Fantastic voice, fantastic secret

Jemma har en masse ting. Hun har to bedstevenner Jacob og Alicia, som også er kærester, hun har en sød søster, hun har en smuk stemme. Men den aften gik alt galt. Hun ender med, at kysse Jacob. Hendes liv er forandret. Som flugtredskab løber Jemma op tilhendes 'sted' og synger, men hvad hun ikke ved er at hun blev filmet. Nu ligger videoen på Youtube og den er gået viralt. Overalt i byen taler folk om hvem den mystiske pige med den smukke stemme er. Og hvad med den nye dreng? Hvorfor er han så intereseret i Jemma?

1Likes
0Kommentarer
458Visninger
AA

2. What? No.

I'm gonna swing from the chandelier, from the chandelier

I'm gonna live like tomorrow doesn't exist

Like it doesn't exist

I'm gonna fly like a bird through the night, feel my tears as they dry

I'm gonna swing from the chandelier, from the chandelier

Sia

 

Jeg kan se Alicia tale med Jacob. Han fortæller hende vel ikke om i går? Nej. Hun griner. Alicia opdager mig. Hun vinker mig hen til dem. Jeg bider mig i læben og går over til dem. ´´Hej, Mussi!´´ Alicia krammer mig. ´´Hej, Babe´´ hun smiler. ´´Hva så? Du ser helt skræmt ud? Er det ham den nye? Katrine sagde at du viste ham rundt i går´´ jeg ryster på mit hoved og prøver at smile. Det virker ikke. ´´Jeg tror bare det er en af de dage, Babe´´ hun nikker og smiler så. ´´Så må vi vel bare muntre hende op ikke også, Skat?´´ Jacob nikker. Skat. Av. Den gjorde ondt. Selvom hun har kaldt ham det de sidste mange måneder, er det forandret. Vi går ind i skolen. For en gangs skyld er jeg glad for, at jeg ingen klasser har sammen med Alicia og Jacob. ´´Vi ses´´ Alicia kysser Jacob på kinden og går ind i en klasse. ´´Endelig. Hvem fortæller?´´ spørger Jacob. ´´Mig. Jeg gør det til frokost. Sørg for at du ikke er i nærheden men tæt nok på´´ ´´Ok´´ Jacob går til time og jeg fortsætter ned mod Engelsk.

 

Timerne går alt for hurtigt og, der er allerede frokost. Det er ikke fair. Jeg venter uden for Alicias klasse. Hun krammer mig og vi fortsætter mod kantinen. Vi sætter os ved et bord med nogle andre af pigerne, men jeg sørger for at vi sidder langt nok væk så de ikke kan høre mig. ´´Alicia. Jeg skal fortælle dig noget´´ hun smiler. ´´Okay. Fyr løs´´ ´´I går der´´ jeg når ikke at sige mere før jeg hører noget. Noget jeg ikke burde høre. Jeg hører min stemme. Det er mig der synger. ´´Vent. Hvem er det der hører det der?´´ halv råber jeg til pigerne. ´´Mig. Åbenbart blev en pige fra vores by filmet i går i skoven. Hun synger. Det er en af de der ‘Amazing singers caught’ ting´´ siger Estella og viser mig videoen. Man kan ikke se hvem det er. Heldigt. Shit. Nej. Nej. Shit. Nej. Shit. ´´Undskyld, Babe men jeg skal smutte´´ jeg kigger på Alicia med ‘blikket’ og hun nikker bre. Jeg rejser mig op fra bordet og nu opfatter jeg det. Der er en ved hvert bord der hører den youtube video. Jeg sprinter ud af kantinen. Ude på gangen er, der også nogle der hører den. Jeg sprinter ud af skolen og hen mod skoven. Det her kan ikke ske



 

3 år tidligere

Jeg holder om Nina. Hun græder stadig, det er også okay. Jeg kan ikke græde mere. jeg skal være stærk. For Nina. Jeg er alt hun har. Susan er på vej hjem. Hun er vores værge nu. Ikke at hun kommer hjem og bor, hun står bare stadig, som boende i huset. Heldige os at hun er fyldt 18. Nina er kun 12 år gammel, hvordan skal jeg kunne tage mig af en 12 årig? Jeg selv kun 14! Susan kommer ind af døren. Hendes øjne er røde, og hun har grædt hele vejen herover, kan jeg nærmest fornemme. Hun smider sin taske og går hen til os. Nina hulker ned i min trøje og Susan kan heller ikke holde hendes tårer ind længere. Jeg holder om dem, jeg kan ikke græde mere. ´´Susan. Jeg kan ikke opdrage hende alene. Du bliver nødt til at komme hjem´´ hvisker jeg til hende. ´´Det kan jeg ikke. Jeg har tre jobs, de betaler huset. Du bliver nødt til at få et eller to´´ hvisker hun tilbage. ´´Undskyld´´ hvisker Susan til os.

 

Susan kommer ud fra badeværelset. Hun ser mere voksen og moden ud i dag. Hun prøver. Jeg kan se, at bag hendes makeup er de mørke render tydelige, men hun har gjort et godt job i at gemme dem. Nina kommer ud fra hendes værelse. Hun har kun sort tøj på. Jeg har aldrig se hende kun gå i sort tøj. Hendes smukke blonde hår sidder i en stram hestehale bag på hendes hoved og ligner en der skal til begravelse. Men igen det var næsten som en. Vi besøger mor igen i dag. Ikke tale om, at Susan ville komme hjem og så ikke ville se mor. Selvom Susan og Nina, kun er mine halvsøskende er det også deres mor. Vi sætter os ud i Susan lille bil og kører afsted.

Hun ligger ikke længere inde i hospitalsfløjen. Der er en anden, der ligger der. En ung pige, hun har en dreng ved siden af hende. Han græder. Jeg håber inderligt, at pigen ikke dør. Jeg håber at hun på magisk vis rejser sig og krammer drengen. Men nej. Hun ligger i koma. Susan spørger, hvor de har lagt mor hen. Vi bliver vist hen til en anden fløj og, der lå hun. Hendes livløse blege hud, lignede ikke sig selv. Susan tog sig op til munden og brød ud i gråd. Nina og jeg havde set hende før, så chokket var ikke så stort for os. Nina prøver at være stærk. Hun prøver ikke at græde. Jeg stryger hendes ryg og nikker til hende. Hun bryder ud i gråd. Sygeplejersken kigger mærkeligt på mig. Jeg trækker på skuldrene og går over til mor. Jeg lægger min hånd på hendes arm. Den er iskold. Susan bryder stilheden. ´´Jeg kan huske dengang mor tog os ud til iskiosken og hendes is blev taget af en måge´´ Nina griner kort, men bliver hurtigt trist igen. ´´Jeg kan huske dengang, hvor hun spiste fars frikadelle da han vendte sig om´´ siger jeg. ´´Eller dengang hun tog en spontan tur til Disneyland med os´´ siger Susan med et trist smil. ´´Det var lige efter. I ved´´ siger Nina. ´´Lige efter fars død´´ svarer jeg. ´´Hun prøvede at gøre os i bedre humør hele dagen. Hun endte med, at falde i vandet´´ siger jeg. Nina og Susan griner let. Jeg kigger op på pigerne. ´´Tøser. Det er sådan her vi skal huske mor. Vi skal huske de gode tider. Ikke den sidste tid, vi skal huske dengang hun trådte i en hundelort på vej til byen. Vi skal ikke huske hende, som vores kræftsyge mor. Selv hendes sidste måneder var hun altid glad´´ Susen nikker. ´´Det skal nok gå. Vi skal nok klare os igennem det her. Sammen´´ jeg trækker Nina og SUsan ind i et kram. ´´Du bliver den bedste værge, Susan. Stol på mig´´ Susan krammer en smule hårdere. ´´Det er ikke mig, der bliver værge for Nina. Det er dig. Indtil du bliver 18 er jeg jeres værge, så snart du er 18 er du Ninas. Det skrev mor i sit testamente´´ jeg kigger forbløffet op på Susan. Var det sandt? Havde mor valgt mig? Hvorfor mig? Jeg er ikke klar til det her.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...