Assassins | Harry Styles au

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2017
  • Opdateret: 4 mar. 2018
  • Status: Igang
Alissa har ikke meget glæde i livet. Ikke efter hvad der skete den ene aften, hun aldrig glemmer.
Hun bruger det meste af sine dage på at bokse, skydetræne, og sigte med kasteknive.
Men hvad sker der når Alissa kommer ud i noget rigtig skidt, og CIA ud ad det blå, presser hende til at være lejemorder for dem? Hvad sker der når hun møder en makker med meget grønne øjne? Vil der udvikles et bånd mellem dem? Og vigtigst af alt, vil hun kunne klare presset?

Deltager i Alternative Universe konkurrencen med skrivedelen valgmulighed to.

8Likes
0Kommentarer
1851Visninger
AA

6. 5 | The offer

 

Kapitel 5

The offer

Alissa

 

Jeg sad lydløs omme på bagsædet af den meget pæne CIA bil. De havde anholdt mig og selvfølgelig var jeg gået frivilligt med, da jeg ikke lige følte for at slås med hundrede bevæbnede CIA mænd. De havde tvunget mig til at tømme mine lommer for våben, og ellers bare bedt mig om at sætte mig ind på det læderbetrukkede bagsæde. Det gav mig jo rigeligt med tid, til at spekulere over hvorfor Jessica ikke havde sms'et mig flugtplanen, nu hvor alle de andre havde fået den. Havde hun glemt mig? Var den bare ikke gået igennem til mig? Eller var det hele meningen? Hvordan ville Jackson reagere? Vidste han det allerede i forvejen? Og hvad med Colton? Vidste han det? Havde han bedt Jessica om ikke at sende den til mig? Men det ville da være dumt af ham? For jeg ville helt sikkert blive forhørt, og han ville dræbe mig hvis jeg sladrede. Hvordan kunne jeg også være så dum at glemme det da vi tog afsted? Jeg kunne jo bare have spurgt inden vi gik!

Jeg kiggede ud ad vinduet og lagde mærke til, hvor lang tid vi egentlig havde kørt. Gadelygterne lyste med jævnt mellemrum den ellers mørke vej op, men ellers var vejene for det meste helt stille. Gad vide hvad de ville gøre med mig? Hvilken straf ville jeg få? Ville de smide mig i fængsel? Det håbede jeg ikke, jeg ville ikke kunne klare fængslet. Nu havde jeg også tid til at nærstudere manden og damen. Damen var iført en stram mørkeblå nederdel der gik hende til lige over knæene. Hun bar en hvid skjorte med en mørkeblå habitjakke udenover. Hendes lyse hår var sat op i en stram knold og hun havde et koncentreret udtryk i ansigtet, grundet at hun kørte bilen og som jeg sagde tidligere, det var meget mørkt. Jeg skød hendes alder til at være i midt, -måske slut- tyverne. Manden var også iført mørkeblå habitbukser, hvid skjorte og mørkeblå habitjakke med et mørkeblåt slips. Hans korte mørke hår sad friseret glat tilbage og jeg ville skyde ham til at være i midt -måske slut- trediverne. Han virkede til at være ældre end damen. Men de ville da ikke kunne løbe eller noget i det tøj? Måske var de bare sådan nogle CIA personer der styrede det hele fra 'basen' og sendte andre mennesker ud til at fange forbryderne?

 

    

 

Vi ankom til 'stationen' eller hvad det nu var. De kaldte det ikke noget, men jeg var rimelig sikker på, at det bare var deres 'hoved base' eller hvad man nu sagde. Damen trillede den skinnende sorte bil hen til en slags garage? Vi kom i hvert fald ind i en slags parkeringskælder med nummerpladenumrene over båsene, så man vidste hvilken bås den bestemte bil skulle holde i. Der var iøvrigt også vagter ovre ved elevatoren, nok for at beskytte dem der havde folk som mig med. Alle var jo ikke så rolige som jeg var. Manden bad mig om at stige ud ad bilen uden at prøve på at stikke af. Jeg nikkede bare og gjorde som han sagde. De førte mig hen til de sølvfarvede elevatordøre, manden fik den ene vagt til at trykke på den knap, som skulle få elevatoren ned til os. Den rummende stilhed var ubehagelig og jeg havde mest af alt lyst til at grave mig ned i et hul. Jeg kunne mærke vagternes dømmende blikke hvile på mig, men gjorde intet ved det. Det ville nok ikke lige være det smarteste at komme op og slås med vagterne. 

Elevatoren lavede en 'bing' lyd, der indikerede at den var klar til at vi gik ind. Damen førte mig med ind i elevatoren sammen med manden og en vagt. Jeg havde ikke set bygningen udefra da det var ekstremt mørkt, med at dømme udfra de mange knapper med etage tal på, var det en meget stor bygning. Udfra hver knap stod der hvad der var på etagen. Dog skulle vi kun op på 4. etage, hvilket var forhørsrum. Jeg så rundt i den semi store elevator og lagde mærke til, at loftet var et stort spejl. Jeg lignede noget der var løgn! mit hår var uglet og det så ud som om, at jeg ikke havde sovet i et år.

Endnu en 'ding' lyd hev mig ud ad min trance, hvorefter jeg nærmest blev skubbet ud ad elevatoren af ham vagten. Vi gik ned ad en lang gang med en masse glasvinduer ind til små forhørsrum. I nogle af rummene sad der folk overfor hinanden og talte. På vejen kom vi forbi et rum med en dame der var fint klædt på, og så en fyr jeg ville skyde til at være cirka enogtyve år. Han havde halvlangt mørkt krøllet hår, grønne øjne, og smilehuller. Jeg måtte nok indrømme, at han ikke ligefrem så dårligt ud. Men så heller ikke glad ud. Hans ansigtsudtryk var vredt og man kunne se at han spændte i musklerne, eftersom hans sorte tshirt så ud til at stramme om armene på ham. Efter damen sagde et eller andet til ham, stormede han ud ad døren, der i øvrigt burde være låst. 'Min' vagt var hurtig til at tage fat i ham, inden han nåede nogen steder. Hans grønne øjne lyste af vrede, men det blev hurtigt erstattet med ligegyldighed og irritation da han så mig og de to pænt påklædte folk. "Oh hej Michaelson, har du fundet en ny at give samme 'tilbud' som mig?" spurgte fyren med en tyk britisk accent og sarkasme, efterfulgt af et falsk smil. Og han lavede desuden også gåseøjne med hænderne, da han sagde 'tilbud'. Jeg så forvirret op på damen som sendte et ligeså falsk smil tilbage "Ja, og hun har potentiale". Fyren løftede øjenbrynene og fnyste alt imens han gav mig elevatorblikket. Vagten hev ham med ned ad gangen og de var hurtigt ude af syne. 

Jeg blev ført længere ned ad gangen til vi nåede et af de små lokaler. Der var et stort vindue ud mod gangen, hvor man kunne se ind i lokalet, men dem var inde i lokalet kunne ikke se ud. Væggene var hvide, der var gråt betongulv, et hvidt skrivemord i midten af lokalet og en stol på hver side af skrivebordet. Damen som måtte hedde Michaelson, i hvert fald til efternavn, bad mig om at tage plads på den ene side. Jeg satte mig forsigtigt ned på den ene stol og så på hende med trætte øjne. Hun satte sig ned overfor mig og åbnede en mappe. Jeg vidste godt at hele forhøret ville blive filmet, men jeg kunne også mærke blikke henne fra vinduet. Det var bare ærgerligt at man ikke kunne se ud. "Mit navn er Elizabeth Michaelson. Jeg er en af chefterne herinde" smilede hun. Jeg så bare på hende "Alissa". Hun lod som om, at hun var ligeglad med, at jeg ikke præsenterede mig selv ordenligt, og valgte derfor at gå direkte videre."Nå, Alissa. Vil du starte med at fortælle mig hvordan du kom med i den her gruppe?" hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg bare fortælle det hele? Eller ville de andre komme efter mig hvis jeg gjorde? Hun så afventende på mig, men jeg turde ikke at fortælle det, i frygt for hvad der ville ske. "D-det kan jeg ikke sige" mumlede jeg og så ned på mine hænder. Hun så lidt mere opmærksomt og forvirret på mig "Hvorfor ikke det?". Jeg gav hende træt blik "De ville sikkert bare slå mig ihjel". Ordene så ikke ud til at ryste hende, hun fortsatte bare "Jeg forsikrer dig om, at de ikke kommer til at kunne nå dig". Jeg tog en dyb indånding inden jeg begyndte "Jeg boksede, skød og kastede med kasteknive som en hobby til at starte med. Det hjælper mig med at komme ud med alle de aggressioner jeg har haft si-siden..." Jeg gik helt kold og blev tør i munden, jeg var slet ikke klar til at tale om den nat. Hun afbrød mig og sagde "Jeg ved godt at det er et følsomt emne, jeg har læst dine oplysninger". Jeg nikkede bare og fortsatte "I bokseklubben er der den her væg, hvor kun de bedste af det bedste kan få lov til at skrive sit navn. Jeg manglede noget at lave, så jeg begyndte at træne for at komme på væggen". Jeg sank lige en gang "Jeg skulle igennem en slags 'prøve' for at komme på væggen. Jeg skulle vinde en slåskamp, ramme perfekt med pistol, og ramme godt med kasteknive. Jeg bestod prøven og fik lov til at skrive mit navn på væggen". Jeg kunne se at hun sad og tog notater, men slog det bare væk. "Jeg fik et opkald midt om natten om, at jeg skulle møde dernede. Jeg gik derned og blev introduceret til den her 'hævn gruppe' ting. Hvis der er et medlem af gruppen som har noget i klemme over et eller andet, går hele gruppen og og 'tager hævn' på den person, som medlemmet er sur på" helt ærligt så så hun ud som om, at hun allerede vidst alt, men alligevel spurgte hun "Hvordan?" og så hende lige i øjnene og sagde "Med vold". 

Jeg fortalte hende alt. At jeg ikke havde lyst, men ikke turde at sige Colton og de andre imod. Jeg fortalte hende de to 'opgaver' jeg havde været med ude på, og hvordan det var endt. "Hvordan var det?" spurgte hun mig ligeud. Jeg sank engang inden jeg svarede "Det var ubehageligt. Det var forfærdeligt. Og det var grunden til, at jeg ikke kunne sove om natten" jeg så lidt rundt i lokalet for at tage mig sammen "Men jeg blev nødt til det. Det var den eneste udvej". Hun nikkede lidt, inden hun sagde "Straffen for det du har været med til, ville være fængslet. Men jeg har et tilbud til dig" jeg så forvirret på hende. Var det det 'tilbud' ham fyren havde snakket om?       

Jeg nikkede bare lidt forvirret inden hun fortsatte. "Vi har holdt øje med dig" æhhh...hvad?. "Vi har længe mistænkt det boksested du har trænet i, for ulovlige aktiviteter. Vi har haft en agent ude og sætte kameraer op, og har kunnet se din trænings udvikling. Vi har også ved hjælp af overvågnings kameraer ved klubben kunnet se, at du har potentiale". Vent....potentiale? Jeg så forvirret på hende, men hun så heldigvis ud til at forstå min forvirring. "Vi vil gerne give dig et tilbud. Du han enten få din straf, som er cirka seks år i fængslet." nej nej nej nej nej, jeg ville ikke kunne klare fængslet. "Eller, du kan indgå en aftale med os. Hvis du siger ja, skal du nok få mere at vide om sagen, men sagen er den at der er denne mand, som forsøger at udvikle en superfarligt stof, og sælge det over hele verden. CIA skal fange ham, inden det er for sent. Vi vil gerne tilbyde dig, i stedet for din straf i fængslet, at være lejemorder for os. Du kommer selvfølgelig til at have en eller flere partnere på missionen. Men først skal vi have dig igennem et træningsforløb" jeg sad og tænkte over det i et stykke tid. Jeg skulle ikke i fængsel, så det var vej den eneste udvej?

"Nå, hvad siger du så?" jeg tog en dyb indånding. "Jeg siger ja".

 

-------------------------------------------------------------------------------

Okaaaaay!!!

Det var 5. kapitel!!!!

Jeg har ufatteligt mange prøver og fremlæggelser lige her for tiden. 

Det er så stressende og jeg føler ærligt ikke at jeg har noget fritid, da jeg også har et job, og går til bueskydning to gange om ugen. Det der bueskydning var bare noget jeg skulle 'prøve', men så syntes jeg at det var sjovt og valgte at betale for et år. Jeg tænkte slet ikke over hvor meget af min tid det ville tage, og så kan jeg ligeså godt være ærlig og sige at jeg ikke engang kan ramme. Og jeg har alligevel gået til det i et par måneder nu.

Men altså, jeg føler ikke jeg har noget overskud og jeg hader det, hahaha.

Jeg håber at i kunne lide kapitlet!   

VI MØDTE HARRY!

1000 tak for at læse med!! Jeg håber at du har en god dag!

-Matilde:)

 

Edits på yt: Matilde Wegener 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...