New Rules - JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2017
  • Opdateret: 31 okt. 2017
  • Status: Igang
Bellamy Rose er en 17 årig pige med et liv der umiddelbart virker perfekt. Hun er et populært valg blandt vennerne, hendes kæreste værdsætter hende højt, hun er begavet, for ikke at nævne hendes smukke, uskyldige udseende. Men da hun støder på Justin til en fest, træder hun hurtigt forkert. De ender med en hemmelighed sammen, som ingen nogensinde må høre om. Men langsomt fatter folk mistanke...

95Likes
60Kommentarer
15467Visninger
AA

6. 5* Curious Talk

Kapitel 5

***  

“Hvorfor kommer du ikke over og sover?” spurgte Trina med forhåbning i stemmen. “Jo, hvorfor ikke?” Vi lagde på, og jeg fik pakket en taske med det vigtigste i. Jeg ankom til den store villa, som jeg altid havde beundret. “Kom ind!” Trina rev mig nærmest ind af døren, efter at jeg havde ringet på klokken. “Sæt dig” hun smed mig i sofaen i stuen. Hun satte sig i lænestolen over for mig, med store nysgerrige øjne “Fortæl."  

“Fortæl hvad?” jeg blev helt forvirret over hendes energiniveau. “Ja, hvad der sker med dig og Justin” Modsat Carrie var hun åbenbart ligeglad med at jeg havde været min kæreste utro. Hun ville bare høre om fyren - der mod min forventning - viste sig at være den spænding jeg manglede. “Jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle”  

“Snakker I sammen? Har I noget kørende? Bare giv mig et eller andet” hun hoppede i lænestolen i nysgerrighed. “Øhh…” startede jeg ud. “Vi snakker lidt, men det er det” Jeg stammede igen “Øh, jeg har jo en kæreste” Trina løftede det ene øjenbryn Har du nu også det?” Med rynket pande spurgte jeg “Hvad skal det betyde?”   

“Du kyssede med Justin foran en del fra klassen. Hvis du siger til mig at du ikke har slået op med Darrick, så er det kun et spørgsmål om tid før han selv finder ud af det” jeg så ned i jorden, for jeg vidste at hun havde ret. Mit bekymrede blik vendte tilbage til hende “Jeg kan ikke slå op med ham… Jeg kan ikke få mig selv til det.”  

“Bella” hun så alvorligt på mig “Alle par skændes, alle par har ikke altid tid til hinanden, alle par skuffer hinanden, men der er fandme ingen par der er hinanden utro. Når han finder ud af hvad du har gjort tilgiver han dig aldrig. Utroskab er gameover” Hvad skulle jeg svare til det? Hun sagde det med så stor selvsikkerhed i stemmen, at jeg umuligt kunne sige noget der gjorde op for mine handlinger. Hun havde fuldkommen ret. Det var gameover.  

“Undskyld hvis jeg er for hård ved dig” mumlede hun så, og så ned i jorden et kort øjeblik.    Klokken var blevet mange, så vi havde lagt os op på hendes værelse. “Slukker du ikke lyset?” spurgte hun, da uret sagde 11:30 pm. Jeg slukkede natlampen på sengebordet, “Tak.” Jeg prøvede at falde i søvn, men i nat var det så godt som umuligt. Alt jeg kunne tænke på var Justin. Hvordan fanden ville jeg rede den her ud?  

Mobilen på sengebordet vibrerede. Skærmen lyste op, og jeg kunne ane navnet Justin. I nysgerrighed rev jeg telefonen ud af opladeren, og knugede den til mig. “Hvem er det?” spurgte Trina med en træt stemme. Hun havde lukket øjne, men kunne alligevel mærke det skarpe lys mod hendes øjenlåg.   

Jeg gik ind på beskeden fra Justin. Denne gang havde han ikke sendt noget ligegyldigt.  

Justin

Savner dig…  

Beskeden skar i mit hjerte, og håbløst ønskede jeg at det var ham ved min side. Hvornår var en fyr blevet vigtigere end en veninde? “Bellamy? Hvem er det?” spurgte Trina igen. Smilet på mine læber forsvandt, og jeg svarede hende “Det er bare min mor.” Mine fingre spurtede over tastaturet.  

Bellamy

Jeg savner også dig  

“Hvad vil hun?”  

Justin

Kom over babe  

“Bare sikre sig at jeg sover hos dig som aftalt”  

Bellamy

Jeg er hos Trina   “Hm… okay”  

Justin

Snig dig ud  

Det værste ved det hele var, at jeg rent faktisk overvejede det. Hvad der stoppede mig, var frygten for at blive opdaget. Det var den eneste grund til at jeg afslog.  

Bellamy

En anden gang Jus  

Justin

Fint Bel  

Jeg lagde telefonen væk, og prøvede at lægge mig til at sove. Men min krop var helt frisk - kunne umuligt sove nu. Måske ville det hjælpe hvis jeg tænkte på ham.  

Hans kække smil, hans intense blik, hans tonede mavemuskler. Mine hænder på hans krop, neglende rivende ned af hans ryg. Hans læber mod mine, hans hånd trillende ned af min mave.  

Nej, det virkede ikke. Kun tanker jeg ikke burde have, fandt tilholdssted i mit hoved. Jeg var lysvågen.   Jeg vendte mig mod Trina der lå og sov. Forsigtigt tog jeg min telefon fra sengebordet igen. Jeg gemte den under dynen før jeg låste den op, så lyset ikke ville genere og vække hende. Det havde føltes som om at jeg havde prøvet at sove i flere timer, men sandheden var at jeg havde haft lukkede øjne i 6 minutter.  

Bellamy

Vent okay. Mød mig ved Trinas hus nu  

Justin

Du er bossy  

Bellamy

Kommer du?  

Justin

På vej babe  

Der gik et kvarter før han holdt ude foran hendes hus. Jeg listede mig ud af sengen, og selv om jeg havde nattøj på gik jeg ud til ham. Jeg ville bare se ham - ligeglad med hvordan jeg så ud. Da jeg kom ud af hoveddøren så han ret overrasket ud. Det drejede sig nok om at jeg kun havde natshorts og en tynd langærmet t-shirt på. Han sagde dog ikke noget. “Hey” hilste jeg forsigtigt, og blev en smule akavet over hvad der var sket mellem os.  

“Skal vi gå en tur?” spurgte han, og nikkede mod parken på den anden side af vejen. Jeg nikkede “Kan vi godt.” Vi gik på grusstien i flugt med søen, og lyttede til lyden af støvlerne mod gruset. Vi gik i flere minutter, og alt der var at høre var nattens summe. Efter nogle lange minutter, satte vi os ned på en bænk i parken. Han kiggede ligefrem mod søen, og det samme gjorde jeg. Med hænderne i lommen og nervøsitet i stemmen, åbnede jeg en samtale.  

“Du ved. Du er altid så kølig” Han så langsomt over på mig. “Jeg kan aldrig læse dig, og jeg tror hele tiden at du er sur.” Hans ansigtsudtryk var stadig ikke til at læse. “Jeg er ikke kølig. Sådan er jeg bare” det skulle vidst virke forklarende, men det forklarede ikke noget. Her blev stille igen, men jeg vidste at han ikke havde tænkt sig at sige noget, så jeg måtte finde på noget igen. “Vi har aldrig rigtigt snakket sammen før” mumlede jeg. Han tog en dyb indånding “Det er faktisk ikke helt sandt.” Jeg så spørgende over på ham. “Vi diskuterede en gang i matematik. Kan du ikke huske det?” jeg rystede svagt på hovedet, mens jeg prøvede at genskabe erindringen. Han fnøs “Jeg kan ikke helt huske hvad vi diskuterede om, men konklusionen blev at var feminist og jeg var manschauvinist.” Han grinte svagt, og jeg kunne heller ikke lade være med at smile. Det lød dumt.  

Mit smil voksede “Jeg kan godt huske det nu” Han så på mig med bløde øjne, og et smil jeg ikke kunne tage øjnene fra. “Vi skændtes om hvorvidt feminisme betød undertrykkelse af mænd, og ligestilling mellem kvinder og mænd.” Vi grinte lidt igen, selv om at det ikke var så sjovt. “Det er lidt mærkeligt at sidde her midt om natten med en feminist” jeg grinte og skubbede drillende til ham. “Hvis du ikke var sådan en god kysser, ville jeg aldrig tale med en manschauvinist som dig” Mine læber blottede et flabet smil.  

“Synes du at jeg er en god kysser?” spurgte han, med en selvsikker attitude. “Du missede pointen, Joe” Han grinte “Det er Jus” Jeg rynkede panden. “Jeg bliver kaldt Jus” gentog han. “Joe er tæt nok på” Smilte jeg og så væk fra ham. “Du skal ikke kalde mig det” grinte han, og lagde sin hånd på mit knæ. Jeg gør som det passer mig, skulle jeg til at svare men det blev i mit hovedet. Jeg så i stedet på ham med et glimt i øjet, der fik ham til at læne sig nærmere. Og vi kyssede, som var det ikke forudsigeligt.   Han lænede sig langsomt væk fra mig, og åbnede øjnene igen. “Lad mig følge dig tilbage til Trina. Inden det bliver alt for sent” Jeg sendte ham et smil. “Det er okay, vi kan godt blive siddende lidt længere hvis du vil” Hans kolde hånd lagde sig under min hage, og han lænede sig frem mod mig igen. “Jeg vil ikke holde dig vågen hele natten” mumlede han mod mine læber, før han kyssede mig igen. “Nej helt seriøst, det er fint” prøvede jeg. Men han rejste sig fra bænken og hev mig efter ham.  

Vi kom tilbage til Trinas hus. Jeg krammede ham farvel, men før jeg måtte gå, skulle jeg give ham et farvel kys. Han havde fat i mine håndled, og han smilede mod mine læber. Jeg så mig hurtigt omkring, men har var ingen i nærheden. Et hurtigt kys var jeg skyldig i, men så var der heller ikke sket mere den nat. Han satte sig ind i sin bil og kørte, mens jeg stod og så efter ham. Flere minutter stod jeg og så langs vejen. Selv om at han ikke længere var til at se. Natten havde føltes uvirkelig, og som en romantisk film. For jeg vidste at når vi så hinanden i skolen i morgen, var den her nat slet ikke sket.  

Langt om længe løsnede mit blik sig fra vejen. Jeg skulle til at gå ind, da naboens hus fangede min opmærksomhed. Det var det eneste hus på vejen med lyset tændt. Jeg så op på førstesalen, hvor en person stod. Forundret så jeg op på hende, men da hun opdagede at jeg stirrede på hende, forsvandt hun væk fra vinduet og lyset blev slukket. Jeg rystede på hovedet af nabotossen, før jeg listede tilbage i huset og ind på værelset.  

Trina og jeg blev hentet af Josh om morgenen. Jeg troede at det ville være hyggeligt, men det var utrolig akavet. Ingen sagde et ord og jeg vidste ikke hvorfor. Trina havde prøvet at føre en samtale, men han var slet ikke til at snakke med i dag. “Vi skal også lige hente Justin” sagde Trina, og Josh brummede utilfreds. Vi sad på bagsædet og sendte hinanden blikke, for ingen af os forstod hans opførsel. Da vi var foran Justins hus, steg han ind på passagersædet. “Hey man” hilste han, men Josh svarede ikke. Han trykkede bare speederen i bund, så vi alle fløj frem. “Hvad er der galt?!” udbrød Justin forvirret, og på vores alle sammens vegne. “Hold din fucking kæft Justin!” råbte han. Ærlig talt så skræmte det mig lidt. “Nej sig hvad fuck der er galt med dig!” Svarede Justin igen, så stædig som han var. “Du skal ikke spille dum. Jeg ved hvor du var henne i nat” han nikkede om mod Trina, der sad med uforstående øjne. Vi delte et forvirret blik, og da Justin så om på os var hans blik for en gangs skyld let at læse. Han forstod intet af hvad der foregik. 

***

Jeg har holdt en pause, men tak for tålmodigheden. Der sker meget for tiden, så det er svært at finde overskud og inspiration. Men her er kapitel 5, og tak til alle jer der stadig hænger i. I ved ikke hvor meget det betyder for mig! Jeres opbakning er virkelig fantastisk, så I må endelig ikke tro at jeg ikke læser jeres kommentarer eller tager det for givet. Der sker bare så meget lige nu. Jeg håber I har det godt, og jeg ønsker jer alle det bedste! x.K

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...