Assassins | Harry Styles au

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2017
  • Opdateret: 4 mar. 2018
  • Status: Igang
Alissa har ikke meget glæde i livet. Ikke efter hvad der skete den ene aften, hun aldrig glemmer.
Hun bruger det meste af sine dage på at bokse, skydetræne, og sigte med kasteknive.
Men hvad sker der når Alissa kommer ud i noget rigtig skidt, og CIA ud ad det blå, presser hende til at være lejemorder for dem? Hvad sker der når hun møder en makker med meget grønne øjne? Vil der udvikles et bånd mellem dem? Og vigtigst af alt, vil hun kunne klare presset?

Deltager i Alternative Universe konkurrencen med skrivedelen valgmulighed to.

8Likes
0Kommentarer
1851Visninger
AA

5. 4 | Caught

 

Kapitel 4

Caught

Alissa

 

Jeg stod og sigtede efter den gule plet på skydeskiven, for derefter at trykke aftrækkeren ned. Kuglen fløj afsted og endte lige der hvor jeg ville have den. Jeg sendte et hoverende smil i Jacksons retning. Vi havde en lille 'konkurrence' kørende, men hver gang jeg vandt, blev han tøsefornærmet. Det var egentlig et lidt sjovt forhold vi havde til hinanden. Han var nok noget af det tætteste jeg kom på en 'ven', men på den anden side konkurrerede og næsten hadede vi hinanden. Lige nu havde vi en lille intern skyde konkurrence igang, og det så ud til at jeg var ved at vinde. Han sendte mig et småirriteret blik, men sagde ikke noget. Han skød sit sidste skud, men ramte til sit eget uheld cirka to centimeter fra mit skud. Han var ikke ligefrem glad, da han blev nød til at erkende, at jeg havde vundet denne gang. 

Jeg nåede heller ikke at hovere, for ud af det blå dukkede Colton op ved siden af mig. "Alissa, Jackson" hilste han koldt. Jackson og jeg så forvirrede på hinanden, Colton plejede aldrig at være så kold?. "Æh, hej?" mumlede jeg akavet. Jackson så lettere irriteret på mig, inden han vendte opmærksomheden tilbage på Colton. "Jeg skal bruge jer begge to i bokselokalet klokken ti i aften. Ingen spørgsmål, og I kan ikke springe fra. Jessica sender jer flugtplanen på sms, så vi ikke behøver at bruge tid på det senere" og med det sagt, vendte han om på hælen uden at se sig tilbage, inden han forsvandt igennem den store dør, der førte ind til bokselokalet.

"Hvad synes du om alt det her?" spurgte jeg nysgerrigt Jackson, så snart Colton var ude af syne. Han trak lidt på skulderne, så lidt overvejende på mig, inden han svarede "Altsåå.....det er ikke lige fordi jeg er stolt over det vi gør.." mumlede han, men fortsatte derefter med "Men..når man ikke rigtig...har andet...er det på en måde rart, at være med i et fælleskab..". Han så ned i jorden og det gik op for mig, at det var første gang han bare havde åbnet lidt op overfor mig. Drengen med det mørkeblonde/lysebrune hår, markerede kæbe, og trænede krop, som altid virkede så kold og hård, havde faktisk vist en lille smule følsomhed. Før jeg selv vidste af det, slog jeg armene om ham, krammede ham hårdt ind til mig, og mærkede overaskende nok, hans arme omkring mig der gengældte krammet. 

 

 

Jeg så ned på mit armbåndsur, der viste to minutter i ti. Overvejende nærmede jeg mig den tunge dør. Hvad ville der ske hvis jeg ikke mødte op? jeg turde ikke tænke på, hvad der kunne ske. Jeg åbnede den tunge dør, og blev mødt af en masse øjne der landede på mig. Forsigtigt listede jeg hen ved siden af Jackson for at vente. Vi var, uden at snakke om det, blevet enige om at bare fordi vi krammede tidligere, var vi altså ikke ligefrem blevet bedste venner. Dog var han det tætteste jeg kom på at have en ven.

Klokken var præcis ti da Jessica kom ind ad døren. Hun var den sidste vi havde ventet på, så Colton gik med det samme i gang med det lille møde, som åbenbart var en tradition. Det første han lagde ud med at fortælle, var at vi skulle ud og tage 'hævn' på Joe's bror. Joe's bror havde vidst taget Joe's kæreste, og nu var de uvenner. Det var i hvert fald sådan jeg forstod det på ham. Colton forklarede at Joe's bror arbejdede i en eller anden vildt dyr og fin butik, sikkert Gucci eller sådan noget. Planen var, at vi skulle tage hen til butikken og vente på den lukkede. Joe's bror havde den sidste vagt og skulle derfor lukke hele butikken ned. Vi skulle så 'bryde ind' i butikken imens han lukkede den, for derefter at banke ham. Ret enkelt, men jeg hadede alligevel tanken om at skulle gøre det. Det kan godt være at han havde været en idiot overfor Joe, men derfor behøvede vi da ikke at banke ham?.

Colton blev endelig færdig med sin lange tale, og bad os om at vælge vores våben. Jeg tog igen det sikre valg og valgte en pistol og nogle kasteknive. Jeg satte mit mørkeblonde hår op i en hestehale, så det ikke ville være i vejen senere. Folk gjorde sig klar, men jeg blev mere og mere urolig. Jeg havde det som om, at der var noget jeg havde glemt, jeg kunne bare ikke huske hvad. Jeg havde også på fornemmelsen at der ville ske noget i dag. Noget alvorligt. Jeg svang den sorte læderjakke på, lagde pistolen i den ene lomme og kasteknivene i den anden. Colton guidede os ud af bygningen, og videre ud mod vejen. Butikken lå i det dyre kvarter, så vi blev nød til at tage en masse små omveje, for ikke at virke mistænklige på den store oplyste gade. Vi gik allesammen med hurtige skridt mod butikken, men ingen sagde rigtig noget. Folk gik i deres egne tanker inklusive mig. Jeg gennemtænkte tusind forskellige scenarier af, hvad der kunne ske i aften. Nogen kunne blive dræbt! Tænk nu hvis der var en der havde set os på vej derhen og havde ringet efter politiet! Vi gik ned ad den sidste lille mørke sidegade, inden vi nåede ud på den store oplyste gade med butikker på. Joe pegede over på en fin hvid butik med store glasvinduer. En mand midt i tyverne med mørkt hår og et fint jakkesæt på, var i gang med at betjene den sidste kunde for i dag. Han rakte hende en sart lyserød papirspose, derefter forlod hun butikken og han begyndte at lukke ned. Vi stod stadig på den lille mørke sidegade og iagttog ham. Han låste butiksdøren med flere forskellige elektroniske låse, ryddede lidt op her og der, for derefter at tælle pengene i kasseapparatet. Joe fløjtede, hvilket betød at det var tid til at bryde ind. Vi listede allesammen hen til de store vinduer og inden jeg vidste af det, havde en af de andre kylet en kæmpe sten igennem det ene vindue. Manden så forskrækket i vores retning, før han hurtigt greb et baseball bat i aluminium under disken. Han stilte sig i forsvarsposition, men vi var for mange til, at han ville kunne vinde. Joe var den første til at fyre slag af, Joe's bror så så sandelig også chokeret ud, da han med det samme genkendte sin bror. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv, da brødrene begyndte at slås voldsomt. Det var som om at alt gik i slow motion, da det gik op for os, at der jo nok højst sandsynligt gik vagter rundt i det her område. Der kom tre store vagter bragende ind og tog del i slåskampen. Den ene mand slog Jackson, som tidligere havdet stået ved min side, hårdt i ansigtet. Jacksom væltede omkuld, alt imens jeg skiftevis sparkede og slog den store mand. Hans knyttede næve ramte mig i maven, og slog pusten ud af mig. Det varede ikke længe inden jeg hørte pistolskud blive affyret. Alle frøs og så over på Joe, som havde skudt sin bror i låret. Folk vidste ikke hvad de skulle gør af sig selv. Ingen havde vidst regnet med, at pistolerne faktisk ville blive brugt. Folk så lidt rundt på hinanden, inden de brød ud i vold igen.

Efter et stykke tid med hård kamp og smerte, hørte vi lige pludselig sirener. Folk begyndte panisk at skynde sig ud ad butikken og løb forskellige veje. Og lige der gik det op for mig, at den fornemmelse jeg havde haft af at have glemt et eller andet hele natten, var fordi Jessica aldrig havde sendt mig flugtplanen! Jeg gik i panik og begyndte at søge efter en flugtvej, men næsten alle var forsvundet langt ned ad de forskellige gader. Lyden af sirener blev højere og højere, og jeg havde travlt med at komme væk. Jeg nåede kun et lille stykke ned af hovedvejen, da en masse biler med blink på omringede mig fra begge sider. Jeg kunne intet stille op. Jeg stod bare og så tomt på bilerne, da en mand i jakkesæt og en dame i stram nederdel kom over mod mig. Der sprang en masse bevæbnede mænd ud af de andre biler, og der blev sigtet på mig fra alle vinkler. Jeg rakte hænderne i været som tegn på overgivelse, de to pænt påklædte nærmede sig mig, og da de nåede helt hen til mig, rakte de to flotte politiskilte ud, som indikerede at de var fra CIA. Jeg var på spanden.   

 

-----------------------------------------------------------

Sorry sorry sorry 

for et mega kort og shitty kapitel.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg havde bare simpelthen ikke motivation til at skrive dette kapitel.

Men jeg blev nød til at skrive det nu, så det kan nå at komme ud inden konkurrencen slutter.

I må ikke være alt for skuffede over det:(

Men jeg har en god nyhed!!!!!

*host* VIMØDERHARRYINÆSTEKAPITEL *host*

I må meget gerne kommentere jeres meninger om kapitlet! Jeg elsker at få kommentarer!

Ellers så håber jeg bare at i har en mega dejlig dag, aften, morgen, nat, eller hvad der nu passer til tidspunktet du læser dette på, hahah.

Edits på yt; Matilde Wegener

-Matilde

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...