Assassins | Harry Styles au

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2017
  • Opdateret: 4 mar. 2018
  • Status: Igang
Alissa har ikke meget glæde i livet. Ikke efter hvad der skete den ene aften, hun aldrig glemmer.
Hun bruger det meste af sine dage på at bokse, skydetræne, og sigte med kasteknive.
Men hvad sker der når Alissa kommer ud i noget rigtig skidt, og CIA ud ad det blå, presser hende til at være lejemorder for dem? Hvad sker der når hun møder en makker med meget grønne øjne? Vil der udvikles et bånd mellem dem? Og vigtigst af alt, vil hun kunne klare presset?

Deltager i Alternative Universe konkurrencen med skrivedelen valgmulighed to.

8Likes
0Kommentarer
1939Visninger
AA

7. 6 | Glances

 

Kapitel 6

Glances

Alissa

 

 

Jeg så rundt i den skinnende elevator med loftspejl. Mit blik landede på uret, der vidste at klokken ikke var meget mere end seks om morgnen. Jeg kastede endnu et blik op i spejlet og fnyse irriteret over valget af farven på det tøj jeg havde fået tildelt. Bukserne var fine nok, sorte og stramme. Men blusen som var en slags sweatshirt/træningsjakke uden lynlås, var helt rød. Farven rød havde aldrig klædt mig specielt godt. Jeg følte altid at den tiltrak for meget opmærksomhed, og var rimelig sikker på, at det lige præcis var det der var meningen med den i dag. De havde valgt den røde farve, så de let kunne få øje på mig hvis jeg stak af. Der lød en 'ding' lyd som var tegn på, at vi var ved den rigtige etage. Jeg løftede den lette taske, som jeg havde fået tidligere i dag. Jeg havde fået noget forskelligt tøj, som ikke var rødt, men de havde sagt at lige idag, skulle jeg have den røde på. 

Vi steg ud ad elevatoren 

Vi steg ud ad elevatoren og gik hen imod en stor sort bil. Den så heller ikke ligefrem billig ud. Vi satte os ind, men Elizabeth, som hun havde bedt mig om at kalde hende, startede ikke bilen. Jeg vidste ikke hvorfor, men fandt hurtigt ud ad det, da manden der havde været med i bilen i går, salt fyren med de grønne øjne og det mørke hår, nærmede sig bilen. Manden i jakkesæt satte sig ind foran, mens fyren åbnede døren i modsatte side af bagsædet. Han satte sig ind ved siden af mig. Han havde ligesom mig, en meget skrigende farve bluse på. Hans gule sweatshirt sad løst omkring hans overkrop, hvorimod hans sorte bukser sad stramt om hans ben. Elizabeth startede bilen, og kørte ud på gaden. Ingen sagde noget, men det generede mig egentlig ikke, da det faktisk bare gav mig mulighed for at glide hen i mine egne tanker.

 

Efter samtalen i går, var jeg blevet ført ned på et lille værelse med en seng jeg kunne sove i. I morges var der kommet en dame ind med en bunke forskelligt tøj og en taske. Hun bad mig om at pakke tasken klar, og tage den røde trøje på. Jeg havde gjordt som der var blevet sagt, og bar derefter blevet ført ned til morgenmad. Måltidet forgik i en slags kantine, men jeg blev placeret ved et bord fyldt med mennesker på min egen alder og lidt ældre. Ingen af de andre førte nogen samtaler, og jeg skulle i hvert fald ikke være den første til at starte en. 

Efter morgenmad var jeg blevet hentet af Elizabeth og hun havde forklaret, at jeg skulle ud og bo i en hytte med nogle andre unge, for at træne. Der boede en rigtig dygtig mand, som skulle træne os til både at skyde og slås.

Fyren ved siden af mig havde ikke sagt et ord hele turen. Faktisk, var der ikke rigtig nogen der havde sagt noget. Jeg havde givet korte svar, til de spørgsmål Elizabeth stillede os. Jeg havde følt fyrens grønne gennemborende øjne hvile på mig en gang i mellem, ikke at han sad og stirrede, men jeg mærkede sommetider hans blik.

 

 

 

Jeg stirrede ud ad vinduet og ud på de mange træer der fløj forbi. Jeg prøvede at lade som om, at de mange blikke både fyren ved siden af mig sendte, men også de blik jeg fik af Elizabeth og manden i jakkesæt igennem bakspejlet, ikke gjorde mig utilpas. Vi havde kørt længe og det sidste lange stykke tid, havde jeg kun kunne se træer og små skovveje.

Jeg kunne mærke søvnen begynde at krybe ind over mig, men rystede stædigt på hovedet af mig selv. Hvor kønt ville det ikke lige være hvis jeg faldt i søvn?

Før jeg vidste af det, var vi fremme ved huset. Den store sorte bil trillede ind på den halvstore grusplads ude foran den halvstore hytte. Eller, det var vel faktisk et halvstort hus, men meget af det var lavet af træ, så jeg ville næsten kalde det en hytte.

Vi steg ud ad bilen og fil vores tasker. En mand kom gående ned af den trappe, der førte op til huset. "Hej. Jeg er Braylon Harris, jeg er han der skal holde øje med jer det næste stykke tid" halvråbte han på vej ned ad trappen. Jeg kunne ikke helt gennemskue ham, han virkede på en måde som om, at han ikke engang gad det her. Jeg skævede til ham fyren med de grønne øjne, men jeg blev meget overrasket, da mine øjne ikke fandt ham. Han havde stået ved siden af mig for to sekunder siden!

Jeg så forvirret rundt, indtil jeg hørte Elizabeth's stemme i et højt toneleje kalde på ham. "Styles!! Kom så herhen omgående!" 'Styles' som hans efternavn åbenbart var, vendte sig om mod os og himlede med øjnene af hende. Han havde stået et stykke væk fra os, og kigget på et eller andet henne ved garagen. Han gik med afslappede skridt hen i mod os, og stoppede op ved siden af mig. Ham Braylon guide os indenfor og viste os vores værelser. Der skulle i alt bo seks af os "unge" her, så folk måtte dele værelser. Men eftersom jeg var den eneste pige, mente de at af "sikkerhedsmæssige årsager" skulle jeg have mit eget værelse.

Det var ikke så stort, to enkeltmands senge, et skab, et skrivebord, og en lille stol. Jeg havde egentlig intet imod det, udover at der intet hang på væggene, hvilket fik rummet til at virke så bart. Jeg fik øje på den hvide tegneblok der lå på skrivebordet, og derefter også blyanten. Jeg besluttede mig for at gøre noget jeg ikke havde gjort længe, nemlig tegne. Jeg havde altid elsket at tegne og det var måske også derfor, at jeg satte mig op i vindueskarmen og begyndte at tegne det første billede af min bror, som poppede op i hovedet.

 

Efter en times tid, var min tegning færdig, og jeg fandt noget at hænge den op på væggen med. Jeg hang den lige over min seng og stod egentlig bare og betragtede den et stykke tid, inden to bank lød på døren. Personen der havde banket på døren åbnede den, idet jeg vendte mig om. Ham 'Styles' kom til syne i døråbningen og om hans læber var der et lille drilsk smil. "Må jeg komme ind?" jeg nikkede bare som svar og han lukkede døren efter sig. Han rakte hånden ud imod mig, og det lille smil jeg havde set før var forsvundet. Han ville nok ikke have at folk så ham vise andet end ligegladhed mere end få sekunder ad gangen. "Mit navn er Harry" sagde han med sin britiske accent. Jeg så underligt på ham "Alissa". Han nikkede lidt som om han lige skulle smage på navnet. Han så op på tegningen og tilbage på mig igen "Har du tegnet den der?". Jeg nikkede lidt inden jeg svarede ham med et kort "Ja". Nysgerrigt spurgte han "Hvem er det?"  og jeg tænkte lidt over om jeg skulle fortælle ham sandehen eller ej, men endte alligevel med bare at fortælle ham sandheden, det var lettere sådan. "Deet...er min storebror.." mumlede jeg og undgik alt form for øjenkontakt med han. Der var stille i et lille stykke tid efter det, men han afbrød endelig stilheden og sagde "Nå, men jeg ville egentlig bare sige at der er ved at være mad" hvorefter han hurtigt forsvandt ud ad døren.

 

(Dette er sidste kapitel inden slutdatoen på Alternative Universe konkurrencen)

 

-------------------------------------------------------

Heyo!

Jeg jeg vil lige starte med at undskylde for et kort og kedeligt kapitel.

Men som jeg har sagt før, føler jeg næsten at jeg drukner i lektier.

Og jeg har også været virkelig dårlig til at tage mig sammen og få skrevet det.

Jeg ved ikke hvornår der kommer flere kapitler ud, da det her var det sidste jeg havde liggende, og jeg nu skal til at skrive en masse nye. Jeg tror måske at der ikke bliver opdateret i et stykke tid, så jeg kan nå at få skrevet en masse kapitler forud.

Jeg håber at i har en rigtig dejlig weekend!

-Matilde:)

 

Edits på yt; Matilde Wegener

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...