Delightful Actions

Et liv som verdensstjerne, er ikke altid lige let. Specielt ikke når man går fra at være fire sammen, til at stå helt alene på en kæmpe scene. Niall Horans liv ændre sig fuldstændigt i det sekund One Direction, vælger at gå hvert til sit. Niall er måske den samme på ydersiden, men indeni er han en helt anden. Blot det at stå ud af sengen er en kæmpe kamp. Men hvad sker, der når han møder den 21 årige Rain til et meet and greet, og venskaber opstår? Følg med i Delightful Actions og find ud af det.

12Likes
28Kommentarer
3135Visninger
AA

13. Kapitel 13 - Follow your instincts

Dagen i morgen er dagen, hvor jeg forlader London og rejser til Canada for at arbejde. Jeg burde være glad og spændt, men det er jeg ikke. Livet er ikke altid en dans på røde roser. Jeg har endnu ikke snakket med Niall og jeg føler mig som et modbydeligt menneske. Det eneste jeg ville, var at passe på ham, jeg havde ingen intentioner om at såre ham. Jeg har ringet og skrevet lige siden, men der kommer ikke noget svar. Jeg har set, at han har været online på Facebook, men gæt engang, der kom heller ikke nogle svar fra ham der.

Jeg er ved at pakke de sidste ting ned i min kuffert. Det bliver så underligt at skulle forlade London. Jeg har boet her hele mit liv og kender byen lige så godt som min egen bukselomme. Nu rejser jeg om den på anden siden af jorden til et land og en by jeg ikke kender. Jeg efterlader også min familie og mine venner her i London. Jeg kender ikke et øje i Canada, men dette er drømmejobbet og derfor rejser jeg. Siden jeg var en lille pige, har jeg drømt om et arbejde som dette og nu har jeg det endelig. Min lejlighed er også ved at være ret tom. De fleste af mine ting er sendt afsted. Mit nye arbejde har hjulpet mig med at skaffe en lejlighed. På billederne ser den rigtig fin og godt ud. Udsigten skulle være helt fantastisk. Jeg glæder mig til at se den. I aften tager jeg over til mine forældre og spiser aftensmad og får sagt farvel til dem. Rose kommer og henter mig i morgen tidlig og køre mig til lufthavnen. Det lyder absurd, men jeg har haft en drøm de sidste par nætter. At Niall ville stå i lufthavnen og tage afsked med mig. Kysse mig blidt på læberne og tilgive mig. Men det er blot en drøm, som aldrig ville gå i opfyldelse.

Jeg lukker min kuffert og løfter den ud i gangen. På vejen tilbage til soveværelset kommer jeg forbi min gamle kommoden, som skal flyttes ud til mine forældre, når jeg er rejst. Jeg åbner den øverste skuffe, som stadig er fyldt op med ting og sager. Det har mit været min rodeskuffe til alle de ting, jeg ikke lige har vidst, hvad jeg skulle gøre ved. Jeg kigger tingene igennem og falder over et billede af Niall og mig. Jeg står med det i hænderne og tænker tilbage på den dag, hvor billedet blev taget. Niall havde i længere tid plaget mig om, at jeg skulle med ud og spille golf med ham og den dag der fik han mig så overtalt. Jeg var så dårlig, men Niall var så sød og tålmodig med mig. Han gav sig virkelig tid til at lære mig det. Han var selv helt fantastisk til det, så i forhold til ham lignede jeg en stor klovn, men det lod ikke til at påvirke ham. Jeg tror, vi var kommet omkring halvdelen af banen igennem, da Niall tog billedet af os. Lige efter at billedet blev taget, var det igen min tur til at skyde. Jeg skød golfbolden direkte i vandet og der opgav jeg. Golf er virkelig ikke en sport for mig. Jeg blev så sur, at jeg kastede med golfkøllen og Niall grinede bare af mig. Det morede ham utrolig meget. Jeg kan ikke lade være med, at smile mens jeg kigger på billedet. Det er en af de bedste dage, jeg har haft i selskab med Niall, selvom jeg ikke kunne finde ud af det, men jeg ved at det betød utrolig meget for at ham at jeg tog med og gav det en chance. Han har flere gange drillet mig med det siden. Jeg tager min mobil op af lommen og åbner Snapchat. Jeg tager en snap af billedet og sender det til Niall med teksten:

Kan du huske denne dag? Jeg savner dig

I det jeg trykker send, fortryder jeg med det samme. Jeg tager en dyb indånding og kigger mig selv i øjnene i spejlet ovenover kommoden, lige foran mig.

“Rain tag dig sammen. Det er en ny start. Det hele skal nok gå.” Med de ord tager jeg min sidste taske i hånden og tillader mig at sende mig selv et smil gennem spejlet. En ny start, et nyt liv. Her kommer jeg.

Jeg har været sammen med en eller flere af drengene non stop, siden jeg fik nyheden i gåseøjne af Rain. De har simpelthen ikke turdet, at lade mig være alene. Det har været rart men samtidig også ret grænseoverskridende. Jeg har næsten ikke været alene på noget tidspunkt. Jeg elsker at være sammen med drengene og har da også boet sammen med dem på vores tourer, hvor vi har været sammen 24/7, men det her er bare noget andet. De skiftes til at komme hjem til mig og være. Jeg har ikke rigtig været udenfor en dør siden. Lysten og overskuddet har ligesom bare ikke rigtig været der og drengene er så søde til at hjælpe til. De handler både ind og hjælper med vasketøjet. Jeg sætter stor pris på dem. Hvis de ikke havde været her, er jeg bange for, at jeg var faldet helt tilbage i det hul, som jeg befandt mig i inden at jeg mødte Rain. Jeg savner hende. Jeg tænker på hende næsten hele tiden. Hvordan har hun det? Hvad laver hun mon? Men selvom jeg savner hende, er jeg stadig sur og skuffet. Det er slet ikke okay, det hun gjorde. Jeg stolede på hende. Gav hende mit hjerte og til gengæld svigtede, løj og knuste hun mit hjerte. Jeg føler mig så splittet.

“Niall?” Lyder en velkendt stemme mig. Det er Liam. Jeg behøver ikke vende mig om, for at se hvem det er, da jeg kender Liams stemme lige så godt som min egen. Jeg svarer ham ikke, men holder blot mit blik ud af det store vinduesparti, hvor jeg kan se det meste af London. Gad vide om der lige nu i dette sekund sidder andre mennesker her i byen med et knust hjerte, som mig. Liam sætter sig ved siden af mig.

“Jeg har tænkt på noget…” Jeg svarer stadig ikke, men kan mærke Liams blik.

“Du er musiker. Du udtrykker dig gennem musik. Du viser dine følelser gennem musik. Jeg ved, at du har svært ved, at tale om alt hvad der er sket, så hvorfor ikke skrive en sang om det? Skriv en sang om dine tanker, følelser, oplevelser og om Rain. Skriv om det du har lyst til. Bare gør noget andet end at sidde her og kigger ud over byen. Det kan være det hjælper. Det er da i hvert fald et forsøg værd. Synes du ikke?” Jeg nikker stille. Liam har en pointe. Måske ville det være en god ide at skrive en sang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...