Den Kærlighed - Ansvarlighed.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2018
  • Opdateret: 23 jan. 2018
  • Status: Færdig
Sophias liv er vendt op og ned på grund af hendes baby! Hun savner Thomas forfærdelig meget og hun ved ikke hvordan hun skal klare det med at være alenemor og passe sin skole i mens?

0Likes
5Kommentarer
321Visninger
AA

6. Afsnit 6

Afsnit 6:

Jeg svarer ham ikke, men kysser ham i stedet for. Vi rykker så tæt på hinanden at vi ikke kan bevæge os længere. Vi kysser ret så intens. Jeg havde savnet det. Jeg havde savnet ham! Jeg indser at min mor og babyen venter på mig. Så jeg stopper vores kys. ”Jeg må videre, baby du ved.” Han fake hoster og træder et skridt væk fra mig. ”Jo selvfølgelig.” Vi snakkes.” Siger jeg og kigger på ham inden jeg vender mig om og går min vej. 
2 timer senere: 
Jeg sad på mit værelse og kiggede på nogle sangnoter, som Allison havde sent til mig. Jeg havde lidt mere tid nu, da skolen var slut og en dejlig lang sommerferie var i vente, lige hvad jeg havde brug for. Bare at koncentrere mig om min baby, familie, venner og når ja, Thomas! 
Vi måtte snakke før eller siden. Jeg rakte ud efter min mobil og skrev ham en besked. 
”Kommer du ikke over, så vi kan snakke?” 
Han svarer på beskeden 10 minutter efter. ”Jo da.” Jeg ligger min telefon på bordet, rejser mig og kigger på babyalarmen, hun sov stille og roligt, men jeg tjekkede lige til hende, for en sikkerhedsskyld. 
Jeg var alene med hende i dag, mine forældre var begge taget på arbejde. De havde ellers taget meget fri for at hjælpe mig, men jeg forsikrede dem at jeg sagtens kunne selv, og at det var vigtigt de passede deres arbejde også. 

Det ringer på døren. Jeg går ned af trapperne og rækker ud efter dørhåndtaget. Thomas står der, så flot han ser ud, jeg elskede hans beklædning, han havde altid haft stil, men også råd til det. 
”Kom ind.” Han træder indenfor og jeg lukker døren efter ham. Han tager sine sko af og vi går ovenpå. Vi går ind på mit værelse. Han sætter sig på min seng. Jeg sætter mig på stolen ved bordet. 
”Har du fundet et navn?” Spørger han. ”Tja, måske.” Lad mig høre.” Svarer han og smiler. ”Marie.” Svarer jeg og kigger på babyalarmen. ”Ja, det er et pænt navn.” Min mor siger hun ligner en Marie.” 
”Ja det kan hun godt have ret i.” Svarer Thomas og smiler for sig selv. Jeg elskede hans smil! Han lyste helt op hver gang. 
”Men hvad synes du?” Spørger jeg og vi får øjenkontakt. ”Lad mig lige se hende også kan jeg svare dig.” Okay, men hun sover, så du skal være stille.” Vi rejser os og går ind i værelset overfor, hvor hun ligger fint i sin seng og sover trygt. 
Vi står ved siden af hinanden ind over tremmesengen. ”Hun er sød når hun sover.” Siger Thomas. ”Ja meget.” 
”Marie James Hayes.” Jeg skubber let til ham for sjov og smiler. ”Hvad, det lyder da meget godt.” Enig.” Svarer jeg og bevæger mig ud af værelset igen og lukker døren på klem da Thomas er kommet ud efter mig. 
”Så ja navnet Marie kan vi godt vælge.” Okay super.” Svarer jeg og tager et skridt mod mit værelse, da Thomas stopper mig ved at gribe min arm. Jeg vender mig om og befinder mig i hans favn. Vi kigger på hinanden. ”Tak for at lade mig være en del af det.” Selvfølgelig. Hun er jo også din.” Jeg vil gerne bevise for dig at jeg kan klare det her med dig.” Jeg sukker en smule. ”Jeg ved ikke om vi er okay, eller om vi kan blive noget igen.” Hvorfor ikke?” Efter alt det vi har været igennem. Så kan jeg ikke rigtig stole på dig.” Stilheden fald over os og Thomas slap mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...