Nogle blomster kan vokse i mørke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2017
  • Opdateret: 27 sep. 2017
  • Status: Færdig
Korte tekster om mørke tider, om håb, om skuffelser og om det at acceptere ens situation. Tekster om dig, om mig og om os.

1Likes
0Kommentarer
286Visninger
AA

1. De ulæste kapitler

Jeg vidste det, fra lige da jeg så dig. Lige fra da du smed dig i mine arme med tårerne rendende ned ad kinderne. Jeg vidste, at jeg ikke kunne give slip. At dette var begyndelsen på min fremtid. En fremtid som jeg ærlig talt ikke selv rigtig havde været herre over, men jeg var klar til at ofre den. For at sikre mig, at du også fik en. Jeg tog i mod dig med åbne arme. Der var ikke nogen slinger i valsen der. Ikke noget med lige at stoppe og tænke mig om en ekstra gang. Jeg vidste med det samme, at jeg blot skulle være åben nu. Ellers ville jeg miste dig. For altid.

   Du havde allerede skrevet en hel bog. En hel bog fuld at tætskrevne ord. Jeg har aldrig haft tid til at læse det hele. Kun de kapitler hvor du selv har inddraget mig. Jeg dømte dig aldrig. Jeg læste ikke med væmmelse, selvom det nogen gange var svært at lade være. Jeg prøvede at læse det med en objektiv synsvinkel, og uden at kommentere på det bagefter. Jeg tog ingen noter, jeg vurderede ikke ud fra det, jeg læste det bare.

   Du gjorde det så svært for mig nogen gange. Følelserne var store i dig, og hver dag påtog du dig en ny af dine store følelser. Gerne en anden end den du havde pådraget dig dagen før. Når du følte skyld blev jeg overblæst med undskyldninger over dine mørke dage. Når du følte vrede smed du med tingene, du kappede båndet mellem os, og du ignorerede mine opkald. Du var fuld af så meget energi, at jeg ikke kunne stoppe dig. Du beskyldte mig for at ødelægge dit liv. Du beskyldte mig for, at jeg var egoistisk, at jeg var selvoptaget, at jeg var modbydelige og forfærdelig. Blot for nogen dage senere at komme krybende og bede om hjælp, bede om forladelse for din opførsel. Jeg sagde til mig selv flere gange, at nu var det slut. At jeg ikke ville hjælpe dig mere. At jeg ikke ville være en del af din hverdag mere, men jeg kunne ikke stoppe. Jeg kunne ikke droppe dig, lade dig være alene. Så jeg var en del af de kapitler som du tillod mig at læse, men ellers forholdt jeg mig passivt i baggrunden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...