Sweet Creature • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig
21 årige Emma Johnson's liv er ikke blevet som hun havde forestillet sig. Hun lever et helt almindeligt liv i USA's arbejderklasse. Men så mødes hun Harry Styles og hendes hverdag ændres. Hun forelsker sig i ham, men forelsker han sig i hende?
• obs! Sex scener forekommer - ikke for sarte sjæle •

27Likes
2Kommentarer
51417Visninger
AA

18. seventeen

Kapitel 17

 

"Tak" sagde Harry da jeg holdte døren for ham til min lejlighed. Amy og Lexie var heldigvis gået i seng, så slap vi for en akavet stemning. "Hvorfor er du her?" spurgte jeg ham igen. Han smilte flirtende og sagde "Jeg kan ikke lade dig være" Jeg rystede på hovedet og sagde "Det passer ikke. Du kan sagtens lade mig være når du er ædru. Du har ladet mig være den sidste måned. Jeg når lige at komme mig over dig, så rykker du mig tilbage i dit spind og jeg er fanget. Jeg kan ikke sige nej. Du udnytter mine føelser for mig" Jeg var næsten stolt over jeg hvad jeg sagde til ham. Han rykkede på sig, som om han var utilpas til mode. "Udnytter dig? Sådan ser jeg det ikke. Du vil jo gerne" Jeg rystede på hovedet. Han fattede jo ingenting. Det var jo ikke fordi jeg ikke havde lyst eller fordi jeg ikke længere kunne lide ham. Han var min største svaghed og jeg ville stadig gå på gløder for ham. "Jeg er jo ikke dum - jeg ved jo godt du kun vil kneppe mig og that's it. Men jeg er dum nok til at hoppe og danse for dig hver eneste gang. Du vil mig lige nu, men imorgen er jeg igen ligegyldig"  

 

Harry kiggede nu mere alvorligt på mig. "Du er aldrig ligegyldig. Men jeg kan ikke give dig mere end de vi har nu" Jeg sukkede og sagde "Det er ikke nok for mig" tårene pressede på. Harry kørte hånden igennem hans hår og sagde "Skal jeg gå?" Jeg nikkede og et snøft forlod min mund. Han opdagede at tårene nu løb ned af mine kinder. "Emma" sagde han og trak mig ind til ham i et kram. Jeg lød tårene løbe frit og hulkede mens jeg sagde "Hvorfor gør du det her imod mig?" Harry kyssede mit hår, tørrede en tåre fra min kind og kiggede på mig "Jeg ved det ikke. Det har aldrig været min mening at såre dig" Jeg så dybt i hans grønne øjne og prøvede at tyde dem. Hvorfor gjorde han det her, hvorfor kunne han ikke give mig mere, hvorfor? "Er det fordi jeg ikke er kendt? eller model eller sanger eller reality stjerne?" spurgte jeg. Han rystede på hovedet og sagde "Slet ikke. Det er har intet med det at gøre" Jeg snøftede "Jamen hvorfor? Giv mig en forklaring?" Harry trådte væk fra mig og sagde "Emma, det.. det kan jeg ikke" Jeg blev vred. "Så gå! Gå din vej, jeg vil aldrig se dig igen" råbte jeg og skubbede ham mod døren. Han stoppede op ved døren og jeg åbnede den og råbte "Skrid! Og du skal aldrig nogensinde kontakte mig igen"  

 

Jeg smækkede døren efter ham og lændte mig op af døren inden jeg sank sammen der og hulkede. Det gjorde ondt - så ondt. Som om mit hjerte gik i tusind stykker og det endelig gik op for mig, at det var slut. Jeg havde været stærk nok til at lade fornuften vinde over mine føelser, men lige nu føltes det forfærdeligt. På den anden side af døren kunne jeg hører Harry snakke til mig "Emma, vil du ikke nok lukke mig ind? Jeg kan ikke holde ud at hører dig græde" Jeg hamrede til døren og råbte "Gå nu din vej. Skrid" Så hørte jeg hans fodtrin på vej ned af trappen. Jeg gik ind på mit værelse, kastede mig ned i sengen og ville ønske jeg havde mødt ham. Det var min egen skyld. Det var så dumt at jeg tog med ham hjemme - begge gange. Men jeg var stolt over jeg modstod ham idag. Det bankede på min dør og jeg satte mig op i sengen og sagde "Kom ind" Amy og Lexie stod i døren. "Vi kunne ikke undgå at hører jer. Er du okay?" sagde Amy. Jeg rystede på hovedet og hulkede. Lexie kom hen og holdte om mig, mens hun nussede mit hår og sagde "Nåååh, Emma skat. Det skal nok gå alt sammen" Amy aede mig på ryggen og sagde "Jeg synes du er mega sej, at du smed ham ud"  

 

Hele søndag lå jeg i sengen og trøstespiste - thai, pizza, chokolade, is. Men det virkede ikke på smerten i mit bryst. Det eneste der gjorde var at give mig kvalme. Jeg sov, så film, sov, så film. Torturede mig ved ved at stalke Harry på sociale medier, på sladderbladenes hjemmesider. Alle steder jeg kunne komme i nærheden af ham pinte jeg mig selv med. Mandag tog jeg på arbejde med sorte render under øjnene og stadig blodsprængte af at græde. José gav mig et kæmpe kram "Hvordan er det du ser ud, skat?" Han så bekrymret på mig og jeg sagde "Jeg skændes med Harry og smed ham ud i lørdag. Jeg råbte og skreg af ham at han aldrig skulle kontakte mig igen" Han krammede mig igen og sagde "Åh søde. Det er da noget værre noget. Men det forklarer de blomster der står ude i baglokalet der kom imorges" Jeg trak mig ud af hans kram "Hvad?" José gik ud i baglokalet og jeg gik efter. På bordet stod en kæmpe buket røde roser. Jeg læste på kortet "I'm sorry. xx H" Jeg rystede på hovedet og gav José kortet så han kunne læse det. Han rystede også på hovedet. Jeg fandt en tom kasse og kastede roserne derned og skrev på kortet "I'M NOT. Ha det godt" Jeg skrev Harrys adresse derpå, udfyldte en UPS blanket og stilte den klar til afhentning. Den ville blive leveret hos Harry senere på dagen. Så ville han måske lade mig være i fred.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...