Sweet Creature • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig
21 årige Emma Johnson's liv er ikke blevet som hun havde forestillet sig. Hun lever et helt almindeligt liv i USA's arbejderklasse. Men så mødes hun Harry Styles og hendes hverdag ændres. Hun forelsker sig i ham, men forelsker han sig i hende?
• obs! Sex scener forekommer - ikke for sarte sjæle •

27Likes
2Kommentarer
51428Visninger
AA

22. 21

Kapitel 21

Jeg kom til at grine. Det var egentlig ikke med vilje, men det var så komisk, at han dukkede op efter 5 måneder og pludselig ville på date. "Du synes det er sjovt? Tror du det er en joke?" Jeg nikkede og sagde "Du må tro, jeg er dum. Jeg vil aldrig lade dig komme tæt på mig igen. Du sårede mig virkelig. Og jeg er kommet videre. Nu siger du at vi skal date rigtigt? Hvordan skal jeg vide det ikke bare er et trick for at få mig igen?" Harry sukkede og kiggede ud af vinduet "Hvordan skal jeg bevise dig noget som helst når du ikke giver mig en chance?" Jeg så hans pointe. Det var rigtigt - hvordan skulle han vise jeg kunne stole på ham, hvis han ikke fik lov at bevise det. Hvordan skulle han vise han ville date mig rigtig, hvis jeg ikke gav ham chancen. Men jeg var bange for at han sårede mig igen, så jeg havde svært ved at lade ham komme ind. Måske en date ikke ville skade - om ikke andet, så var det en gratis middag på en fin resturant. "Okay" sagde jeg og fortsatte "Du får lov at tage mig på date, men så skal du også give den helt store tur" Han smilte og sagde "Du får den bedste date nogensinde" Bilen holdte ind ved kantstenen ved mit hus og jeg stod ud.

Oppe i lejligheden var der helt stille. Lexie og Amy var gået i seng og jeg gik også direkte i seng. Jeg havde sommerfugle i maven selvom jeg prøvede hårdt, at være kold. Det var bare en date, ikke andet og det ville ikke blive til mere. Det måtte ikke blive til mere. Jeg var kommet over Harry Styles og det kunne jeg ikke igen. Så jeg skulle ikke falde i mit gamle mønster med at overgive mig til min lyst og mine følelser når det angik ham. Det skulle være min fornuft der satte dagsordnen og jeg vidste Harry ikke var god for mig. Ihvertfald ikke den Harry jeg mødte for 6 måneder siden. Mon han havde ændret sig som han sagde - og hvordan havde han ændret sig - og hvorfor? Kunne et menneske overhovedet ændre sig. Jeg prøvede at sige til mig selv, at det var lige meget om han havde ændret sig. Det var slut imellem os og der kom aldrig til at ske noget igen.

Næste aften stod jeg foran spejlet og prøvede de 4 forskellige pæne outfits jeg havde. Jeg burde spørger enten Amy, Lexie eller José til råds, men eftersom jeg ikke ville fortælle dem om daten, så kunne jeg ikke spørge dem til råds. De ville snakke mig fra det med det samme, sige at det var dumt, at jeg skulle tænke mig om, at jeg er bedre uden ham. Og de ville have ret - alle sammen. Men jeg kunne ikke lade vær med at give ham en chance. Det var noget andet den her gang. Den her gang var vi ikke fulde, det handlende ikke om sex og mest af alt - jeg havde kontrollen. Den her gang havde jeg styringen, så jeg ikke ville blive såret. Det var ihverfald min plan. Jeg endte ud med at tage et par sorte lidt løse bukser på, en hvid silketop, sorte stiletter, så tog jeg en bomber jacket med blomster print udenpå. Det var måske ikke mest moderne, men det var 1990’er stil hvilket var meget in - alt sammen fundet i genbrugsen i sidste uge til næsten ingen penge. Jeg vidste ikke hvad vi skulle, om vi skulle på fin restaurant eller hvad han havde planlagt. Måske var jeg under-dressed? Jeg havde ikke tid til at skifte mening for jeg blev hentet om 10 min og jeg manglede stadig at lægge make-up.

På slaget 8 holdte Harry udenfor min bygning og ventede. Et øjeblik overvejede jeg at aflyse og gå i seng. Men jeg vidste at jeg var nødt til at tage på den her date så jeg kunne få det ud af systemet. Så kunne jeg se om han virkelig havde ændret sig eller om jeg havde truffet den rigtige beslutning da jeg smed ham ud af min lejlighed sidst vi så hinanden. Jeg trak vejret dybt inden jeg gik ud af døren og ud på fortovet og hen mod den mørke SUV. Harry hoppede ud, kyssede mig på kinden og holdte døren for mig så jeg kunne hoppe ind på bagsædet af bilen. Han smilte og spurgte ind til min dag som en rigtig gentleman, og jeg kunne ikke stoppe med at smile. Bare at være i nærheden af ham gjorde det svært at være i kontrol - jeg havde ikke engang kontrol over mine egne tanker. Jeg spurgte ind til hans world tour som havde været en succes. Bilen stoppede foran “Providence” på Melrose Avenue. Det var en virkelig fin restaurant så jeg lod min bomber jacket blive i bilen. Harry trak stolen ud for mig og så sad vi der, overfor hinanden, 6 måneder efter vores “blind date”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...