Den Kærlighed - Ansvarlighed.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2018
  • Opdateret: 23 jan. 2018
  • Status: Færdig
Sophias liv er vendt op og ned på grund af hendes baby! Hun savner Thomas forfærdelig meget og hun ved ikke hvordan hun skal klare det med at være alenemor og passe sin skole i mens?

0Likes
5Kommentarer
323Visninger
AA

5. Afsnit 5

Afsnit 5: 

2 måneder senere: 
Mig og babyen var faldet godt til, hjemme. Hun havde jo fået sit eget værelse. Vi klarede den rigtig godt, ifølge læger og sundhedsplejersken. Det var jeg rigtig glad for. Nu manglede hun bare et navn. Jeg havde nogle stykker jeg godt kunne lide. 
(Belle, Katrina, Jolie, Marie) Men det var svært at beslutte mig. I sær da jeg også synes Thomas skulle ha lov at bestemme, men vi snakkede ikke rigtigt sammen. Han havde forsøgt flere gange at kontakte mig og skrev beskeder hele tiden. Han kom med en bamse til babyen. 

Mandag formiddag: 
Jeg skulle til min sidste eksamen i dag for at bestå 3.g. Jeg var en smule nervøs da jeg ikke rigtig havde haft tid til at læse op til, på grund af babyen. Men jeg følte alligevel at jeg havde nogenlunde styr på det. 

Klokken 09.00: Jeg stod og skiftede ble, da min mor kommer ind i værelset. Hun stiller sig ved siden af mig og smiler til babyen. ”Hej lille Marie.” Jeg ryster lidt på hovedet og fniser af min mor. ”Du kan virkelig godt lide det navn, var?” Ja bestemt, hun ligner da en lille Marie.” Jeg smiler og kigger ned på hende. Hun vifter bare med sine små arme og siger lyde.
”Er du klar til din eksamen?” Ja, det tror jeg. Jeg har ikke haft overskud til at læse.” Jamen så synes jeg du skal gøre det nu inden du skal afsted, så tager jeg hende her.” Min mor løfter hende op efter bleen er skiftet. Hun kysser hende på kinden og forlader rummet. Jeg når slet ikke at sige noget, men går ind på mit eget værelse og finder mine bøger frem. 
Jeg sætter mig ned på min seng og tænder for musikken på min mobil.
Efter 30 minutter gjorde jeg mig klar, mine mor kørte mig og babyen sad på bagsædet i mens. 
Jeg læste mine notater en sidste gang. Dem havde jeg i det mindste styr på. 

Da vi ankommer til skolen går jeg med det samme indenfor og venter, min mor tog babyen med ind. 
Andrew kom hen af gangen. Jeg rejser mig og vi hilser på hinanden. Vi giver hinanden et knus. ”Er du klar?” Spørger han. ”Ja, så klar som man nu kan blive.” Han fniser og nikker. ”Enig.” Efter 20 minutters ventetid kommer min lærer ud. Hun smiler stort til mig, giver mig et knus og ønsker mig tillykke med babyen. Samt til min mor, da hun jo er blevet mormor. 
Vi går ind i klasselokalet, jeg får hilst på censoren og vi går stille og roligt i gang.  

Efter 25 minutter kommer jeg ud af lokalet igen. ”Hvordan gik det?” Spørger min mor og rejser sig fra stolen med babyen i armen. Jeg nusser hendes lille arm og smiler til hende. ”Det gik fint.” Min lærer kommer ud igen og vi går ind i lokalet igen. 
”Jamen Sophia, det gik godt, du fik snakket om de mest vigtige faktorer om emnet.” Siger den flinke censor. ”Det er jeg da glad for.” Svarer jeg og kigger på dem. ”Du får 10.” Tusind tak.” Svarer jeg. Vi runder af og jeg går ud på gangen igen, hvor Anna nu også står sammen med hendes forældre. ”Hvad fik du?” Spørger Anna med det samme og giver mig et kæmpe knus. ”Jeg fik 10.” Sådan tillykke.” De andre ønsker mig tillykke. Vi sidder et godt stykke tid på gangen og snakker, da døren går op og ind kommer Thomas, i hans skinny jeans, læder jakke og solbriller. Gud hvor jeg havde savnet det! 
”Hej.” Han tager sine solbriller af og kigger på mig. Han hilser på min mor og derefter på babyen. 
Han kommer hen til mig. ”Kan vi snakke?” Jeg nikker og han går ned af gangen og rundt om hjørnet. Jeg følger bare efter ham. 
”Gik det godt?” Ja jeg fik 10.” Fedt, tillykke.” Tak.” Svarer jeg og flytter mit hår bag mit øre og kigger ned i gulvet. 
”Har du fundet et navn til hende?” Jeg kigger op på ham. ”Ikke helt endnu, jeg ville ikke vælge et uden dig.” Okay, så må vi jo hellere finde et.” Ja.” Svarer jeg. Et øjebliks stilhed fandt sted. 
Han rykker et skridt tættere på mig og vi får øjenkontakt. Mit hjerte er på vej ud af mit bryst. Han kan stadig gøre dette ved mig. Give mig denne følelse. 
Han læner sig indtil mig og hvisker i mit øre. ”Jeg savner dig.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...