Nu eller Aldrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2017
  • Opdateret: 26 okt. 2017
  • Status: Igang
Victoria er 15, og bor i Bergen. Hun har boet i Bergen hele sit liv, men skal flytte til Trofors, på grund af hendes forældres jobs.
I Trofors møder Victoria Marcus og Martinus (igen) men hun har lovet sig selv, at hun IKKE vil have noget at gøre med dem overhovedet!
Men kan hun holde det løfte, når både Marcus og Martinus prøver ihærdigt at blive venner med hende?

Historien ligger i øjeblikket på 1. plads under fanfiktion på Wattpad (:
Jeg kommer til at lægge et kapitel ud omkring hver anden dag (Hvis jeg husker det ihvertfald)
Sry for grammatik fejl!

Der bliver skrevet dansk, selvom den foregår i Norge, og de taler i Norsk!!

0Likes
0Kommentarer
1006Visninger
AA

4. //4. kap//"Sleepover!"

"J-Jeg..." begynder Amalie, men begynder at græde. Jeg krammer hende, og bliver ved med at hviske, at det er okay, og at det hele nok skal gå.
"Tak" hvisker hun hæst. Jeg nikker, og hun synker en klump.
"Engang var jeg mega stor fan af Marcus & Martinus, og jeg havde virkelig verdens største crush på Martinus..." siger hun lavt. Jeg smiler og nikker til, at hun skal fortsætte.
"Hvad skete der så søde?" spørger jeg forsigtigt.
"Jeg mødte dem så... Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men måske lidt noget á la en fanfiktion? Jeg ved ikke hvorfor jeg var så dum, at tro det, men det var jeg altså. De var virkelig søde ved mig. Før de gik, sagde Martinus, at han godt kunne lide mig, og han fik mit nummer. Han lovede mig, at han ville skrive inden for en uge." Amalies stemme knækker lidt på det sidste. Jeg trækker hende ind i endnu en krammer.
"Efter 2 uger, havde han stadig ikke skrevet... Jeg var jo fuldstændig knust. Altså hvem ville ikke være det? At ens største idol siger til en, at de vil skrive, men så aldrig gør det? Jeg gik så, og ventede på at få den besked en måned. Jeg ventede en fucking hel måned!" En tårer triller ned af hendes kind.
"Det skal nok gå søde" hvisker jeg, og rækker hende hendes te. Hun smiler trist, og nipper forsigtigt til teen.
"Jeg stoppede med at være fan, og var selvfølgelig mega sur på ham." hun sukker og drikker en lille tår af teen.
"Jeg havde ikke tjekket deres Instagram i virkelig lang tid, for jeg troede, at han ville skrive til mig. Da jeg så går ind på deres Insta, sidder jeg og scroller ned gennem deres billeder, og finder så et, de havde lagt op omkring en uge efter, at jeg havde mødt dem. P-På billedet... På billedet står Marcus og Martinus sammen med Lisa og Lena... De kysser d-dem på kinden... Altså Marcus kysser Lena på kinden, og Martinus kysser Lisa..." Hun snøfter og ryster på hovedet. Jeg er virkelig vred lige nu. Det er helt vildt. Martinus er en kujon. Før vidste jeg ikke hvorfor, men nu ved jeg hvorfor, og jeg hader ham. Jeg hader ham virkelig meget. Det kan han virkelig ikke være bekendt at gøre! Bare fordi, at han er kendt, kan han ikke gå rundt og såre andres følelser!
"Hvad mente han med, at du aldrig lod ham forklare, og blev ved med at afvise ham?" spørger jeg. Hun smiler trist til mig.
"På et tidspunkt, da jeg var i Oslo, så jeg ham og Marcus, og Martinus prøvede at tale til mig, men jeg afviste ham. Senere på dagen, fandt jeg ud af, at vi var på samme hotel. Han prøvede endnu en gang, at tale til mig, og blev ved med at sige at han kunne forklare... Jeg var simpelthen så sur, at jeg bare ignorerede ham fuldstændig og lod som om, at han ikke var der. Siden dengang, har jeg kun set ham et par gange, men jeg har aldrig gidet at snakke med ham..." fortæller hun. Jeg nikker, og Amalie ser ud til at være glad for, at jeg kan forstå hende. 
"Jeg ved godt, at det måske er underligt, at jeg sidder og græder over det nu, et år efter, men han betød virkelig meget for mig, og det gjorde virkelig ondt. Det var en meget hård periode i mit liv, og jeg ved ikke hvordan jeg skulle have kommet igennem den uden Maja og Klara. Nu har jeg dig, og det er jeg glad for" hun smiler til mig, og jeg smiler selvfølgelig tilbage. 
"Nu kender du også historien. Jeg vil virkelig blive glad, hvis du ikke siger det til nogen... kan du love mig det?" spørger Amalie forsigtigt. Jeg nikker og smiler.
"Self kan jeg det! Jeg lover ikke at sige det til nogen." Hun griner, og jeg griner med. Resten af aftenen sidder vi og drikker te, og taler.
"Ejjj Malle? Vil du ikke blive her og sove?" spørger jeg grinende. Amalie nikker hurtigt.
"Self vil jeg det! Skal vi så ik' ogs' inviterer Maja og Klara? Så kunne vi holde en sleepover!" hviner hun. Jeg griner og nikker. Vi tager begge vores iPhones frem, og snap'er til pigerne. Jeg snap'er til Klara, og Amalie til Maja. 
"Klara er allerede på vej" hviner jeg højt. Amalie griner, og smider sin telefon i sofaen.
"Det er Maja ogs'!" fniser hun. Jeg rejser mig, og sætter vores kopper ud i håndvasken.
"Skal vi ik' skifte nu, og trække madrasser ind på gulvet på mit værelse?" spørger jeg glad. Amalie nikker, og vi går ovenpå. 

Vi får slæbt alle madrasserne ind i stuen. Bagefter går vi ud i køkkenet, og skyller nogle jordbær. Jeg putter jordbærrene ned i en skål, og sætter dem på sofabordet. Jeg henter mig og Amalies kopper. Og ja, Amalie har 'sin egen' kop hos mig. På hendes er der et Starbucks logo, og på min står der Mrs. Tobias Eaton. Jaer, i know. Mega fangirl-agtigt, men han er jo ogs' pisse lækker, hehe. Vi har lige sat os i sofaen, da det ringer på. Enten er det pigerne eller også er det pizzabudet.
"Du åbner!" fniser Amalie. Jeg kigger på hende, og ruller øjne, mens jeg griner. Jeg rejser mig selvfølgelig, og går hen og åbner døren. Det er pizzabudet. Han er vel egentlig ret lækker. Han har brunt hår, og krystalblå øjne. Jeg smiler til ham, og blinker lidt med øjnene. Han rækker mig pizzaerne, og jeg giver ham pengene. Han blinker med det ene øje, og jeg fniser lidt. Han vender sig om, og går ud til sin knallert. Han kigger tilbage en enkelt gang, og jeg vinker, mens jeg bider mig i læben. Han griner, og tager hånden op som en hilsen. Da han er væk, lukker jeg døren, og går ind til Amalie med pizzaerne.
"Hold da kæft, hvor var han lækker" griner jeg. Amalie kigger op på mig og fniser.
"Pizzabudet?" griner hun. Jeg nikker, og smiler. 
"Go get him gurlll" fniser hun. Jeg ruller med øjnene.
"Ved du hvad? Vi tager ned og køber pizza imorgen, så du helt 'tilfældigt kan møde ham igen!" fniser hun. Jeg griner, og nikker. 
"Let's do it!" råber jeg, så hele nabolaget må have kunnet høre mig. Både mig og Amalie begynder at grine. 
"Hey Vicci? Jeg tror du må prøve at råbe igen" fniser hun. Jeg kigger forvirret på hende.
"Hvad mener du?" spørger jeg forvirret. Hun fniser.
"Jeg er ikke sikker på, at mine forældre derhjemme kunne høre dig!" siger hun og ruller med øjnene, som om jeg burde vide det. Hun kan dog ikke holde masken særlig længe, for vi flækker begge af grin.

Vi sidder bare og taler, da det lige pludselig ringer på døren. Jeg rejser mig, og går ud og åbner.
"Hva' så piger? Hvad var det, der tog så lang tid?" fniser jeg, mens jeg går til siden, så de kan komme indenfor. De griner, og sætter deres ting. Sammen går vi ind i stuen, hvor Amalie sidder og prøver at finde en film.
"Hvad tog så lang tid?" spørger hun, mens hun kigger fjernsynet. De fniser.
"Altså, vi var på vej herover, da det her SYGT lækre pizzabud kom over og sagde hej. Og så faldt vi ligesom i snak med ham. Amen altså, han var sindsygt lækker! Og så, fik Lara self lige en tur på hans knallert! Det var sygt sjovt at se på." Fniser Maja. Mig og Amalie kigger på hinanden og hun sender mig et trist smil. Jeg smiler skævt tilbage. 
"Hvad?" spørger Maja og Klara i kor. Jeg ruller øjne, og sætter mig i sofaen.
"Ingenting..." svarer jeg ligegyldigt. Amalie sender dem et Det-Er-Ligegyldigt-Nu-blik. Amalie giver min arm et klem, og smiler opmuntrende til mig. Jeg smiler tilbage. Lige pludselig hører vi Majas mave rumle, og jeg kommer i tanke om pizzaerne.
"Jeg er ked af at sige det gurllss, men pizzaerne er måske blevet lidt kolde, mens i havde travlt med ham, det lortede pizzabud." fniser jeg. Maja og Klara kigger forundret på hinanden. Sikkert over, at jeg sagde 'lortede pizzabud'. Jeg ruller øjne, og tager pizzaerne fra sofabordet. 
"Let's eat this fucking pizza!" griner jeg højt. Vi griner allesammen og sætter os ned og spiser.

Da vi har spist pizzaerne færdig, sidder vi og taler. Vi skiftes til at sige en hemmelighed, som de andre ALDRIG må sige til nogen. Amalie starter.
"Jeg kyssede engang Martinus på kinden" hvisker hun lavt. Der er ikke andre i huset, men det skaber stemning at hviske.
"Jeg har sagt til alle, at jeg havde en mega lækker kæreste, men han var bare min fætter" fniser Maja lavt. Hun er simpelthen så irriterende. Altså hvem siger, at de har en kæreste uden at have det? Det er da underligt. Hun kunne jo også bare få en rigtig kæreste. Der er mange af drengene i klassen, der gerne vil.
"Jeg farver mit hår rødt. Rigtigt har jeg brunt hår" hvisker Klara. Det ved vi allesammen godt, men der er ingen der har sagt det til Klara. Man kan tydeligt se, at hendes hår ikke er naturligt rødt. Det har også en alt for unaturlig rød farve, til at være ægte.
"Hvad med dig Vicci?" spørger Amalie mens hun fniser. Hvad skal jeg sige? Der er ikke så meget spændende i mit liv. Hmm... Har jeg en hemmelighed, som ingen andre kender?
"Erhmm..." starter jeg ud. Jeg kigger rundt på de andre.
"Ej kom nu Vicci, du ved, at du kan stole på os?"siger Maja irriteret. Jeg stoler på Amalie, men ikke på Klara og Maja. Jeg nikker, og smiler falskt. 
"Jeg ved bare ikke hvilken hemmelighed, jeg skal fortælle" forklarer jeg. Amalie sender mig et blik, jeg ikke kan tyde.
"Hvad med det, med pizzabudet?" spørger hun. Jeg ruller øjne.
"Det er så ikke rigtig en hemmelighed længere" fniser jeg.
"Men okay så"siger jeg, mens jeg skraber lidt neglelak af min (sjovt nok) negl.
"Grunden til, at jeg blev lidt irriteret, da i fortalte om pizzabudet, var at han afleverede pizzaerne her, og vi flirtede lidt." fortæller jeg. Klara ruller irriteret med øjnene, og Maja ryster lidt med håret. De kan 100p ikke lide mig. Intet nyt i det. 
"Skal vi ikke se en film?" foreslår Amalie. Vi nikker allesammen og sætter os ned på madrasserne, så vi bare kan gå direkte i seng bagefter. Jeg lægger mig i højre side, ud mod vinduerne. Ved siden af mig ligger Amalie, og ved siden af hende, Klara. Helt ude i venstre side, tættest på køkkenet ligger Maja. Vi ligger og kigger på film inde på Netflix, da jeg foreslår, at vi ser Divergent, hehe. De andre siger self ja, for hvem vil ik' sidde og kigge på Theo James? Hehe. Amen, han er sq' da meeegggaaa lækker!

Efter vi har set filmen, lægger vi os ned, for at sove. De andre ligger og snakker, men jeg ligger med min telefon. Jeg sender self en snap til dem jeg har streaks med, men jeg ligger også og kigger på gamle billeder på min Insta. Jeg sletter alle de billeder, hvor Sarah er med på. Hun fortjener ikke at være på min Instagram.

________________________________________________________________________________
Fjerde kapitel (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...