New Rules - JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2017
  • Opdateret: 31 okt. 2017
  • Status: Igang
Bellamy Rose er en 17 årig pige med et liv der umiddelbart virker perfekt. Hun er et populært valg blandt vennerne, hendes kæreste værdsætter hende højt, hun er begavet, for ikke at nævne hendes smukke, uskyldige udseende. Men da hun støder på Justin til en fest, træder hun hurtigt forkert. De ender med en hemmelighed sammen, som ingen nogensinde må høre om. Men langsomt fatter folk mistanke...

95Likes
60Kommentarer
15566Visninger
AA

2. 1* Point of No Return

Kapitel 1

***

Poolen var større end jeg lige havde regnet med. Jeg troede bare at det var Josh der overdrev og blærede sig med alt han havde, men det viste sig at han faktisk havde det hele. Josh var en ret populær fyr, men samtidig ret reserveret. Han var typen drenge ville være sammen med, for at blive en del af hans slæng. Han havde alt, og hvis han fandt  ud af at der var noget han manglede, så købte han det. Uanset om det var en ny spillekonsol, en ven, et one night stand  

Folk var langsomt begyndt at komme til hans hus, men de fleste kom selvfølgelig en time eller to senere. Sådan var det bare. Ved min side havde jeg min bedsteveninde Carrie. Hendes lange lyse hår lå ned over skuldrene og dækkede hendes bikinitop. Hun rettede lidt på sine shorts, før hendes krystal blå øjne så på mig. Jeg smilte akavet, for at vise at det var lidt underligt at være her. “Vi skulle have kommet senere” hviskede jeg til hende, og hun nikkede sig hurtigt enig. Hun tog min hånd og satte farten op mod huset “Lad os finde Trina”  

Døren til huset stod åbent, så vi tog det som en invitation til bare at bryde ind i hans hjem. Vi gik ind i det store køkken, hvor vi kunne høre stemmerne komme fra. Da vi trådte ind i køkkenet stoppede samtalen, og de tre fyre stirrede nærmest på os. Jeg stirrede tilbage.   

Først var der Josh. Han havde et ligegyldigt blik i øjnene, og han stod og ventede på at vi ville sige noget. Han var ikke særlig høj, måske et par centimeter højere end mig. Han havde en afslappet stil, og hans hånd rodede hurtigt i hans allerede uglede hår. 

Derefter var der Mason. Han var til gengæld virkelig høj, og også en smule bredskuldret. Hans hår var langt, og lige så uglet som Josh’ Jeg ved ikke om det var en ny stil hos drengene, om ikke at gå op i sig selv.   

Sidst stod Justin. Der var ikke meget at sige hos ham, for alle kendte ham. I hvert fald hans navn. Selv om der var mindst 30 Justin’er på vores skole, var ham her Justin. Alle de andre blev kaldt deres efternavn, eller efter den sportsgren den sportsgren de gik til, men Justins navn forblev bare Justin. Han var den eneste af drengene der havde valgt at sætte håret i dagens anledning. Han så på mig længe med sine mørke brune øjne, det samme gjorde de andre drenge. Men da jeg rettede blikket fra Josh til Justin, kunne jeg ikke holde det ud. Hans brune øjne mod mine blå var en større kontrast end hvad jeg kunne klare. Jeg kiggede væk igen, og tog min arm i komfort. Vi var så forskellige, som nogle overhovedet kunne være.  

Josh så ventende på os, men ingen af os vidste hvad vi skulle sige. “Festen er udenfor tøser” pointerede han flabet. Mason fnøs af hans kommentar, hvilket fik Carrie til at reagere. Hun gik et skridt frem mod ham med et fast blik. Hun åbnede munden og skulle til at svare ham igen, men vi blev afbrudt. “Luk røven Josh” bag os kom Trina, og stillede sig ved hans side. Han kiggede på hende med øjne der godt vidste at han ikke skulle have sagt noget. “Det var ikke sådan ment” og det lød næsten som en undskyldning. Hun rystede på hovedet “Jeg er ligeglad. Opfør dig ordentligt” Hun var den eneste der kunne lukke munden på ham. Hun kørte en hånd gennem sit lange sorte hår, og afslørede hendes øre fyldt med guld smykker. Måske var det hendes attitude der gjorde at Josh gjorde som hun sagde, eller måske fordi at han mente at hun var den eneste pige der ikke var en billig tøs. Josh fik hvad han pegede på, og det gjaldt også de to andre drenge.  

“Hey piger” hilste hun så og smilede stort til os. Hun gav først mig et kram, og derefter Carrie. “Der går lidt tid før de andre kommer, så hvorfor sætter vi os ikke ind i stuen og laver nogle drukspil?” spurgte Josh, der var under Trinas påvirkning. “Jo lad os” svarede Justin, og maste sig foran os andre ind mod stuen.  

Vi satte os ved det runde spisebord, for der sad man bedre. Jeg satte mig ned, og da jeg kiggede frem sad Justin lige overfor mig. Vi fik øjenkontakt, og det var som om at han var komplet ligeglad med alle andre end ham selv. Jeg tvivlede dog på at det var rigtigt. Han havde et fast følelsesløst udtryk i øjnene, og han sagde aldrig ret meget. Måske var det fordi at han kun brød sig om sine venner, og at han ikke gad at spilde sin tid på Carrie og jeg. For jeg tror aldrig at jeg havde haft en rigtig samtale med ham. Det havde mere været lange blikke til fester, men ikke rigtig nogen form for dialog.  

Vi spillede en række drukspil så vi alle var godt stive en time efter. Flere folk var begyndt at komme, men vi blev siddende indenfor mens de nyankomne drak ved poolen. “Lad os lave sandhed eller konsekvens” foreslog Justin der endelig sagde noget der var rettet mod os alle. Han tog en tom flaske og lagde på bordet. Derefter snurrede han den rundt. Langsomt stoppede den og da den lå helt stille pegede den på Josh. “Konsekvens”  

“Okay. Du har 2 minutter til at finde en pige at kysse med” Josh kiggede straks på Trina, men hun løftede bare det ene øjenbryn. “Jus” sukkede han og følte sig uretfærdigt behandlet. “Gør det” pressede han. Josh rejste sig og gik ud af terrassedøren. Han hev fat i en pige, før han stak tungen i halsen på hende. Hun er var med på det. Det var jo Josh.   Han kom tilbage og satte sig i stolen ved siden af Trina. Han kiggede kun på hende, men hun så væk og tog en lang tår af sin drink. Han sukkede, og lagde derefter armen om hendes ryglæn. Josh snurrede flasken, og denne gang landede den på mig. “Sandhed” var jeg hurtig til at svare. “Kom nu, ikke så kedelig” grinte Mason, men jeg var ligeglad. “Jeg tager sandhed” slog jeg fast. Josh så tænkende på mig, men fandt derefter på noget spændende. “Hvor mange har du haft sex med?”  

Jeg så rundt på drengene “Det har da intet at gøre med jer” fnøs jeg akavet. “Det er et spil. Svar eller gå” jeg fnøs endnu en gang før jeg kiggede over på Justin igen. Han så ned i sin telefon, men på en måde ville jeg have ham til at høre svaret. “Èn” svarede jeg, og nu så han op. Hans øjne var ikke længere kølige. De var uforstående, og en anelse nysgerrige. “Ikke flere?” spurgte han, og det var det første han havde sagt direkte til mig. Jeg rystede på hovedet med rank ryg. Jeg havde haft sex med min kæreste fordi jeg havde lyst, og det var fint for mig. Hvis jeg havde lysten med en anden ville jeg gøre det, og hvis ikke jeg havde en kæreste selvfølgelig. Men lysten var der bare ikke.  

Der blev ikke sagt mere, folk sad bare og kiggede rundt på hinanden. Josh kiggede længe på Justin, før han afbrød legen. “Hvorfor gør vi det ikke lidt mere spændende, og siger at det kun er konsekvens” foreslog Josh, og han sendte mig et overlegent smil. “Okay” mumlede alle i munden på hinanden. Jeg drejede flasken, og den stoppede på Josh. Jeg skulle finde på en konsekvens til ham, men jeg vidste ikke hvad. “Jeg kan ikke komme på noget” indrømmede jeg, og Mason brød ind for at hjælpe mig “Bare sig at han skal kysse med den flasken peger på” jeg nikkede “okay det.”  

Han drejede selv flasken, som til hans held stoppede foran Trina. Hun skævede til ham, før hun lod ham kysse hende i et par sekunder. Så trak hun sig  tilbage, og kiggede væk fra ham som før. Josh snurrede endnu engang flasken, og halsen pegede tilbage på mig. “Du får den samme konsekvens, Bella” jeg kiggede over på Carrie der rystede på hovedet. Du skal ikke gøre det mimede hun til mig, men alligevel spinnede jeg den tomme vodka flaske. Langsomt tog farten af, og da den stoppede pegede den på Justin.  

Jeg så over på ham med bankende hjerte. Skulle jeg gøre det? Hvad med min kæreste? Men det var jo bare et spil. Jeg slog min kæreste ud af hovedet for nu. Jeg ved ikke hvad jeg ventede på, men jeg sad bare og så på ham. Han gav mig et nik og vinkede mig derefter over til ham, som var det okay at kysse ham. Jeg skubbede stolen tilbage, og rejste mig mens jeg støttede mig til bordet. Carrie greb hurtigt min arm. “Sæt dig ned” vrissede hun. “Lad nu være med at være så kedelig” grinte Josh, og Carrie gav langsomt slip på mig.  

Med usikre skridt gik jeg om på den anden side af bordet. Han lænede sig tilbage i stolen, og lagde sin hånd mod min opblussede kind. Jeg placerede min lille hånd mod hans hals, før jeg lænede mig ned til ham og han trak sig op til mig. Vores læber mødtes i et blidt og forsigtigt kys. Jeg troede det ville være anderledes at kysse ham, for jeg havde forestillet mig at han ville presse tungen ned i halsen på mig og få det overstået. Men der skete noget da jeg kyssede ham, og jeg var sikker på at han også følte det. Vi havde kysset i flere sekunder, og ingen af os kunne give slip. Jeg mærkede forsigtigt hans tunge mod mine læber, og kysset udviklede sig til snav.  

Jeg glemte alt om publikummet, indtil Mason brød ind “Det er godt nok nu.” Josh brød ud i grin over Masons kommentar, og hvordan vi bare havde stået og snavet foran dem. Vi havde aldrig snakket, men alligevel var kemien der. Jeg trak mig tilbage fra kysset, og jeg håbede på at fange Justins øjne. Men da jeg langsomt åbnede øjnene efter kysset, kiggede han allerede væk. Han lænede sig frem i stolen, og ind over bordet. Det føltes mærkeligt i min krop, og på en måde skamfuldt at sætte mig tilbage i stolen. Carries blik på mig provokerede mig, men jeg turde ikke se hende i øjnene. Jeg gjorde det samme som Justin, og lænede mig ind over spisebordet.  

Carrie rejste sig fra bordet og greb fat i min arm. Hun rev mig efter sig ud i køkkenet, hvor hendes blik var ildglødende. “Hvad fanden har du gang I?” råbte hun, og jeg tror det kunne høres ind i stuen. “Det var jo bare et spil” prøvede jeg at undskylde mig selv med, men jeg vidste at det ikke var nogen undskyldning. “Det er sgu da ligemeget! Hvad vil Darrick sige til det?” Jeg spærrede straks øjnene op. “Har du tænkt dig at sige det til ham?” spurgte jeg nervøst. “Jeg kunne godt blive fristet til det” indrømmede hun.  

Hun sukkede “Nej, jeg siger det ikke. Jeg er trods alt din veninde” jeg åndede lettet op. “Men du burde sige noget. Du burde gøre det forbi med ham, som du altid truer med i jeres skænderier” jeg nikkede, for jeg vidste at hun havde ret. Men jeg vidste også at jeg aldrig vil slå op med ham. Jeg måtte bare skjule det her fra ham, selv om det måske ikke ville blive let.  

Carrie gik tilbage ind i stuen, mens jeg blev stående i køkkenet. Jeg tog et glas vand jeg havde brug for, med den mængde vodka der var blevet drukket. Jeg stod og sippede til vandet, mens jeg så på alle de festglade mennesker hoppe rundt uden for vinduet. Musikken var skruet helt op, og det var kun et spørgsmål om tid før nogle af naboerne ville klage.  

“Drikker du vand?” Jeg så op, og Justin kom ind i køkkenet. Han så nærmest ikke på mig, da gik bare og rodede i skufferne efter noget han manglede. “Nej” svarede jeg hurtigt, men han fnøs og grinte “Løgner.”  

“I piger kan ikke tåle mere end én drink, så er i pisse stive” jeg grinte “Det passer slet ikke” Han fandt hvad han ledte efter og han skulle til at gå igen. Men det ønskede jeg ikke. “Hvad skal du bruge det til” jeg nikkede mod glasset i hans hånd. Han stoppede og så endelig op på mig. Han grinte “Hvad tror du?”  

Jeg vidste godt det var et dumt spørgsmål, men jeg ville ikke have ham til at gå. “Slap af” sagde jeg i en tone han godt vidste var for sjov. Han grinte kort, før han nu gik tilbage til stuen. Jeg blev stående i et par sekunder, for måske skulle han hente flere glas. Men han blev siddende på sin plads, og jeg stillede sukkende vandet fra mig.  

Jeg kedede mig, og jeg havde ikke lyst til at lege flere druklege. Min nysgerrighed tog over, og jeg bevægede mig rundt i Josh’ kæmpe hus. Jeg åbnede døren til et værelse, og da jeg trådte ind var det tydeligt at det var hans. Jeg gik helt ind i rummet, og over til hans seng. Jeg satte mig ned på den bløde madras, og begyndte at se rundt. På natbordet fangede en lille nøgle min opmærksomhed. Jeg gemte den i hånden, og rejste mig straks da jeg hørte stemmer på gangen.   “Hvad laver du herinde?” spurgte Justin, og trådte ind til mig. Han gik over til sengen og satte sig. Hans øjne lå på min krop, og hans blik så ekstra længe på min røv da jeg vendte ryggen mod ham. Jeg så mod døren og undlod at svare ham. Jeg lagde min hånd mod døren og skubbede den langsomt i.    

“Bellamy?” spurgte han, og jeg vendte mig rundt mod ham.   

Jeg stod med nøglen til værelset i hånden. Justin så en smule forvirret på den, men da jeg satte den i nøglehullet forstod han. Han trådte over til mig, så hans bryst var mod mit. Jeg så op i hans varme øjne der viste en følelse af lyst. Hans øjne havde et ukendt glimt i øjet, og desperationen i hans blik var ved at komme til syne. Han så ned på mig, og ventede på at jeg ville låse døren. Men hvis jeg drejede nøglen nu, var der ingen vej tilbage. Jeg drejede nøglen.  

***

Jeg har virkelig savnet at skrive, så jeg har været så glad for at skrive det her kapitel. Nu håber jeg bare at det fanger jer, og giver jer lyst til at læse videre. Tak til alle jer der allerede har sat historien på favoritlisten, og selvfølgelig også til jer der har liket. Jeg synes også at @Idapigen1980 fortjener en særlig tak, for at sprede så god en energi på siden. Tak! xKANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...