Sweet Creature • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig
21 årige Emma Johnson's liv er ikke blevet som hun havde forestillet sig. Hun lever et helt almindeligt liv i USA's arbejderklasse. Men så mødes hun Harry Styles og hendes hverdag ændres. Hun forelsker sig i ham, men forelsker han sig i hende?
• obs! Sex scener forekommer - ikke for sarte sjæle •

27Likes
2Kommentarer
51411Visninger
AA

21. twenty

Kapitel 20

 

“Seriøst? Hvorfor venter du?” sagde jeg og sukkede, men jeg kiggede på ham. Han trak på skulderen og sagde “det er jo længe siden vi har set hinanden. Jeg vil bare hører hvordan det går?” Jeg kiggede på ham og sagde "Det går godt - det sagde jeg også til dig, da du spurgte tidligere. Og det er gået godt siden du spurgte for en time siden. Så hvis vi har fået slået fast, at det går godt. Så vil jeg til og hjemad" Harry kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne tyde. "Jamen det var da godt. Er du stadig sur på mig?" sagde han og trådte tættere på mig, med et blik jeg sagtens kunne tyde. Jeg kunne tyde hans kropssprog som han kom tættere på, jeg kunne tyde hans måde at se mig på. Dét blik kendte jeg alt for godt. Det var det blik der havde fået mig til at bukke under før, men jeg var stærkere nu. "Jeg er ikke sur på dig, jeg er kommet videre. Og We are never, ever, ever getting back together - den sætning har du vist hørt før" sagde jeg og begyndte at gå væk fra ham. Harry fulgte efter mig og blev ved med at sige "Emma, stop lige", "Emma, vent"  

 

"Hvad?" sagde jeg irriteret og stoppede op. "Hvad er det du vil?" Harry kørte hånden igennem sit hår og sagde "Jeg... Jeg kan ikke lade dig være" Jeg sukkede inden jeg begyndte at grine "Det er da ellers gået fint for dig de sidste 5 måneder, synes du ikke?" Harry smilte skævt og sagde "Du bad mig jo holde mig væk" Jeg nikkede og sagde "Og det gælder stadig" Jeg begyndte at gå igen. Jeg var nødt til at være stærk, ellers vidste jeg at han ville trække mig direkte tilbage i sit spind og jeg ville blive ligeså svag som jeg var for et halvt år siden. "Hvad vil du have jeg skal gøre?" råbte Harry efter mig. "Jamen hvad fanden er det du vil?" råbte jeg irriteret tilbage og fortsatte "Du kan ikke bare komme her og så tro jeg hopper og springer for dig igen. Jeg er blevet klogere. Jeg gider ikke det her spil igen" Harry råbte "Det er ikke ligesom sidst. Jeg har forandret mig" Jeg forstod ikke jeg brugte min tid på det her endnu engang. Hvorfor gik jeg ikke bare min vej "Hvorfor skulle jeg tro på det? At det ikke bare er en undskyldning for at du kan få mig til at gå på gløder for dig igen?"  

 

"Du må bare stole på mig" sagde han forsigtigt. Jeg rystede på hovedet og sagde "tillid er noget man skal gøre sig fortjent til - og lige nu er du i minus på den konto" Harry sukkede og sagde "Jamen hvad vil du ha jeg skal gøre?" Jeg trak på skulderen og sagde "Du må jo finde ud af hvad du vil og så bevise det for dig" inden jeg gik videre ned mod busstop stedet. Harry råbte efter mig "Må jeg ikke godt kører dig hjem?" Jeg stoppede op. Valget mellem at skulle vente i 30 min på bussen eller hoppe ind i hans bil var svære end mig lige forestillede sig. Var det et nederlag i vores magtkamp at tage imod hans tilbud eller var det mig der udnyttede ham. "Så lad gå" sagde jeg og vendte mig rundt og gik mod bilen hvor Tom stod ud og åbnede døren for mig "Hej Emma" sagde han venligt da jeg satte mig ind på bagsædet af bilen. Harry satte sig ind ved siden af mig og tog min hånd, som jeg hurtigt trak til mig og sagde "Du kan tro nej" Harry smilte og hans øjne så igen på mig med det blik der var så svært at modstå.  

 

"Åååh, du er et frusterende kvindemenneske" sagde han. Jeg nikkede og sagde "What doesn't kill you makes you stronger" Harry smilte og sagde "Okay okay, Kelly Clarkson" Jeg kom til at grine. Det lød sejere i mit hoved - men det var sandt. Alt det med Harry for et halvt år siden havde gjort mig stærkere. Nok havde jeg været knækket adskellige gange og det havde taget lang tid, men nu var jeg stærkere end før. Stærk nok til at stå imod ham - det var jeg sikker på. Der skulle meget til før jeg ville lade Harry rykke mig tilbage, hvor jeg var for 6 måneder siden. Han skulle bevise for mig, hvad han ville. Hvis han ville have mig var det enten eller. Jeg skulle ikke være hans bootycall eller stå på spring for ham, når det lige passede ham. "Hvad skal du imorgen?" spurgte han. Jeg sukkede og sagde "Jeg skal arbejde fra 9 til 5" Han nikkede og spurgte "Vil du med mig ud og spise kl 8 - på en date, en rigtig date?"

 

******

2500 visninger på en uge - tusind tak for at i læser med <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...