Hold on, it's Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2017
  • Opdateret: 1 feb. 2018
  • Status: Igang
I London møder vi Olivia Cooper, som arbejder hårdt for at alt i hendes liv skal give mening. Da en gammel kending får chancen for, at flytte ind hos Olivia og hendes storebror Martin ændre alt sig. Selvom julen er lige rundt om hjørnet sker der mange ting i Olivia og Nialls liv, som skal på plads inden jul. Olivias store passion er, at danse. Dog opstår der tidspunkter, hvor Olivia næsten giver op på sin dansekarriere. Niall ville i løbet af december måned prøve, at få Olivia i julehumør, men det er ikke så let, som man skulle tro. Dette bliver en jul fyldt med kærlighed, sorg og ikke mindst mirakler.







8Likes
21Kommentarer
5916Visninger
AA

8. 7

Niall Horan

 

 

Jeg savnede Irland allerede, selvom det kun var tre dage siden, at vi tog hjem derfra. Jeg savnede det. Men det skulle nok blive en god dag i dag, Olivia kom til London i dag. Hvor langtid hun skulle være her vidste jeg ikke, men det var da bedre end ingenting.

 

Klokken var meget tidligt om morgenen, og jeg havde været ude og løbe mig en tur hvorefter jeg tog hjem og tog et dejlig langt bad.

 

Og nu stod jeg i lufthavnen og ventede på Olivia, jeg fortalte hende, at jeg godt kunne hente hende hvis hun tog med mig i ikea i dag. Det ville hun gerne, så her stod jeg.

Jeg stod egentlig i ventesalen og ventede sjovt nok på Olivia. Dørene blev ved med, at åbne men jeg så ikke Olivia. Der gik måske fem eller otte minutter hvor jeg bare stod og ventede, men intet skete.

Dørene åbnede endnu en gang og denne gang kom hun gående, hun kiggede efter mig og fik til sidst øje på mig. Hun kom hen til mig og jeg trak Olivia ind i et kort kram, selvom jeg sagtens kunne kramme hende i længere tid. Olivia var en virkelig skøn pige, som faktisk er begyndt at fylde lidt i mit liv. Vi har jo boet sammen i kort tid også har vi bare brugt tid sammen, som jeg på ingen måder har fortrudt.

* * *

 

Vi gik inde i ikea, og ledte efter de ting, som jeg skulle have. "Hvad med julepynt?" lød det fra Olivia, "er det ikke lidt tidligt?" spurgte hende om. vi var i starten af december måned, men jeg pyntede ikke op før den femtende december.

"Det er det ikke" svarede Olivia mig, hun trak mig hen til nogle hylder hvor der var julepynt. Imens Olivia morede sig med, at finde julepynt så jeg en mand stå lidt længere væk, som stod og tog billeder af os. Jeg sukkede og prøvede, at ignorer situationen.

 

 

"Så ses vi bare senere hjemme ved Louis?" spurgte jeg Olivia om, hun nikkede. "Ses senere" sagde hun og steg ud af bilen, hun gik hen imod opgangen og da jeg ikke kunne se hende mere startede jeg bilen og kørte videre.

* * *

 

"Bro!" lød det inde fra stuen, jeg gik indtil Louis, som sad med sin telefon oppe ved sit ene øre. Han tog telefonen væk, "Martin kan ikke komme ind i sin lejlighed" lød det fra Louis. "Jeg forstår ikke helt hvad du mener" sagde jeg, "Olivia er derinde men hun har ikke åbnet eller svaret på sin mobil" kom det fra Louis. "Lad os tage derhen" sagde jeg hurtigt, jeg greb min jakke også var vi dem, som var smuttet.

 

 

Louis og jeg løb op af trapperne i opgangen, Martin stod der og bankede kontant på døren. Louis gik hen til døren og trak flere gange ned i håndtaget, "vi sparker døren op" sagde Louis.

Louis begyndte at prøve, at sparke døren op men det hjalp ikke særlig meget, dog gav han ikke op. "Vi betaler for en ny dør" sagde jeg og gik hen og tog Louis plads, jeg prøvede ligesom ham.

 

Låsen gik endelig op og jeg trak ned i håndtaget, Martin gik ind først. "Olivia!" råbte han, han gik længere frem og lod Louis og jeg komme ind. Martin stoppede ved stuen, som han stirrede ind på. "Hvad er der?" spurgte Louis ham om, Louis og jeg gik over til Martin. Da jeg så ind i stuen fik jeg et chok, Olivia lå på gulvet.

"martin ring efter en ambulance" fortalte jeg Martin, jeg kom hurtigt hen til Olivia og satte mig på hug ved siden af hende. "Olivia?" sagde jeg og ruskede lidt i hende men der var bare intet svar. Hvad var der dog sket med hende?

* * *

 

Louis og jeg sad inde i et venteværelse, Martin var inde ved Olivia. Martin kom gående, "jeg tror vi skal snakke sammen" startede Martin ud, "hvad så?" spurgte jeg ham. "Hun kan ikke være alene hjemme okay og mit job gør det ikke muligt for hende, at være i min lejlighed mere" fortalte Martin. "Kan hun bo hos en af jer indtil hun finder sit eget sted?" spurgte Martin os om, "du har ikke engang fortalt os hvad der skete med hende" kom det fra Louis. "fordi jeg ikke ved det, jeg ved bare at mine forældre enten ville have hende hjem eller at hun skal bo med en af jer" sagde Martin.

 

"Hun kan bo hos mig" sagde jeg, "tak, det sætter jeg stor pris på Niall" kom det fra Martin. "Så hvornår bliver hun udskrevet?" spurgte Louis Martin om, "hun burde være ude her om en times tid" svarede Martin. "Jeg snakker lige med en læge også tager jeg hjem" sagde Martin, "men i kan bare gå indtil Olivia, hun ligger på stue 103 lige herude" fortalte Martin.

 

Jeg sad inde ved Olivia, jeg havde fortalt hende, at hun skulle bo hos mig i lidt tid. Jeg gættede på, at hun havde det fint med det, da hun ikke rigtig brokkede sig over det. "Lægen siger, at du kan tage hjem nu" sagde Louis, som kom ind i lokalet. Olivia rejste sig fra sengen og havde allerede sit eget tøj på, hvor hun tidligere havde haft hospitalstøj på. 

 

Louis gik foran Olivia og mig på vej ned imod udgangen, "jeg henter bilen og køre hen til indgangen" hørte jeg Louis sige, jeg nikkede. Olivia og jeg stod ude foran hospitalet og ventede på Louis. Jeg tog min jakke af og gav Olivia den på, "tak" hviskede hun. "Du skal ikke takke" sagde jeg og kiggede ned på Olivia, som stod og stirrede ned i jorden. "Hey" sagde jeg og fik endelig øjenkontakt med hende, jeg trak Olivia indtil mig.

* * *

 

Vi var endelig kommet hjem og Olivia og jeg sad inde i stuen, hun sad og så fjernsyn imens jeg sad med min computer og skrev lidt frem og tilbage med nogle venner.

 

"Hvad skal du lave i morgen?" spurgte jeg Olivia om, hun kiggede væk fra fjernsynet. "Ikke noget" svarede hun mig, hun havde ikke sagt særlig meget siden vi kom hjem. Hun havde ikke fortalt mig, hvad der egentlig var sket med hende. Men ærlig talt skulle jeg jo heller ikke blande mig, jeg var bare bekymret for Olivia. For at det skulle ske igen.

"Nu har du planer" smilte jeg, jeg tænkte at Olivia skulle have en god dag i morgen. Det havde hun fortjent og det får hun i den grad også.

 

_____________________________________________________________

Hey, håber i har en god 2. juledag.

Håber i kan lide kapitlet fra Nialls synsvinkel.

Vi ses snart.

Knus Bellarose. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...