Bloodline

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2017
  • Opdateret: 7 okt. 2017
  • Status: Igang
Anne og Theresa Salvatore ved hvordan det føles, når ens hjerte langsomt stopper med at sende blod rundt i kroppen, men de ved også, hvordan det føles når alle sanser er i spil efter flere årtier i en kiste. Deres mor, Lily Salvatore, blev spærret inde, sammen med alle hendes Heretics, hvor Anne og Theresa blev forlangt lagt i en kiste. Aftalen var at når Lily kom ud af den verden hun var fanget i, så skulle hun vække dem. Men året er nu 2017 og for første gang, får Anne og Theresa lov til at leve et normalt liv.
Men hvorfor vender alle folk dem ryggen, når de fortæller hvem de er? Der er kun 3 personer, der smiler hånligt til dem og fortæller dem hvad det er der foregår, hvilket fører Anne og Theresa ud for finde dem!

1Likes
0Kommentarer
219Visninger
AA

2. Kapitel 1

Anne's synsvinkel

Jeg satte tænderne i og lod hans blod flyde gennem min krop. Hans krop mistede sin styrke og kort tid efter lå hans hoved separeret fra resten af hans krop. Jeg rejste mig tilfredst og kiggede ned på manden. Jeg vendte mig om og begyndte at gå, jeg tørrede blodet om min mund væk. Jeg var lykkelig, jeg var fri og jeg var fri for min mor!

"Hvad har du gjort?!" Jeg standsede op, jeg trak vejret dybt en enkelt gang og vendte mig om. "Theresa" sagde jeg og kiggede på hende "Anne hvad har du lavet?" spurgte Theresa og tog hovedet op i hånden. "Jeg var sulten" sagde jeg og gik tættere på hende "Du burde drikke blod fra dyr, istedet for at dræbe uskyldige mennesker!" sagde Theresa "Jeg er ikke lige som dig Theresa, jeg kan ikke se det gode i alt, jeg er ond, jeg er modbydelig og jeg nægter at drikke blod fra dyr!" Råbte jeg.

Hun holdte stadig hovedet i hånden, mens hun kiggede utilfredst på mig. "Du kunne prøve at ændre dig for mors skyld" sagde hun "Theresa hun er død. Jeg har intet med den kvinde at gøre mere!"

Hendes uskyld gjorde at jeg ikke kunne være vred på hende, men jeg havde samtidigt lyst til at rive hovedet af hende "Hun er din mor!" sagde hun og tog et skridt tættere på mig. "Læste du ikke hendes brev, jeg synes hun gjorde det meget klart at hun fratog hendes såkaldte 'moderlige' rolle overfor os!" sagde jeg. Theresa åbnede munden, men lukkede den igen kort tid efter.

Der stod vi i stilhed og kogte af vrede hver for sig eller det vil sige at jeg kogte, mens Theresa stod og smilte. Der gik flere minutter, hvor ingen sagde et ord.

Midt i stilheden blev et lys tændt et stykke fra os. Lyset var ikke stillestående, men bevægende i hurtig fart mod os. "Hey, hvem der?!" Råbte en mand og kort tid efter kunne vi høre hans hårde støvler der ramte jorden hvergang han tog et skridt

Theresa og jeg kiggede på hinanden og vidste med det samme hvad det var vi skulle gøre, det havde vores mor, jeg mener Lily, lært os...

Manden kom tættere på og Theresa tog mig i hånden. Jeg klemte hendes hånd hårdt og lod et ord forlade min mund. "Invisique".

Theresa' synsvinkel

Jeg vågnede til lyden af et TV, der kørte i baggrunden. Jeg trådte ud af sengen og gik ned i stuen hvor Anne sad og drak blod fra en blodpose. Jeg vendte øjne og satte mig ved siden af hende "Godmorgen kære søster" sagde hun og rakte mig blodpose. Jeg kiggede på hende og derefter op på TV og rystede på hovedet. "Det må du selv udenom" sagde Anne og trak sig på skulderen.

Anne og jeg havde i de sidste par måneder været oppe og skændes tit over vores forskelligeheder, hvilket var ved at drive mig til vanvid. Jeg elsker virkelig Anne, men jeg magter nogen gange ikke at arbejde sammen med hende og hendes temperament...

"Endnu et dyr har været på spil" Jeg tog fjernbetjeningen og skruede op for lyden. "I nat omkring klokken 02:30 fandt politichef Frank Ross endnu et offer for det vilde dyr, der raserer vores by i øjeblikket. Forskere er blevet sat på sagen og stopper ikke før de finder ud af hvad det er, siger politichefen til vores rapporter. Det var alt for FOX News"

Inden jeg overhovedet fik sagt noget brød Anne ud i grin og rejste sig fra sofaen. "Hvad er det der er så sjovt?" spurgte jeg og slukkede for TV'et. "Endnu et dyreangreb" sagde hun og efterlignede nyhedsværtens stemme, eller prøvede. "Anne, hvis du ikke snart passer på, så finder folk ud af hvad vi er og slår os ihjel, det skrev mor også!" sagde jeg og fortrød det med det samme "Theresa hvornår fatter du at jeg ikke lytter på hvad Lily sagde til os udover at hun ikke er vores mor længere!?" jeg smed blodposen ned i skraldespanden.. Jeg mister snart tålmodigheden med hende..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...