Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28278Visninger
AA

7. 6. First date

 Baby I, I wanna know

 What you think when you're alone

 Is it me? Yeah

 Are you thinking of me? Yeah

 Oh, we've been friends now for a while

 Wanna know, that when you smile

 Is it me? Yeah

 Are you thinking of me? Yeah

 - Last first kiss, One direction.

Melody’s synsvinkel.

Jeg havde det forfærdeligt. Jeg havde ikke hørt fra Harry i to dage (Hvilket var meget ifølge mig) og var bange for, at han slet ikke gad mig mere. Rose var kommet hjem fra Malibu og havde været i helt vildt godt humør. Hun havde snakket og snakket, men jeg havde kun hørt halvdelen af det. Flere gange havde hun spurgt, hvad der var galt, og jeg endte med at fortælle det med Alex, hvilket det på nogle punkter også var, men størstedelen af det var jo, at Harry ikke svarede mig, men det undlod jeg at fortælle. Det var helt bevidst noget galt, og jeg var virkelig bange for, at jeg havde gjort noget. Da drengene kom og opdagede, at vi kyssede, lød de sure. Hvad nu hvis jeg ikke måtte være sammen med ham? Hvis de ikke ville have, at Harry havde en kæreste? Men det kunne de jo heller ikke bestemme. Måske var de bare bange for hvis det blev opdaget? Spørgsmålene drejede rundt og rundt i mit hoved, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om min opgave, jeg skulle skrive. Rose kiggede hvert andet sekund over på mig hele tiden, men jeg nægtede at kigge op.

Skulle jeg skrive til Harry?

Min hjerne kunne ikke holde det ud længere. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Det måtte stoppe. Nu. Lige nu!

Jeg bøjede mig ned over min taske, tog i et snuptag min mobil fra det yderste rum, hvorefter jeg med bankende hjerte tændte den. Jeg kunne se, hvordan Rose ud af øjenkrogen fulgte med på alt, jeg lavede på mobilen, så jeg valgte derfor at rejse mig og skyndte mig i løb at komme ud af klassen og ud på den helt tomme gang fyldt med gamle, rustne skabe langs væggene. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede hårdt ind mod mit bryst.

 

Jeg tændte mobilen igen, hvor jeg kunne se, at ingen havde enten ringet eller skrevet, hvilket betød, at Harry endnu ikke havde taget kontakt til mig. Jeg sukkede trist, men låste så min iphone op, hvorefter jeg med rystende hånd gik ind på ‘opkald’. Jeg var nødt til at snakke med ham, og det skulle være nu, for jeg kunne ikke holde det ud længere, alle de tanker jeg havde inde i hovedet. Jeg kiggede rundt på gangen, men der var ikke en eneste at se, og heller ingen lyde, overhovedet. Jeg fandt hurtigt Harrys nummer, og jeg tøvede, før jeg trykkede på ring, men jeg gjorde det.

Jeg tog mobilen op til mit øre, og kunne høre den velkendte bib lyd. Da den havde kørt fire fem gange, og jeg troede, at han ikke ville tage den, kunne jeg høre, at nogen tog den.

Fuck.

“Det er Harry? “ kunne jeg høre hans hæse stemme i den anden ende, og jeg overvejede kort at lægge på af nervøsitet, men det nyttede ikke noget nu.

“Harry.. “ Sagde jeg så lavt, at jeg nok nærmest hviskede det, og kiggede rundt på gangen.

“Melody? “ Han sagde det på den samme, velkendte måde, og jeg hadede ham næsten for det, for jeg elskede det.

“Harry, jeg.. “ Jeg kunne mærke, at jeg var tæt på at knække, men tog mig så sammen.

Savnede jeg ham virkelig så meget?

“Melody, jeg er så ked af det! “ Kunne jeg høre Harrys stemme i røret, og hvis jeg ikke havde snakket i telefon med ham lige nu, havde jeg åndet lettet ud. Men hvad mente han med ked af det?

“Hvad mener du?? “ Spurgte jeg nervøst.

“Jeg har ikke ringet eller skrevet.. “ Lød det stille fra Harry.

“Det har jeg heller ikke.. Er du sur på mig? “ Svarede jeg bare og spurgte. Jeg kunne ikke klare, hvis han var vred, det ville virkelig være det værste.

“Nej, overhovedet ikke. Jeg er kun sur på mig selv. “ Svarede han uden at tøve, og jeg kiggede igen rundt på gangen, efter som jeg ikke havde andet at kigge på.

“Hvorfor? “ Spurgte jeg stille ind i telefonen.

“Fordi jeg ikke har gjort noget. Jeg har været en kæmpe nar. “ Lød det sørgmodigt fra Harry, men jeg kunne ikke klare, at han kaldte sig selv for nar. men jeg havde stadig et spørgsmål inde i hovedet, jeg måtte få svar på.

“Men hvis du har følt det, hvorfor har du så ikke taget kontakt til mig? “ Spurgte jeg, og Harry svarede ikke i første omgang, og jeg var bange for han havde lagt på, men så sagde han:

“Jeg.. Jeg ved det ikke. Jeg var vel forvirret. Det var dumt. Virkelig” Svarede Harry så, og jeg skulle lige til at svare ham, da han spurgte noget, jeg ikke lige havde forventet:

“Melody, må jeg ikke invitere dig ud? Jeg er så ked af det, jeg har gjort. Please. “ Hans stemme lød urolig.

What?

Han inviterede mig. På. En. Date.

Hvis man kunne, så skreg jeg indeni lige nu.

“Du skal ikke være ked af det. Og, det må du, gerne. “ Svarede jeg, og kunne ikke lade hver med at smile. Jeg havde savnet ham, og jeg ved ikke hvordan og hvorfor, men jeg savnede ham stadig. Der var noget der gjorde, at jeg havde brug for ham. Hans rolige bevægelser, måde at være på og hans humor.

“Tak. Mød mig imorgen aften, på restaurant Gorden ramsay, klokken 19. Can’t wait to see you, Melody. “ Var det sidste han sagde, inden han lagde på. Jeg stod overvældet med mobilen i hånden og gloede bare ned på den. What da fuck? Han inviterede mig, ud på en date. Det virkede ikke til, at han hadede mig.

 

***

“Omg omg omg, hvem har inviteret dig ud?! “ Rose hoppede rundt, op og ned, i min seng, mens jeg prøvede at finde det tøj, jeg ville have på i morgen.

“En jeg kender. “ Svarede jeg med et smørret smil om læberne og tog endnu en bid af den nutella mad, jeg havde stående ved siden af mig. Jeg kunne jo ligesom ikke sige, at jeg skulle på date med Harry Styles, det ville være dybt mærkeligt. Eller også, kunne det være sjovt at gøre grin med.

“Nej, helt seriøst, hvem? “ Spurgte Rose igen og fortsatte sin hype dans, hun havde igang. Jeg grinte lumsk.

“Harry Styles. “ Svarede jeg bare som om det var helt normalt, og Rose sukkede irriteret af mig.

“Nej, helt seriøst, hvem? “ Spurgte hun igen ivrig efter at få det af vide, men jeg havde jo sagt det? Jeg fortsatte det bare.

“Jeg har jo sagt det! Harry Styles. “ Sagde jeg bare med en lang på stemmen som om det var indlysende og smilte til mig selv. Hvis hun nogensinde ville finde ud af, at det var rigtigt, ville hun gå amok.

“Hmpf. “ Sukkede hun til sidst og konkluderede, at hun havde tabt, og satte sig på kanten af sengen. Jeg smilte veltilfreds.

“Jeg har jo sagt det. “ Svarede jeg bare og ledte videre i tøjet.

Date.

“Jaja, Sagde hun ironisk.

“Mmm, så siger vi det. “ Svarede jeg bare, og fik øje på en kort kjole, der lå krøllet inde under alt det andet tøj. Jeg trak den med besvær ud af bunken, og holdt den op foran mig. Den var en flot, mørkeblå farve, med dyb v udskæring og detalje på ryggen.

“Ej, prøv at se den her! “ Sagde jeg glad og vendte mig mod Rose, for at vise kjolen, jeg havde fundet. Hun så op fra sin mobil og scannede kjolen med øjnene.

“Gud, den er jo herre flot! “ Gispede hun og smed sin mobil fra sig, hvorefter hun gik hun og tog kjolen ud af hænderne på mig. Hun kørte fascinerende hendes hånd hen over den for at mærke materialet og studerede den nøje. Jeg tog endnu en bid af min mad.

“Det skal helt klart være den her! “ Sagde hun bestemt og rakte kjolen til mig igen, og gik hen til sin mobil igen.

 

***

Jeg havde det som om, at hele min krop sitrede af spænding hele dagen. Vi sad i sidste time, biologi, og hørte om et eller andet, som sædvanligt. Jeg havde ikke kunnet tænke på andet hele dagen end Harry. “Mel, ved du hvad svaret er? “ Spurgte Rose hviskende og pegede ned mod de papirer, vi havde foran os, hvor der stod en række spørgsmål på, vi skulle udfylde. Jeg kom hurtigt til mig selv og kiggede ned på mit eget tomme papir, der lå foran mig. Jeg havde ikke engang skrevet en eneste linje, og jeg havde ikke lyttet efter, så jeg vidste slet ikke, hvad det var, hun spurgte om.

“Øhh. “ Hviskede jeg.

“Det ved jeg ikke. “ Svarede jeg bare og faldt tilbage til de samme tanker, jeg havde før. Harry. Date. Kysset. Drengene.

Skoleklokken borede sig først gennem den venstre øre, igennem mit hoved og ud af det højre øre, da skole klokken ringede ud, og vi havde fri. Endelig. Jeg lagde mine papirer ned i min taske og skyndte mig at rejse mig. Jeg smuttede ud af klassen som den første, og løb næsten hen af gangen, for så at komme ud i skolegården og finde min cykel, som jeg derefter låste op. Jeg smed min taske i cykelkurven og satte mig op, og så kørte jeg ellers, hurtigt hjemad.

 

Da jeg kom hjem til Daisy’s hus, låste jeg døren op og skyndte mig lige hurtigt at finde noget mad, inden jeg smuttede ind på det værelse, jeg nu boede på. Min kjole lå pænt foldet sammen på den ensomme, slidte kommode, og de stiletter jeg havde valgt til stod ved siden af. Det var noget ret pænt tøj, jeg havde valgt, for jeg havde undersøgt lidt på restauranten igår og havde fundet ud af, at det var en ret dyr en, så jeg valgte noget ret pænt.

Jeg kastede min taske hen på den redte seng med det hvide dynebetræk, og satte mig sukkende på kanten af sengen, med min tallerken med nutellamad i hånden.

Da jeg efter lidt tid var færdig med at spise, satte jeg min tallerken på sengebordet og kiggede klokken på min mobil. Den var fire. Jeg kunne ligeså godt gå igang med at gøre mig klar.

 

Jeg havde fået kjolen på og lagt en lille smule makeup.Klokken var halv syv, og hele min krop rystede af spænding. Jeg glædede mig, men det var første gang, jeg sådan rigtigt skulle ud og spise med ham.  Jeg likede det sidste billede på instagram, og lagde min mobil i min lille skuldertaske jeg skulle have med, hvori jeg også havde en lille parfume og min pung. Jeg tog et lille sprøjt af parfumen på, tog mine stilletter på og smuttede ud af værelset. Jeg kunne høre Andy og Daisy snakke om noget inde i køkkenet.

“Vi ses, Daisy! “ Råbte jeg ude fra gangen af, hvorefter jeg tog min sædvanlige cowboy jakke over, jeg altid gik med, og smuttede ud af hoveddøren.

 

 

Wow, jeg er sulten lige nu - Nå men anyways, glæder mig syyygt meget til at i skal læse næste kapitel!!  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...