DIAMANTER AF GLAS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2017
  • Opdateret: 18 okt. 2017
  • Status: Igang
Nanna starter på en karriere som internet-escort. Hun føler sig sikker på, at hun sagtens kan klare det. Det er jo hende, der styre spillet og bestemmer hvor grænsen skal gå. I startet synes hun det går godt, men hen ad vejen bliver det mere brutalt. Og de lettjente penge bliver mere hårdtjente.
En historie om overlevelsen af ens selvværd og hvordan man går fra at have kontrollen til at miste den.
Mit bidrag til 'Skriv om overlevelse'-konkurrencen, valgmulighed 3.

1Likes
1Kommentarer
414Visninger

3. ---

Hendes højhælede sko larmede, mens hun gik, men hun kunne godt lide lyden. Hendes moster havde engang fortalt hende, om en gammel klassekammerat, der altid gik i sko, der larmede, fordi hun ville have, at folk skulle vende sig til lyden og se hende. Det kunne Nanna godt lide, at lyden af hendes skridt vente folks opmærksomhed mod hende.
Da hun fandt restauranten, kunne hun se at den så pænere og mere fornemt ud end på billederne på internettet. Under nattens mørke himmel så stedet mere varmt og lysende ud med de oplyste vinduer og antændte fakler ved hovedindgangen. Tænkt at nogen har inviteret hende til at spise her.
Hun rettede på sin frakke. Nu var hun her. Hun var i den anden ende af byen, og ingen, ikke engang hendes forældre, vidste det. Hun havde gået ned til togstationen og taget en taxa derfra og betalte den med kontanter. Hun havde slet ikke efterladt sig nogen digital spor.
En bølge af spænding rislede ned over hende og fik pulsen til at banke hurtigere. Hun følte sig lidt som Franka fra tegneserierne. Høj risiko hvor hun skulle spille højt spil.
En bil passerede, og idet lyset fra forlygterne ramte hendes ansigt stoppede hun op vendte sig væk. Hjertet hamrede nervøst. Den høje spænding havde måske gjort hende en smule paranoid.
Hun tog en dyb indånding inden hun nærmede sig hoveddøren. Hun skulle helst virke afslappet, når hun mødte kunden.
Der stod allerede en mand og ventede på vejkanten udenfor hovedindgangen. Hans ansigt lå delvis i skygge, men Nanna havde ingen problemer med at genkende ham fra sin kundes profil.
Da han fik øje på hende lyste ham op i et smil.
”Frank,” hilste han og gav hende hånden. ”Tak fordi du ville mødes.”
”I lige måde,” sagde hun.
De blev stående for et akavet øjeblik før Frank pegede diskret hen mod restauranten. ”Skal vi gå ind i varmen?”
Nanna nikkede, og sammen fulgtes de ad hen over den røde løber.
”Efter dig,” sagde Frank og holdt døren for hende.
”Tak skal du have,” sagde hun med et nik.
Da vidste hun, at nu var der ingen vej tilbage.

 

Det var tidligt om morgen, da Nanna listede ind gennem bagdøren. Solen var end ikke stået op, og hendes forældre lå stadig og sov. Hun tog sine højhælede sko af, og med dem i hånden gik hun forsigtig op ad trappen for ikke at vække de gamle.
Det krævede alt hendes selvbeherskelse for at ikke sætte farten op og løbe ind på værelset.
Så slap hun det åndedræt hun havde holdt i de sidste fem minutter. Et lettelsessuk. Skoene smed hun over i hjørnet, og så lod hun sig dumpe ned på sengen.
Hun klarede det. Hun havde været væk hele natten. Hun havde gjort sin debut som escortpige uden problemer.
Middagen var gået som smurt. Hun havde holdt samtalen i gang uden at røbe ved et uheld at hun var kun seksten. Frank selv havde virket imponeret over hende. Efter middagen var de så taget hjem til ham for at ’hygge’. Nanna havde ikke været sikkert på hvor længe hun burde blive, men hun endte med at blive hele natten.
Heldigvis havde hun sat mobil til at ringe tidligt, så hun kunne nå at komme hjem før hendes forældre skulle op.
Hun tog betaling ud af baglommen for at tælle dem op.
De havde egentlig aftalt 2000 kr., men Frank havde åbenbart været mere end tilfreds med hende, så han havde givet hende en ekstra bonus. 3500 kr.
Pengene var virkelige nok. Hun var kommet igennem det. Det lykkedes, og hendes forældre havde ikke den fjernest ide om hvor hun havde været og hvad hun havde lavet.
Hun begyndte at tælle pengene. 3500 kroner. Så begyndte hun at tælle dem igen. Og igen. Hun kunne bare godt lide at mærke dem mellem fingrene. Det var hendes penge. Penge, hun selv havde tjent, og ikke lommepenge, som hendes forældre gav hende som belønning for at passe sine pligter i huset.
Næh, det her var hendes løn.
Hun stak pengene ned i pungen. Dem kunne hun sagtens bruge efter skoletid på mandag. Måske til noget nyt tøj eller en ny telefon. En ny håndtaske måske.
Eller måske skulle hun sætte pengene ind på sin konto og gemme dem til når hun skulle på universitet.
Hun begyndte at klæde sig af. Hun måtte hellere komme i bad. Hun vidste godt at hun lugtede af sved.
I sidste øjeblik stoppede hun op og kiggede sig i spejlet.
Frank havde ladet hende fjerne makeuppen ude på hans badeværelse, men hun tjekkede lige i spejlet om hun havde fået det hele af. Tænk nu hvis hun rendte ind i sin mor, der så spurgte hvorfor hun havde makeup på så tidligt på dagen.
Hendes forældre skulle helst ikke vide hvad hun havde lavet. Hun kunne ikke holde tanken ud, hvordan de ville tage det.
Da hun ikke fandt noget spor, forlod hun sit værelse i retning mod badeværelset. Det skulle blive godt at blive vasket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...