Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28291Visninger
AA

25. 24. Memory loss

My heart is hoping

You'll walk right in tonight

Tell me there are things that you regret

'Cause if I'm being honest I ain't over you yet

Too much to ask, Niall Horan

 

Melody’s synsvinkel:

 

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg var havnet her. Omringet af de hvide mure. Det var ikke lang tid siden jeg sidst var her, og sørgeligt nok føltes det normalt at være her. Jeg satte mig, nok lidt for hurtigt, op i hospitalssengen jeg lå i. Det snurrede i mit hoved, og verdenen flød rundt for mine øjne.

Hvad fanden skete der?!

Jeg lukkede øjnene i, tog en dyb indånding og åbnede dem igen. Jeg så en smule mere klart nu, men dr var stadig noget sært over det. Inden jeg nåede at bekymre mig mere, gik døren op uden at blive banket på. Jeg skulle til at bede personen der kom ind ay banke på næste gang, men da jeg så hvem det var, lukkede min mund sig helt som en lynlås og jeg blev stum. Det var Harry.

Han så på mig. Der var noget bange og utydende i hans blik. Vi stirrede kortvarigt på hinanden, inden han lukkede døren bag sig. Jeg vidste ikke, hvem af os der skulle snakke først, så jeg afbrød stilheden.

“Hvorfor er jeg her, Harry? Hvad er der sket? “ Jeg følte min stemme rystede, for jeg skulle tage mig sammen for ikke at græde. Det var jo ligesom ikke let at snakke med ham. Jeg elskede ham, og han elskede mig ikke. Det var jeg sikker på. Jeg kunne dog ikke lade hver med at tænke på vores møde på hospitalet. Hvornår var det nu, at det skete? jeg følte jeg led af hukommelsestab.

“Du, øhh… Vil du virkelig vide det? “ Sagde han med sorg i stemmen, der bare gjorde, at jeg endnu mere ville vide det. Det så ikke ud til at være en god ting. jeg nikkede stille, og Harry nærmede sig mig. Han skulle lige til at sætte sig på kanten af sengen, da det gik op for ham, hvad han havde gang i, og blev derfor stående hvor han var.

“Du var på en natklub. Med Rose. “ Startede han, og det lød på ham som om, at han virkelig ikke havde lyst til at fortælle mig det. Men jeg vidste, at Harry ikke ville lyve for mig. Eller vidste jeg det? Han havde fortalt mig, at det var os to for evigt. Og han forlod mig.

Jeg kunne knap huske det han fortalte mig. Noget i mig fortalte mig, at det var rigtigt nok, det han sagde. Men det var meget svagt, at jeg kunne huske det.

“Alex var der også. “ Harry hev efter vejret, og jeg havde lyst til at tage ham i hånden. Han lignede en der kunne bryde sammen når som helst. Måske savnede han mig? Nej. Det var ham, der forlod mig. Han elskede mig ikke.

“Han puttede noget i din drink. “ Han lød næsten helt lettet, da han fik det ud. Det besvarede de fleste af mine spørgsmål. Det var nok derfor, at jeg intet kunne huske fra den aften.

“Han… Tog dig med ud på toilettet. “ Fortsatte Harry, der kort lukkede øjnene. Jeg var bange for, hvad det næste han ville fortælle var.

“Han var ikke fuld eller noget… Og du var fuld og på… Stoffer eller noget lignende. Jeg aner ikke hvad det var, han proppede i din drink. “ Sagde Harry og så i jorden. Jeg så væk.

“Han kyssede dig.. “ Harry holdt pause og tog igen en stor, dyb indånding. Hold nu kæft, hvor havde jeg det dårligt lige nu. Jeg skulle sidde og høre på nogen fortælle om mig, der var blevet voldtaget. Og jeg kunne ikke huske det. Og ja, jeg havde regnet den ud nu.

“Han voldtog dig, Melody. “ Sagde Harry stille, og havde vores forhold ikke stået sådan på kant, var jeg sprunget i hans favn. Jeg havde virkelig brug for hans kram, og havde lyst til at trøste ham. Selvom det var mig, der var blevet misbrugt. Han lignede en, der godt kunne bruge et kram.

“Je - jeg.. “ Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var nødt til at sluge det først. Jeg troede aldrig, at Alex kunne finde på at gøre noget så langt ude. Jeg havde lyst til at græde, men kunne ikke. Det var helt uvirkeligt. Det var så få man hørte om, der blev voldtaget. Det kunne da ikke passe, at jeg var en af dem? Og så min ekskæreste?!

“Jeg tror det er bedst, du går nu. “ Fremtvang jeg og så tilbage på Harry. Hans medlidende blik gjorde kontakten mellem vores øjne så intenst, at jeg næsten kunne græde. Uden at svare, uden at virke sur eller noget, vendte Harry sig om og gik mod hospitals døren. Jeg havde lyst til at skrige ad ham. Blive ham om at blive. SKælde ham ud for det han havde gjort. Bede om en forklaring. Men jeg kunne ikke. For at sige det ligeud, kunne jeg ikke. Jeg var simpelthen løbet tør. Jeg kunne ikke klare mere.

 

Harry’s synsvinkel:

Minutterne gik. Timerne gik. Dagene gik. Og for hver dag der gik, mistede jeg et stykke mere håb. Håbet om hende. Om at få hende tilbage. Men der kunne ikke gøres noget. Det var lidt ligesom en novelle. Point of no return. Der sker noget, og du kan ikke ændre det tilbage. Og en åben slutning. I mit tilfælde… En dårlig slutning.

Jeg lå på min seng og stirrede op i loftet. Jeg havde lyst til at græde, men det var hvad jeg havde tilbragt de sidste fire dage på, og nu havde jeg simpelthen ikke flere tårer at græde ud. Jeg var tom for tårer. Og tom for følelser.

Jeg satte mig op i sengen. Tog den notesbog, jeg havde skrevet i de sidste par dage. Det var den eneste måde, jeg kunne koble af på. Ved at skrive sange. De fleste handlede om hende. For ikke at sige alle. Jeg tog blyanten og begyndte at skrive. Jeg vidste ikke om det ville give mening til sidst, men jeg var også ligeglad.

 

‘Now she’s feeling so low since she went solo

Hole in the middle of my heart like a polo

And it’s no joke to me

So can we do it all over again?

If you’re pretending from the start like this

With a tight grip, then my kiss can mend your broken heart

I might miss everything you said to me

And I can lend your broken parts

That might fit like this

And I will give you all my heart

so we can start it all over agian’

Jeg smilede over teksten. Det var ikke helt tåbelig. Hvis jeg nogensinde fik et forhold til hende igen… Så ville jeg synge den for hende.

Det regnede. Kraftigt. Jeg skulle sige det til hende. Nu. Jeg så hende komme ud på vejen. Hun kom smilende mod mig, uvidst om hvad der skulle til at ske. Bare hun vidste bedre. Jeg havde det forfærdeligt med mig selv. Men det var det, der skulle gøres. Det sagde mit management.

“Melody. “ Jeg sagde hendes smukke navn. Hun smilede. Hun kom hen mod mig, men jeg var nødt til at stoppe hende. Hun så undrende på mig, med det våde hår klæbende ned af ansigtet. Alligevel var hun gude smuk.

“Melody. Jeg skal fortælle dig noget. “ Lagde jeg ud. Jeg var faktisk slet ikke nervøs.

“Vi kan ikke være sammen længere. “ Sagde jeg ligeud og smilede. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg smilede. Melody grinede. Jeg troede, hun ville blive ked af det. Men hun grinte bare. Det mest hysteriske, dejlige latter, jeg længe havde hørt. Hold kæft, hvor jeg elskede den tøs. Jeg var jo helt rundt på gulvet.

“Du har ret. Jeg elsker dig ikke. “ Hun grinte endnu mere, og jeg grinte med. Og sammen grinte vi, indtil vi døde.

 

Jeg vågnede badende i sved. Tårerne stod ud af øjnene på mig. Jeg var efterhånden begyndt at få de særeste og værste mareridt. Jeg kunne ikke holde det ud. “Harry? “ Nogen sagde mit navn i den anden ende af rummet. Døren stod på klem, og Louis stikkede et hoved ind. “Hvad sker der? “ Hviskede han, men opdagede så, at den var helt gal, og kom ind i rummet. Jeg så selv forvirret på ham.

“Jeg ved det virkelig ikke. Jeg er begyndt at få de særeste mareridt, og jeg kan ikke holde det ud. Det er med hende. Alt sammen. Jeg er en kæmpe idiot. “ Hulkede jeg. Jeg var virkelig en kæmpe idiot. Ikke kun i drømmene. Men også i virkeligheden. Jeg havde dummet mig på højeste plan. Jeg hadede mig selv.

“Det er okay, Harry. Det kræver tid. Og det var kun et mareridt. Hvad handlede det om? “ Louis snakkede ligesom en bror til mig. Jeg tørrede nogle tårer væk. Jeg elskede Louis for det. Jeg vidste, jeg altid kunne snakke med ham. Og jeg begyndte at forklare Louis. Han afbrød mig ikke eller stillede spørgsmål. Han lyttede bare, hvilket virkelig var det jeg havde brug for. Det sidste jeg kan huske inden jeg faldt i søvn igen var, at Louis rejste sig og gik ud af rummet.

Melody’s synsvinkel:

Jeg havde været bevidstløs i to dage, før Harry kom ind til mig. Og efter det, var jeg på hospitalet i yderligere tre dage. Og dagen efter det, skulle jeg snakke med psykologer og alt muligt. Så idag var første dag, hvor jeg faktisk ikke skulle noget. Jeg havde så brugt det meste af dagen på at tænke på Harry. Det blik, han havde sendt mig, inden han gik ud af døren. Jeg græd, jeg sov, jeg spiste, og så græd jeg lidt mere. Sådan havde hele min dag forløbet. Og om aftenen, havde Rose tilbudt at komme over. Men jeg var så udmattet, at jeg var nødt til at afslog. Min hjerne kunne simpelthen ikke koncentrere sig om andet end Harry, og det var så meget, jeg tænkte på ham, at det gjorde helt ondt.

Og aftenen lå jeg i min seng. Med min mobil. Jeg så, at der var blevet sendt nogle twitter links til mig. Jeg trykkede ind på et af dem, og en video af Alex og Harry dukkede op. Jeg kunne først ikke se hvor det var, men lidt efter gik det op for mig, at det var den natklub vi havde været på. Videoen forestillede Alex og Harry, der stod overfor hinanden, som to vilde hunde. Bagved stod de tre andre drenge, Louis, Niall og Liam, og en meter fra dem stod Melody. Jeg satte modvilligt videoen på play. Den var filmet tæt på, men langt nok væk til, at de andre ikke opdagede at de blev filmet. Eller også havde de bare ikke tænkt nærmere over det.

“Drenge, stop! “ Rose maste sig ind mellem de to drenge. Alex sagde noget til hende, man ikke kunne høre, og skubbede hende ned på cement gulvet. Jeg gispede da jeg så, hvordan hun slog sig og tog sig til hovedet. Jeg var oprigtigt bange for Alex nu hvor jeg så det her, og vidste hvad han havde gjort mod mig. Louis hjalp heldigvis Rose.

“Det var dig der gjorde det! Det var dig, der fucking voldtog hende! “ Skreg Harry, og jeg holdt mig for munden. Den måde han forsvarede mig på. Han bekymrede sig om mig. Måske havde jeg misforstået noget. Men hvorfor kunne han så ikke være sammen med mig? Måske var det bare en facade han stillede op. I virkeligheden var han sikkert ligeglad med mig. Mens mine tanker fik frit løb, begyndte de to drenge at sloes. Jeg så væk. Jeg ville ikke se på. Heldigvis stoppede videoen der.

Jeg lod tårerne få frit løb ligesom tankerne. Først var de lydløse, men jeg kunne ikke holde hulkende tilbage. Jeg hulkede og hulkede. Daisy havde åbenbart hørt mig, for pludselig kom hun undrende ind af døren, og da hun så, hvordan min mascara hang og der trillede tårer ned af kinderne på mig, farede hun over til sengen.

“Lille pus dog. “ Sagde hun kært og trak mig ind i sin favn. Og sådan lå jeg, indtil jeg havde grædt alle mine tanker og tårer ud. Jeg kunne græde endnu flere, men jeg havde ikke energi nok. Jeg var alt for træt. Jeg forstod det ikke. Det var lige gået så godt. Men så så jeg ham på hospitalet, og så skete det på natklubben. Og så ramlede alt sammen for mig. Tank, at bare have ham kort en del af mit liv igen, kunne få mig så langt ned igen, Han betød virkelig alt for mig. Og det var forfærdeligt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...