Sweet Creature • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig
21 årige Emma Johnson's liv er ikke blevet som hun havde forestillet sig. Hun lever et helt almindeligt liv i USA's arbejderklasse. Men så mødes hun Harry Styles og hendes hverdag ændres. Hun forelsker sig i ham, men forelsker han sig i hende?
• obs! Sex scener forekommer - ikke for sarte sjæle •

27Likes
2Kommentarer
51420Visninger
AA

41. 40

Kapitel 40

Jeg måtte have store øjne. Det var virkelig mange koncerter og virkelig langt væk. "Hvor længe er du væk?" spurgte jeg. "Omkring 2 måneder. Men du bor bare her imens. Jeg finder nogle sikkerhedsfolk til at være her, mens Tom og Jason tager med mig" Jeg nikkede stille. Alene, her, i Harrys hus, i 2 måneder. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke om det. "Du kunne jo også tage med?" Jeg kom til at små grine lidt "Ellers tak. Jeg vil altså ikke være sådan en groupie der bare følger med rundt imens jeg kysser dine fødder" Harry grinte "Er det sådan du ser en groupie? Som en der kysser fødder?" Jeg nikkede "Du kan også kalde det slikke røv. Jeg elsker dig, men det er jo ikke fordi du er Harry Styles, men fordi du er dig" Harry smilte og sagde "Det ved jeg godt. Men det kunne nu stadig være hyggeligt, at have dig med rundt" Jeg trak på skulderen og sagde "Jeg finder forhåbentlig et job inden, så KAN jeg jo heller ikke tage med" Harry grinte "Så du vil hellere servere kaffe dagen lang end at komme med mig på tourne?"  

Jeg jublede højt efter jeg havde lagt på. Det var manageren for en resturant down town, som ringede og tilbød at jeg kunne komme i lære som tjener. De ville betale for de aftenkurser der blev nødvendige undervejs. Det kunne ikke være mere perfekt. Harry havde været væk i næsten 14 dage på tour, men kom hjem denne weekend for at fejre at vi nu havde kendt hinanden i et år. Jeg synes nu det var mere passende at fejre den dag vi blev kærester. Jeg så ikke ligefrem tilbage på vores første tid med glæde. Det havde været det værreste halve år af mit liv fra jeg mødte Harry til vi fandt sammen igen. Jeg havde grædt tusind tåre, lagt søvnløs om natten, været helt nede og vende. Alt sammen kun pga. ham. Det var en kæmpe chance jeg tog ved at lade ham komme tæt på igen. Men jeg havde ikke fortrudt, ikke et eneste sekund.  

"Tillykke" sagde José og satte sit glas mod mit på en lille cafe i det spanske kvarter i byen. Vi havde aftalt at mødes fredag aften og få et glas vin og fejre mit nye job. "Tak, skatter. Det er simpelthen så vildt at det lykkes" Han smilte stort og sagde "Det er simpelthen så fortjent" Jeg fortalte glad om stedet, der var en rimelig high-end resturant og helt klart ikke et sted jeg ville have råd til at spise selv. "Er du ensom oppe i det store palæ?" spurgte Jose og henviste til at jeg boede alene i Harry's hus, mens han var ude og rejse. Jeg trak på skulderen og sagde “tja, det er da mærkeligt at være der alene - det er jo ikke mit hjem” José smilte og sagde “det er det da - du bor der også?” Han havde ret. Jeg boede der også, men alle mine ting stod opmagasineret et andet sted i byen og det eneste jeg havde i huset der var mit var mit tøj.  

Jeg stod i lufthavnen sammen med min bodyguard, Chris. Det var vildt underligt og fuldstændig unødvendigt at jeg havde en bodyguard. Der var ikke paparazzi'er efter mig længere. Jeg var old news og det passede mit fint. Kendis livet var aldrig noget jeg havde søgt, og var der nogen der havde sagt til mig for 2 år siden, at jeg ville bo i et kæmpe hus med udsigt over The Strip med en verdensberømt musiker, havde jeg uden tvivl grint af dem. Det lå ikke i kortene at en helt amindelig Idaho pige ville gå hen og blive semi kendt. Jeg brød mig faktisk slet ikke om det. Kunne ikke lide at se mig selv på diverse sladderblade, kunne ikke lide at der var mennesker der ikke kendte mig som skrev om mig. Det var slet ikke mig. Jeg blev rykket ud af mine tanker ved synet af Harry der kom gående ud i ankomst hallen med Jason, Tom og hans stylist Lou. Han gik målrettet mod mig og holdte mig helt tæt, mens han sagde "Jeg har savnet dig, love" Jeg smilte. Jeg havde også savnet ham - helt umådeligt meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...