Den Kærlighed - Ansvarlighed.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2018
  • Opdateret: 23 jan. 2018
  • Status: Færdig
Sophias liv er vendt op og ned på grund af hendes baby! Hun savner Thomas forfærdelig meget og hun ved ikke hvordan hun skal klare det med at være alenemor og passe sin skole i mens?

0Likes
5Kommentarer
325Visninger
AA

7. Afsnit 7

Afsnit 7:  

Thomas havde været her den sidste uge hver dag for at passe lille Marie. Min mor blev helt vild da hun fik af vide at det blev hendes navn, at hun nu var i gang med at planlægge barnedåb. Hun sagde jeg ikke skulle bekymre mig, da jeg havde nok at se til, og ja det havde hun bestemt ret i! 
I dag sad vi ude i haven og solede os, bortset fra Marie, hun lagde i barnevognen i skyggen. Det var utroligt varmt i dag! Jeg havde shorts og tank top på. Jeg var ikke meget for bikini, på grund af mit ar efter kejsersnittet. 
Jeg skulle også til lægen for at få det tjekket om et par dage. Jeg havde nemlig bestilt en tid. 
Thomas kommer ud fra huset. Jeg tager mine solbriller af og kigger op på ham. ”Hej.” Hej svarer han og kigger ned til Marie. ”Hvordan har hun det?” Godt, hun klarer sig godt og tager fint på.” Dejligt.” Han sætter sig ned ved siden af mig. Han havde heller ikke meget tøj på. Han tog sin T-shirt af og lagde sig ned i græsset. 
”Hvorfor har du så meget tøj på?” Jeg har ikke lyst til at bruge min bikini på grund af mit ar.” Han ryster på hovedet. ”Hvorfor ikke? Du er stadig ligeså smuk.” Jeg smiler for mig selv. ”Tak.” Svarer jeg og kigger hurtigt på ham. 
”Det er rigtigt nok jo.” Ja det skal du vel sige.” Svarer jeg og ryster lidt på hovedet. ”Jeg mener det faktisk også.” Svarer han bestemt tilbage. 
”Jeg skal til læge på torsdag klokken 09.30.” Skal jeg køre dig?” Jeg kigger på ham og giver ham et lille smil. ”Det må du da gerne.” Svarer jeg og lukker mine øjne for et par sekunder.
”For resten vil mine forældre gerne møde Marie.” Jeg sætter mig op og tager mine solbriller af. ”Okay.” Hvis det er okay.” Jo selvfølgelig.” Vidste de overhovedet at vi var sammen?” Spørger jeg af ren nysgerrighed. 
”Nej ikke som sådan. De blev også ret overrasket da jeg fortalte dem alt.” Ja det tror jeg gerne.” Svarer jeg. ”Men altså de sagde de gerne vil møde hende, og din familie.” Aha, jamen de skal være velkommen.” 

Dagen efter kom Thomas familie på besøg. Jeg må indrømme jeg var en smule nervøs. De virker lidt som nogle snobber, men nu må vi se. 
Min mor havde bagt kage og gjort klar med frugt og kold drikkelse. 
Hun glædede sig nærmest til at møde dem og var helt oppe at køre. Min far var bare helt afslappet. Lille Marie fik en fin kjole på, til dagens anledning. Hun sagde på sit legetæppe i stuen lige nu og hyggede sig. Jeg hjalp min mor i køkkenet, og min far holdt øje med Marie.

Klokken 12 ankom de. Hans forældre og hans lillesøster.
Vi tog i mod dem ved døren. De var glade for at møde Marie. 
Min far havde slået parasollen op i haven, så vi sad i skyggen i denne varme. Thomas mor synes det var dejligt vi havde bagt og lavet lækkerier til dagens anledning. 
”Hvordan har du det så?” Spørger hans mor og kigger på mig. ”Jeg har fået det bedre, skal til lægen i morgen og ha tjekket op på det hele.” Okay, jamen det bliver spændende.” 
Vi må jo sige at vi blev meget overrasket og skuffet over at Thomas ikke havde sagt noget om dette forhold som udviklede sig så groft.” Disse ord der røg ud af munden på hans far forargede mig!
”Thomas er god til at holde ting hemmeligt.” Svarer hans mor. Og det er lige før han gemmer sig under bordet. Vi får øjenkontakt og jeg kan mærke han har lyst til at flygte. 
”Thomas kan vi lige snakke sammen?” Jeg rejser mig fra bordet. ”Undskyld os.” Siger jeg og går indenfor. Han rejser sig og følger efter mig. 
Vi står i køkkenet. ”Du kunne godt ha sagt at dine forældre ikke var særlige søde.” Tja, sådan er de! Det er grunden til at jeg ikke siger ret meget til dem.” Hvad forlanger de af os?” Det kan jeg ikke svare på, men det skulle ikke undre mig, at de havde noget planlagt, vi ikke var med på!” 
Efter 5 minutter går vi tilbage til bordet igen. Hans forældre snakker med mine. Hans søster havde sat sig i græsset med sin dukke. Min mor sad med Marie, i mens min far snakkede med Thomas far. 
Vi sætter os stille ned. ”Når der var i!” Siger hans mor og kigger ret så intens på mig. ”Så dette kære barn her, har du tænkt dig at opfostre hende her?” Ja indtil jeg en dag har råd og er klar til at flytte i mit eget.” Svarer jeg meget overbevidst. Thomas og jeg får øjenkontakt og han nikker, for at lade mig vide at han vil give mig ret. 
”Men måske et sted for dig selv, vil give mere ro også er hun vant til dig og Thomas.” Hvad hentyder du mor?” Spørger Thomas sarkastisk og læner sig tilbage i stolen. 
”Vi mener bare at i burde finde jeres eget sted og opdrage hende.” Det tror jeg nok vi selv beslutter os for.” Svarer jeg og kigger på Marie, som hygger sig hos mormor. ”Pengene er intet problem jo.” Mor, Sophia og jeg er ikke sammen som kærester.” Alle bliver chokeret og hans forældre taber helt kæben. 
”Når for den da! Det troede vi. Vidste i det?” Hans mor kigger målrettet efter mine forældre. Denne samtale udvikler sig til noget, jeg bestemt ikke har lyst til længere. 
Denne diskussion, udvikler sig lidt for meget. 
”Jeg tror det er bedst at i tager hjem igen.” Siger jeg, jeg rækker ud efter Marie og forlader bordet og går indenfor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...