Delightful Actions

Et liv som verdensstjerne, er ikke altid lige let. Specielt ikke når man går fra at være fire sammen, til at stå helt alene på en kæmpe scene. Niall Horans liv ændre sig fuldstændigt i det sekund One Direction, vælger at gå hvert til sit. Niall er måske den samme på ydersiden, men indeni er han en helt anden. Blot det at stå ud af sengen er en kæmpe kamp. Men hvad sker, der når han møder den 21 årige Rain til et meet and greet, og venskaber opstår? Følg med i Delightful Actions og find ud af det.

12Likes
28Kommentarer
3122Visninger
AA

6. Kapitel 6 - Rain, where are you?


Jeg sidder i min seng, tænker på det sidste døgn. Tænker på Rain. Rain har ikke svaret på mine beskeder siden i går formiddags. Jeg er bange for, at der er sket noget med hende. Hun fortalte, at hun skulle ud og spise med en eller anden, hvem ville hun ikke fortælle. Hun er aldrig en der går i byen, så at hun skulle ud, må være utroligt spændende for hende. Men hun har ikke svaret og jeg er bange. Jeg har skrevet og ringet til hende forfærdeligt mange gange, men der er ikke kommet et svar tilbage. Hun er heller ikke hjemme. Der var i hvert fald ikke nogle der åbnede, da jeg bankede på døren hjemme hos hende. Hvor fanden er hun? Åhh bare der ikke er sket hende noget. Det ligner hende ikke at gøre sådan noget her, hun svarer altid, uanset hvilket tid på døgnet. Vi skriver, ringer eller ses altid flere gange om dagen. Jeg ser på min mobil. Stadig intet svar. Det er nu over 24 timer, jeg sidst har hørt noget fra hende. Jeg begynder, at danne mig alle mulige billeder inde i hovedet, om hvad der kan være sket med hende. Måske har personen hun skulle mødes med kidnappet hende? Måske er hun kommet slemt til skade og ligger i koma på sygehuset? Min krop begynder at ryste. Jeg må slå tankerne ud af hovedet. Hvad skal jeg gøre? Jeg er bange og bekymret og vil bare gerne vide hvor min bedste veninde er og om hun er okay. Jeg prøver at ringe hende op endnu en gang.

 


Jeg vågner op af lyden af ringetonen på min mobil. Jeg må have lagt, den ved siden af mig i nat, da jeg gik i seng. I et kort sekund har jeg glemt hvor jeg er, men udsigten ud over byen, får alle minderne frem fra i går. Niall og jeg snakkede sammen til langt ud på natten, om alt og ingenting. Det var som om, at vi fik vendt verdenssituationen en gang for alle.

Ringetonen stopper ikke, så jeg gnider mig i øjnene og rækker så ud efter mobilen. Jeg kigger på skærmen, i det den endelig stopper. 7 ubesvarede opkald, og 13 ulæste beskeder fra Rose. Shit! Jeg har glemt alt om hende! Vi har en faste aftale om altid, at skrive ‘godmorgen’ og ‘godnat’ til hinanden hver dag. Noget vi har gjort. siden vi var små, for at sikre os, at vi ikke var blevet spist af en Alien i løbet af dagen og natten, eller sikre os at der ikke var sket noget med hinanden.

Jeg låser telefonen op, og skriver et enkelt ‘godmorgen’ til Rose, uden at læse de andre beskeder yderligt igennem. Det kan jeg gøre, når jeg er kommet hjem. Så kan jeg forklare, hvor jeg har været. Eller vil det være en dum ide? Jeg ved ikke, om Niall har lyst at jeg fortæller det? Hvad hvis Rose fortæller det videre, så ved alle det? Jeg er dum at tænke sådan om Rose, hun kunne aldrig finde på at fortælle det videre.

Lige nu er det duften af morgenmad og lyden af en fløjten, der får mig ud af min trance, og får mig til. at lægge mobilen fra mig og sætte mig op i sengen. Endnu en gang gnider jeg mig i øjnene, og lader blikket lande på vinduet. Modsat da jeg gik i seng i går aftes, er byen nu fuld af liv. Jeg kan se menneskene gå rundt dernede på gaden, bilerne og busserne køre forbi, og nogle børn der leger rundt på fortovet, mens de hopper fra sten til sten. Lyden af en banken på døren får mig til at fjerne blikket, og Nialls hovede titter frem.

“Godmorgen, der er morgenmad i køkkenet om lidt.” Siger han. Jeg kan høre. at hans stemme er en smule rustent, og hans hår er uglet, så jeg formoder, at han lige er stået op. “Er du til te eller kaffe?”

Jeg kan ikke gøre andet end at betragte ham. Hans korte skægstubbe der præger hans hage, hans blågrønne øjne og det der fantastiske smil, alle fyre ville ønske de havde.

“Jorden kalder Rain, er du der?” Spørger han med et grin og kigger igen på mig. Jeg nikker, og kommer i tanke om, at han jo ikke ved hvad jeg helst vil have.

“Ehm undskyld… Te er fint.” Svarer jeg med et smil, og ser ham grine lidt, hvorefter han forsvinder ud af værelset.

 


Det er nu ved at være sidst på eftermiddagen og det eneste jeg har hørt fra Rain, er en enkel sms i morges. Jeg er faktisk ret sur over, at hun kun sender én sms med ordene ‘godmorgen’. Hun skrev ikke andet. Hun skrev ikke hvor hun er, hvad hun har lavet eller hvorfor hun ikke har svaret mig. Det gør mig en smule sur. Jeg forstår det ikke. Jeg har ikke skrevet eller ringet til hende siden. Jeg er træt af at forsøge, og irriteret over at den går på telefonsvarer hver gang. Nu må hun selv kontakte mig og fortælle hvad der sker. Jeg har jo gjort min del for at komme i kontakt med hende.

Jeg sidder i min sofaen under tæppet med en kop varm te, mens jeg ser serien Pretty Little Liars for 3 gang nu. Den er fantastisk, men også en smule langtrukket, men jeg kan lide det. Jeg sidder midt i en uhyggelig scene, da min mobil pludselig ringer. Jeg løfter den op, for at se hvem der er. På displayet står der ‘Rain’. Jeg sukker let og overvejer et kort øjeblik, om jeg skal lade være med at tage den. Hun har jo ikke svaret hele dagen. Dog slår jeg hurtigt tanken ud af hovedet. Hun er min bedste veninde og selvom jeg er sur, er jeg stadig nysgerrig, på hvad hun har lavet de sidste mange timer.

“Hej.” Siger jeg, stille da jeg tager mobilen og pauser Pretty Little Liars.

“Hej Rose. Det er mig. Du må virkelig undskylde, at jeg ikke har svaret eller ringet tilbage. Jeg er først lige kommet hjem nu. Jeg har noget ret vildt at fortælle dig... Du kan godt huske, at jeg fortalte dig, at jeg i går skulle ud og spise med en ikke?”

“Jo det kan jeg godt huske.” Svarer jeg, og håber inderligt, at hun vil fortælle, hvem hun var ude med.

“Nu skal du ikke flippe helt ud og du må virkelig love, at du ikke fortælle det videre til nogen…” Siger hun, og lyder ekstremt alvorlig. Jeg selv er ved, at dø for at finde ud af hvem det var.

“Ser du.. Personen jeg var ude med, er Niall Horan.” Det føles som om. at mit hjerte stopper i et splitsekund, men så begynder det at hamre hurtigt, ligesom dengang jeg mødte Niall for første gang. Har Rain har været sammen med Niall? Jeg ved ikke, om jeg skal tro hende, men hvis hun taler sandt, har jeg den sejeste veninde i verden.

“Vent, hvad?! Niall Horan?! Altså Niall Horan verdensstjernen? Tidligere medlem af One Direction? Den Niall Horan vi mødte til meet and greet’et? Min Niall?!”

“Ja den Niall. Han kontaktede mig og inviterede mig ud.” Jeg er helt ude af flippen, ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg er mega glad på hendes vegne, men så slår det mig. Hun svarede ikke, og hvorfor var jeg ikke med?

“Hvordan var han?” Spørger jeg, og lyder ikke så begejstret som før.

“Han er ekstremt sød, ligeså sød som du har fortalt. Han er ekstremt nede på jorden, og jeg kunne slet ikke mærke at han var kendt…” Mens Rain fortæller, lytter jeg bare, og kan mærke en smule jalousi brede sig i kroppen.

“Jeg sagde det jo, han er sød.” Svarer jeg stille, og kigger lidt på mine negle. De trænger til en ny omgang neglelak. “Men Rain, hvorfor skrev du ikke, jeg var bange for, at der var sket dig noget.” Jeg er straks blevet alvorlig igen.

“Jeg undskylder tusinde gange Rose. Jeg ved godt, at jeg sikkert er den værste veninde lige nu, og du tror mig sikkert ikke. Men tiden fløj afsted og jeg glemte alt om det. Jeg kom først i tanke om det i morges og tænkte at jeg vil vente med, at ringe til at jeg kom hj-” Rain stopper midt i ordet, og jeg forstår ikke helt hvorfor. Men så går det op for mig.

“Vent lige en halv, sov du hos ham? Hos NIALL JAMES HORAN!??”

“Ja... Altså ikke i hans seng. Vi tog hjem til ham, og så snakkede vi bare.  Klokken blev næsten halv fire, og jeg skulle gå hjem. Du ved jeg hader, at gå udenfor når det er mørkt, men det fortalte jeg ham selvfølgelig ikke.” Siger Rain, og jeg kan høre at hun mener hvert et ord. “Og så tilbød han mig at sove hos ham, på gæsteværelset. Men ved du hvad det mest pinligste af det hele var? Da jeg skulle børste tænder, gik jeg ud på badeværelset og der stod han kun iført boxers.” Jeg kan høre hun griner, og jeg griner selv. Hun har set Niall i boxers, i hans hjem!! Sikke en aften.

“Men shh Rose. Lov mig at du ikke fortæller om det til nogle. For så er vi begge døde!” Siger hun og jeg smiler oprigtigt igennem telefonen. Jaloux, men jeg må indrømme, det er lidt sejt, at hun har sovet i samme hus som ham, og set ham i boxers!

____________________________________________________________________________________________________

Så venner!! Det var de første 6 kapitler af Delightful Actions! Vi har ikke rigtigt skrevet noget fra vores side af, men vi er meget spændte på hvad i synes indtil videre. Så smid endelig en kommentar hvor i skriver hvad i synes, hvad vi kan gøre bedre, hvad i tror der sker osv! Vi vil meget gerne høre fra jer alle!!

Hav det godt til vi ses igen!

Annabell, Line & Amanda

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...