Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28275Visninger
AA

6. 5. Busted

 Across the ocean, across the sea,

 Starting to forget the way you look at me now

 Over the mountains, across the sky,

 Need to see your face, I need to look in your eyes

 - Be alright, Ariana Grande

Harry’s synsvinkel:

Vi var kørt ind til Londons centrum, hvor vi fandt et sted at parkere bilen. Jeg trykkede på bremsen, og vi steg ud af bilen. Jeg låste døren, og gik om på den anden side, hvor Melody stod og ventede. Hun var iført en oversized cowboyjakke, hvilket klædte hende virkelig godt, nogle løse bukser med en streg langs siden og basic, hvid t shirt. Hendes smukke, glatte hår var sat op i en løs, tilfældig knold, og så havde hun nogle store hoops i.

Ikke spørg mig hvorfra jeg vidste, hvad de øreringe hed, for jeg ved det ikke.

Men en ting var sikkert, og det var, at hun så overdrevet godt ud.

“Skal vi gå, Mester Styles?" Grinte hun svagt og tog mig under armen.

“Ja, det lyder som en fremragende ide, Fru Clark." Svarede jeg høfligt, og vi bevægede os ned gennem Londons gader. Vi gik ind i en butik, hvor der var en masse tøj, og Melody så ud til godt at kunne lide det.

“Woow, prøv at se den her, er den ikke flot?" Gispede hun og hev en trøje ud fra et bøjlestativ. Imens jeg gik og studerede hende, blev hun ved med at snakke til mig om alt det tøj hun fandt, og jeg kunne ikke lade hver med at smile. Hun var så sød. Og så havde hun virkelig en humor, der næsten slog min, og det var jeg ikke noget for at indrømme. Pludselig kunne jeg høre et skrig, og det kom helt klart fra Melody.

Jeg skyndte mig rundt om tøjstativet, og der stod Melody med et trøje i hånden, hun var blevet helt forelsket i. Jeg åndede lettet op. Piger.

“OH MY GOSH, se lige det her!" Udbrød hun og vendte  bøjlen rundt mod mig, så jeg kunne se trøjen, hvorpå der var tegnet One Direction. Jeg begyndte straks at grine.

“Den MÅ jeg eje!" Skreg hun og lod som om hun var en fan, og løb rundt i hele butikken, imens alle mennesker gloede sjovt på hende, men hun var ligeglad. Hun stoppede op foran mig og lod som om, at hun var ved at besvime, og jeg kunne ikke lade hver med at grine højlydt.

“OH MY FUCKING GOD, DET ER JO HARRY STYLES!" Skreg hun så højt, at dem ude på gaden kiggede spørgende ind, og Melody sprang i favnen på mig, og begyndte at hulke falsk.

“Omg omg omg jeg elsker dig sååå højt!" Råbte hun og lod som om, hun græd, mens jeg ikke kunne lade hver med at grine af hendes skuespil. Jeg så hende i øjnene, og hun kiggede også på mig, og så flækkede vi begge to højt af grin. Jeg grinte så højt, at det gjorde helt ondt i min mave, og Melody faldt og rullede rundt på gulvet. Hendes latter gav genlyd i butikken, og trøjen hun havde fundet før med mig og drengene tegnet på, havde hun stadig knuget ind til sig. Efter noget tid, hvor vi bare havde grint og grint, kom vi nogenlunde til os selv, og jeg hjalp Melody op fra gulvet.

“Du ville have været perfekt som fan, Melody Clark." Sagde jeg, og så stod vi pludselig helt tæt på hinanden. Melody stod næsten helt op af mig, og mit hjerte begyndte at hamre hurtigt. Melody kiggede fra min mave og op på mig, og hun smilede. Jeg kunne se, at hun prøvede at holde masken, men hun var virkelig alt for hyper og glad. Hun udstødte et lille fnis. Hun lagde en hånd på mit hjerte, og kunne nu mærke, hvor hårdt det slog mod mit bryst. Hun fniste kort igen, og stillede så på tærer, hvorefter hun placerede et hurtigt kys på min kind, som sendte en varme ned gennem hele min krop. Hun tog fat i min hånd, og trak mig med hen til kassen. Hun insisterede på at købe t-shirten med mig og de andre drenge, og til sidst overgav jeg mig, og hun købte den glad. Damen bag kassen gav hende posen over disken, ønskede os en god dag, og så tog Melody min hånd, og begyndte at lave gadedrengehop hen mod udgangen. Det var tydeligt, at hun var glad i dag, hvilket også gjorde mig glad.

Hun trak i dørhåndtaget, hvorefter hun slap min hånd og løb ud på den store shoppinggade. Hun lavede en slags pirouette midt ude på gaden, og råbte:

“Du er for langsom, Harry!" Grinte hun samtidig, og jeg skulle lige til at råbe noget tilbage, da en hel flok paparazzier pludselig skilte os ad. Oh nej, ikke nu! Mit blik blev blændet af tusindvis af blink fra deres store kameraer, og jeg ignorerede irriteret de tusind spørgsmål, der svømmede ind. Jeg strakte hals og prøvede at kiggede over den store menneskemængde, der begyndte at samle sig, og jeg kunne se Melody, der forvirret stod og prøvede at komme ind til mig. Jeg begyndte at gå hen mod der, hvor hun stod, men det var næsten umuligt.

“Melody?!" Råbte jeg, og kunne endelig se hendes cowboyjakke bag en fotograf. Jeg puffede ham irriteret lidt væk, og tog så hårdt fat i Melodys hånd, lettet over at have hende igen. Hun kiggede forvirret på mig og sendte mig et 'Hva’fanden’foregår’der' blik.

“Bare følg med, Melody." Sagde jeg og begyndte med hastige skridt at bevæge mig ned af gaden, mens blinkene fra kameraene fortsatte, og en masse råbte:

“Harry, er det din kæreste?" Og “Hvem er pigen?" og lignende, men jeg ignorerede dem og forsøgte bare at komme væk. Det var virkelig synd for Melody at det her skete, jeg burde virkelig også have forudset det. Jeg havde virkelig dummet mig overfor hende, det havde jeg. Vi så endelig en mulighed for at komme væk, og med hurtige skridt trak jeg hende med lidt væk.

“Harry, hvad skete der?!" Spurgte hun forvirret og så på mig.

“Det ved jeg virkelig ikke. Undskyld Melody!" Svarede jeg trist, og gav hende et kram. Hun krammede hurtigt igen, og jeg kunne mærke hendes puls mod min mave.

“Det er okay. Det kan jo ske." Sagde hun forstående, og jeg var øjeblikkeligt glad for, at hun forstod det.

“Skal vi køre hjem til mig og drengene? “ Spurgte jeg og trak hende væk fra krammet, men kun så lidt, at der lige var lidt luft imellem os. Hun nikkede træt, og vi begyndte at gå mod det sted, vi havde parkeret bilen.

 

Melody’s synsvinkel.

På vejen hjem i bilen havde der været en trykket stemning. Vi havde haft en rigtig hyggelig dag, indtil der kom en masse paparazzier, men det havde jeg heller ikke tænkt over. Vi drejede ind på vejen i stilhed, og Harry parkede bilen udenfor huset. Han stoppede bilen, og skulle lige til at tage i bildøren, da jeg tog mig sammen og stoppede ham.

“Harry, vent.. “ Jeg lagde forsigtigt min hånd på hans arm, og han vendte sig mod mig, så hans blik mødte mit. Han sukkede dybt.

“Undskyld, Melo-”

“Nej Harry, det er ligemeget. “ Afbrød jeg ham, og holdt øjenkontakten.

“Det er min skyld, Melody. “ Sagde han trist og kiggede ned. Jeg fangede hurtigt hans blik igen og kiggede direkte ind i de pæne, grønne øjne.

“Det er jo ikke din skyld. Du kunne jo ikke gøre for det. “ Sagde jeg igen. Han skulle ikke tro at det var hans skyld.

“Jeg skulle ha tænkt mig om, Melody. “ Sagde Harry bedrøvet.

“Harry, “ Sagde jeg og løftede hans hoved med to fingre, så han kiggede på mig. “Kan vi ikke bare glemme det? Det kan være ligemeget nu. “ Sagde jeg og kiggede ind i hans øjne, der virkede så fjerne.

“Det er jo lige det, vi ikke kan! Du ved ikke, hvad de kan finde på. “ Sagde han trist og slog ud med armene.

“Men Harry, vi kan ikke gøre noget ved det nu. Det er, som det er. “ Sagde jeg og prøvede at få ham til at forstå det, men han virkede helt væk.

“Jeg.. “ Sagde Harry men stoppede så. Han vidste ikke, hvad han skulle sige.

“Harry, jeg går bare hjem nu.. Du virker så-” Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.

“Undskyld Melody, jeg mener det virkelig! “ Sagde Harry igen, ligesom før. Den måde han sagde det på, fik mig til at føle det hele så.. rigtigt.

“Harry, det er fin-” Men så kunne jeg mærke Harry læne sig ind mod mig, og han plantede et kys på mine læber. Jeg blev chokeret, men nød så det blide kys, der kom fra hans bløde læber. Jeg gengældte det forsigtigt og lukkede øjnene. Pludselig lød en hård banken mod foruden, og vi trak os øjeblikkeligt fra hinanden, og der stod Louis, Niall og Liam så. Jeg kiggede forskrækket på dem.

“Harry! “ Sagde Liam overrasket, og Harry så lige så forskrækket på dem som jeg. Jeg vendte mig hurtigt mod Harry som så det, og kiggede på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men skyndte mig så at åbne bildøren, hvorefter jeg gik ud, smækkede den i og løb hen til Daisy’s hus, med drengenes blikke i nakken.

 

Harry’s synsvinkel.

“Harry, du kan for helvede ikke kysse med hende der! Tænk hvis nogen havde opdaget jer?!”

Sagde Louis opgivende og slog ud med armene. Jeg vidste godt det ikke var smart, men alligevel irriterede det mig, at jeg ikke kunne være sammen med nogle, bare fordi at jeg var ‘pigernes favorit’ og det ville have konsekvenser for bandet.

“Ja, hvad ville der så ske? Kunne i ikke bare være glade på mine vegne?! “ Sagde jeg surt, selvom jeg udmærket godt vidste, at det her ikke tegnede godt.

“Harry, du har kendt hende i to dage! Kender du hende overhovedet?! “ Sagde Liam og så skuffende på mig, som om jeg havde skuffet dem.

Ja, jeg havde kun kendt hende i to dage, men det virkede da som om at jeg kendte hende godt, og kunne de ikke blande sig udenom?

Det kunne de jo tydeligvis ikke.

“Jeg kender hende da godt! Kan i ikke være ligeglade? “ Sagde jeg irriteret og så fra Liam til Niall. Jeg rejste mig træt op fra stolen som jeg irriteret skubbede væk under mig, og gik som med hurtige skridt hen mod mit værelse. Jeg gad virkelig ikke diskutere med dem, det ville jeg ikke spilde min tid på, og det ville alligevel heller aldrig ende op i noget godt.

“Harry. “ Kunne jeg høre niall inde fra køkkenet, og jeg stoppede afventede op.

“Vil du ikke bare.. Passe på? “ Sagde han forsigtigt med sådan en stemme, der gik lige i mig. Jeg sukkede stille og svarede: “Jo. “

 

Woow, mange ting på ét kapitel? Hvad tror i der nu vil ske, efter episoden med paparazziaerne? Afsløre kun så meget som, at det både er godt og skidt... Vent og se ;))

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...