Den Kærlighed - Ansvarlighed.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2018
  • Opdateret: 23 jan. 2018
  • Status: Færdig
Sophias liv er vendt op og ned på grund af hendes baby! Hun savner Thomas forfærdelig meget og hun ved ikke hvordan hun skal klare det med at være alenemor og passe sin skole i mens?

0Likes
5Kommentarer
316Visninger
AA

2. Afsnit 2

Afsnit 2: 

Fredag aften klokken 21.45:
Jeg sidder med en god bog og læser højt for mig selv og min baby. Min jordemoder siger at babyen kan høre morens stemme inde i maven. Hvilket jeg synes var helt utroligt. Derfor havde jeg været på loftet og fundet en masse af mine gamle børnebøger. Mine forældre havde gemt næsten alt mit legetøj og tøj jeg brugte som lille. Hvilket jeg var glad for. Måske kunne jeg selv bruge det når babyen blev født. 

Alle mine venner var taget i byen i aften. Jeg savnede det på en måde, men så alligevel ikke. At være sammen med mine venner på den måde savnede jeg i hvert fald. Men jeg kunne ikke rigtig gøre det mere. Jeg skulle jo have en baby om 1 måned. Så fik jeg ikke tid til den slags. 

Efter 10 minutter med læsning for babyen, fandt jeg mine lektier frem. Hold da op hvor jeg føler jeg er blevet kedelig. Lektier på en fredag aften. 
Jeg sukkede dybt over mine tanker. Jeg blev nød til at blive voksen i en fart. Lige pludselig, gik det op for mig. 

Lørdag aften klokken 19.30: 
Andrew kom forbi og hang ud med mig. Han var den bedste! 
Vi sad på min seng og så film og spiste chips, popcorn & drak sodavand. 
Jeg blev en smule træt og lagde mit tunge hoved på Andrews skulder.
”Er du træt?” Spørger han og stryger min kind. Jeg kigger op på ham og smiler til ham. Han smiler tilbage til mig. Han havde et ret charmerende smil. Havde jeg ikke lagt mærke til før nu. 
Han bevæger sig tættere på mit ansigt og inden jeg når at lukke mine øjne har han placeret et kys på mine læber. Vi flytter os lidt, i mens kysset fortsætter. Men jeg når at vågne op af denne drømmeverden og stopper ham. Jeg placerer min hånd på hans bryst og skubber ham forsigtigt væk. ”Jeg kan ikke det her.” Vi får øjenkontakt og jeg får dårlig samvittighed. Han sukker en smule og nikker til mig. ”Undskyld.” Det er okay, du fortjener bare en som værdsætter dig.” Jeg smiler til ham. Han har jo ret og jeg er glade for hans ord. ”Tak, det er jeg glad for at du siger.” 

Efter filmen sluttede tog Andrew hjem. Der var en akavet stemning i mellem os resten af aftenen. Det er ærgerligt, da jeg ikke føler sådan for ham.

Tirsdag morgen klokken 07.55:
Jeg har parkeret bilen på parkeringspladsen på skolen. Jeg rækker ud efter min taske som ligger på sædet ved siden af mig. Jeg er faktisk ikke oplagt til noget stort i dag. Jeg var faktisk glad for at jeg gik på barsel meget snart. Så kunne jeg slappe af og forberede mig til at blive mor. 
Jeg træder ud af bilen og låser den efter mig. Jeg slæber min tunge krop indenfor og går direkte hen til mit skab. 
Jeg stiller min taske ind og rækker ud efter mine historiebøger. Da jeg vender mig om ser jeg Anna, som også har set mig. Hun vinker til mig, og jeg smiler til hende og vender mig om igen og lukker skabet. 
”Godmorgen.” Siger hun og giver mig et knus. ”Godmorgen.” Svarer jeg og vi fulgtes ad til historietimen. 
Vi sætter os bagerst i lokalet i dag. Jeg magtede ikke rigtig folk i dag, og i sær ikke at de kiggede på mig. 
Det fik mig til at tænke på da Anna og jeg altid sat forrest og Thomas og hans venner sad bagved og jeg vidste han kiggede på mig. 
Jeg savner ham stadig utroligt meget. Jeg viser det bare ikke rigtig til folk længere, da jeg gerne vil vise dem jeg er stærk! Folk omkring mig havde haft nok at se til, og alle mine problemer skulle ikke altid gå ud over andre mennesker. 

 

Torsdag eftermiddag klokken 15.30:
Jeg sad hjemme på mit værelse og øvede lidt på mine noter, fra sangundervisningen. Det havde været en kort og god dag. Mest med musik og en masse dans. Vi fik lov at overvære dansernes træning. Hvilket var ret cool, de ved hvad de laver og er meget talentfulde. Ja bare man selv kunne danse sådan!
Jeg går nedenunder og dufter maden, der simrer på komfuret. Vi skulle have pasta med kødsovs og lækre friske grøntsager. Jeg elskede mine mors madlavning.

1 time senere: 
Jeg hjalp min mor med at dække på bordet og lave maden færdig. Min far gik rundt i haven og fejede blade sammen. Efteråret var i hvert fald ankommet og kulden var træls. Jeg glædede mig i hvert fald til en jule baby. 
Jeg vender mig om med 3 tallerkner i hånden, men jeg fryser helt fast og taber pludselig alle tallerknerne. Min mor blev bange også gjorde jeg da vi fik øjenkontakt med hinanden. Jeg vælter derefter sammen på gulvet og alt bliver sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...