Jeg kigger op, og ser at der ligger en temmelig stor hundehvalp i sengen. 
"NURGHHH!!!!!!" griner jeg og rejser mig. Kæft man hvor er den sød!

Den stirrer på mig med sine store fine øjne. 
"Hejsa lille ven. Hvad er dit navn så?"siger jeg med babystemme. Jeg ved ikke med jer, men når jeg taler til hunde, så taler jeg med den der stemme, ligesom når man taler til babyer (Hvis i forstår). Hundehvalpen hopper hen til mig, og lige op i favnen på mig. Jeg kysser den på hovedet, og krammer den.
"MOAARRRRR!" råber jeg. Jeg drejer self hovedet væk fra hundehvalpen, så jeg ik' råber den lige ind i hovedet. Mors hoved kommer til syne i døren.
"Ja, hvad er der skat?" griner hun. Jeg smiler sikkert over hele ansigtet, som jeg står der med hundehvalpen i armene.
"Okay, hvor kommer den fra, og hvad hedder den?" fniser jeg. Mor smiler skævt til mig.
"Jeg har købt den til dig, og du kan selv navngive den" svarer hun. Jeg stirrer på hende med store øjne. Jeg har aldrig måtte have et kæledyr før, så jeg ved ikke helt hvorfor jeg må nu. Hun griner, da hun ser mit ansigt.
"Er det en dreng eller en pige?" spørger jeg ivrigt. Hun ryster på hovedet og griner lidt mere.
"Det er en pige, hvad skal hun hedde?" spørger mor grinende. Jeg behøver ik' engang tænke på et navn, jeg ved allerede hvad hun skal hedde. Det har jeg vidst siden jeg var 10.
"MER!" griner jeg højt. Mor griner, og lukker døren. Mer hopper ned fra min favn og op i sengen igen. Hun lukker øjnene og ser ud til at nyde min seng.
"Godnat Mer" hvisker jeg og stryger hende over nakken. Hun giver et lille vuf fra sig, før jeg kan høre hende snorke. Jeg rejser mig, og går ud af værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...