Sweet Creature • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig
21 årige Emma Johnson's liv er ikke blevet som hun havde forestillet sig. Hun lever et helt almindeligt liv i USA's arbejderklasse. Men så mødes hun Harry Styles og hendes hverdag ændres. Hun forelsker sig i ham, men forelsker han sig i hende?
• obs! Sex scener forekommer - ikke for sarte sjæle •

27Likes
2Kommentarer
51066Visninger
AA

19. eightteen

Kapitel 18

Jeg havde tidligt fri - allerede kl 3. Jeg trængte til at få renset mit hoved, trængte til at tænke på noget andet, glemme alt der var sket de sidste par måneder. Fortrød jeg havde taget de tjener job, nok havde jeg tjent 57$ men jeg havde fået knust mit hjerte og det var ikke de penge værd. Ikke engang for min værste fjende ønskede jeg, at have det sådan som jeg havde det nu. Jeg gik hjem fra arbejde, gik og kiggede på menneskerne omkring mig, gad vide om de genkendte mig fra artiklen. Det var over en måned siden nu, så det kunne de nok ikke. Jeg var blot en døgnflue, et engangs knald. Selvom jeg prøvede at lade vær så kørte lørdagen igennem mit hoved om og om igen. Nok havde jeg smidt ham ud og nok havde jeg bedt ham aldrig at kontakte mig igen, men var det virkelig det jeg ønskede? Hvorfor ville han ikke fortælle mig, hvorfor han ikke kunne give mig mere end sex. Jeg var sikker på jeg ikke var god nok, ikke fin nok, ikke kendt nok, ikke pænt nok - jeg var ingen Kendall Jenner. Nok var jeg en flot pige og havde altid fået mange komplimenter, men hende kunne jeg ikke måle mig med.

Blomsterne måtte snart være blevet leveret ved Harry. Mon han overhovedet selv åbnede sine pakker - eller gjorde Jason og Tom det. Jeg vidste ikke om han var taget videre på tour, men jeg vidste han snart var færdig med touren i USA og derfor snart rejste hjem til UK. Så slap jeg da for ham i LA sagde jeg overbevisende til mig selv, men samme tid kunne jeg mærke noget af mig ønskede han ikke rejste og at vi så hinanden igen. Jeg vidste det var bedst at holde mig væk, han gjorde ikke noget godt for mig overhovedet. Jeg havde slettet hans nummer fra min telefon for at undgå at blive fristet til at kontakte ham. Der var kun gået 2 dage, men jeg følte der var gået meget længere. Jeg nåede min hoveddør og låste mig ind, gik op i lejligheden og lagde mig i sengen og faldt i søvn. Jeg vågnede et par timer senere og gik ud og lavede aftensmad - pasta/pesto/kylling. Billigt og lækkert. Amy kom hjem og spiste med mig, hun spurgte kun kort ind til hvordan jeg havde det men ellers snakkede vi om hendes kommende eksamener.

3 måneder senere var jeg glad og jeg følte for alvor at jeg var kommet mig over Harry. Jeg havde intet hørt fra ham, heller ikke om de roser jeg havde sendt retur. Han havde gennemført sin tour i Europa og boede nok i London igen. LA havde jeg for mig selv. Jeg stod og lavede en cafelatte da der i radion blev præsenteret den nye single fra Harry Styles. Mens jeg servede kaffen lyttede jeg til teksten; We haven't spoke since you walked away. Comfortable silence is so overrated. Why won't you ever be the first one to break? Jeg kiggede på José som stirrede på mig. Han tænkte det samme som mig. Var den sang om mig? Eller om en anden. Det gjorde ondt i maven og jeg var pludselig slået langt tilbage og jeg forbandede at mine følelser for ham ikke var væk endnu. At en sang fik mig trukket ind igen. Og så var den sikkert ikke engang om mig.

Jeg hørte sangen om og om igen. Var det om mig - eller kunne være om hvem som helst. Var det noget jeg bildte mig ind fordi jeg ønskede, at han stadig tænkte på mig ligesom jeg tænkte på ham. Det var jo mig der gik min vej, og det er mig der ikke vil give mig og kontakte ham. Det var sikkert indbildning. Det bankede på døren til mit værelse, det var Amy “skulle du ikke snart hører noget andet? Hvorfor hører du den sang hele tiden?” Jeg trak på skulderen. “Måske skulle du hører Taylor Swift med I knew you were trouble?” Jeg smilte og sagde “du mener måske jeg blev advaret i den sang?” Hun trak på skulderen og sagde “Måske” Jeg satte den på og lyttede “Once upon a time a few mistakes ago. I was in your sights, you got me alone. You found me, you found me, you found me. I guess you didn't care, and I guess I liked that” Ja måske var der lidt om snakken. Han var ihverfald også ligeglad med mig, og som Taylor sang “so shame on me now” Jeg sukkede og slukkede min computer for at ligge mig til at sove. Mon jeg nogensinde ville komme mig over ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...