Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28275Visninger
AA

21. 20. It's over

Once upon a time I was falling in love

But now I'm only falling apart

And there's nothing I can do

A total eclipse of the heart

total eclipse of the heart, Bonnie tyler

Melody’s synsvinkel:

Jeg blinkede træt med øjnene, da jeg vågnede. Jeg overvejede at lade med at stå op, for det var lørdag, men jeg havde en aftale med Daisy. Jeg opgav til sidst og åbnede øjnene, og fik noget af et chok da jeg så, at jeg ikke lå i min egen seng. Og på et millisekund kunne jeg huske alt fra hvad der var sket om aftenen, og et stort smil bredte sig på mine læber. jeg kunne høre en vejrtrækning ved siden af, og jeg drejede hovedet og så, at det var Harry, der lå og trak vejret tungt. Hans mund stod lidt åben, hans øjne var lukket i, og hans hår lå og bugtede sig på hovedpuden. Jeg strøg en tot hår væk, der dækkede hans ene øje, men kom så igen i tanke om aftalen jeg havde med Daisy, og rejste mig op fra sengen. Jeg satte mig på kanten og satte mine bare fødder på gulvet, der var lidt koldt. Så rejste jeg mig op, trak mit tøj på og satte mit hår i en knold, så man ikke kunne se, hvor filtret det var.

Jeg listede stille ud af værelset, men lige før jeg gik ud af døren ud til gangen, så en tegneblok og en kuglepen, og hurtigt skrev jeg en besked til Harry, så han ikke blev bekymret for, hvor jeg var henne:

Har en aftale med min søster. Var nødt til at gå - tak for en dejlig aften. Savner dig allerede - love, Mel.

Jeg lagde den ved siden af ham, på hans natbord og betragtede hurtigt hvor smuk han var, når han lå der og sov. Tænk, at jeg virkelig var hans kæreste - tænk, at han ville have mig. Jeg placerede et kys på hans pande, hvorefter jeg listede ud af hans værelse, og jeg fortsatte min listen ud i gangen. Jeg gættede på, at de andre drenge nok var hjemme nu, så dem ville jeg heller ikke vække. Hvilket mindede mig om, at jeg også savnede dem vildt meget.

Jeg tog mine sneakers på og tog forsigtigt i dørhåndtaget, hvorefter jeg åbnede døren ud til den friske morgenluft. Der var ingen vind, og det duftede frisk af regnvejr. Jeg lukkede langsomt døren i igen og smuttede hjem med et stort på læben.

Harry’s synsvinkel:

jeg vågnede langsomt og tog min mobil der lå på mit sengebord, men så så jeg, at der lå en seddel. Den var fra Melody, og jeg læste den igen og igen, og jeg fik et kæmpe smil på læben. Igår havde været fantastisk. Og min kærlighed til hende var kun vokset. Jeg tog min mobil og så, at jeg havde fået en besked fra mine managers.

Åh nej.

Det her kunne kun tyde dårligt.

Jeg gik modvilligt ind på besked, og læste den:

‘Harry, vi vil gerne have endnu et møde. I dag. Med dig, alene. Klokken et’

Og intet mere. mere stod der ikke. Og jeg vidste med det samme, at der var noget helt galt. Jeg gabte og rejste mig fra sengen, tog et langt, varmt bad og tog tøj på. Så spiste jeg morgenmad med drengene, og heldigvis var den trykkede stemning lettet lidt.

“Jeg har et møde med mine managers i dag. “ Sagde jeg og tog smørren fra Niall, der lige var blevet færdig med den. Alle drenge så spørgende på mig. Louis tog en bid af sin rundstykke. “Hvorfor? Jeg troede vi havde fridag. “ Spurgte han med munden fuld af mad.

“Det ved jeg ikke. Men det er alene. “ svarede jeg og så ned i min mad, mens jeg smørrede smørren på brødet.

“Tror du det er… Melody? “ Spurgte Niall og så bekymrende på mig. Og så gik det op for mig, at de faktisk ikke engang viste, at Melody havde været her i går.

“uhmm, “ Begyndte jeg. Jeg var jo helt sikker på, at det var Melody, og jeg var bange for, at mine managers vidste, at hun havde været her i går. Men det lod ikke til, at drengene vidste det. Jeg havde det dårligt med at lyve for drengene, men jeg var nødt til det.

“Det ved jeg ikke. Nu må jeg se. “ Sluttede jeg min sætning, og vi spiste videre. Tiden fløj afsted, og snart var klokken et. Jeg kunne mærke at min puls langsomt begyndte at stige. Jeg tog min mobil og så, at der var fem minutter til at min taxa ville være her. Jeg skyndte mig at sætte halvdelen af mit hår i en knold, så greb jeg mine støvler og tog dem på, og til sidst tog jeg min frakke og tog den på. Så råbte jeg et hurtigt farvel til drengene og skyndte mig ud af hoveddøren, og heldigvis var der ingen paparazzier. Det orkede jeg ikke lige nu. Min taxa holdt og ventede på mig, og jeg satte mig stille ind i den.

Melody’s synsvinkel:

“Daisy? Jeg er hjemme! “ Råbte jeg og smækkede hoveddøren i. Jeg kunne høre Daisy’s fodtrin på vej ned af trapperne, og jeg skubbede mine sko af. Daisy kom humpende ned i gangen med et stort, lumsk smil på læberne, lige som jeg forestillede mig. Hun stillede sig afventede op af dørkarmen og prøvede at læse mig.

“Og hvor har du så været om jeg må spørge, unge dame? “ Sagde hun fjollet og gav mig elevatorblikket. “Ingen steder. “ Svarede jeg tilbage og fnisede, og bevægede mig ind i køkkenet for at få noget morgenmad og så, at der stod to tallerkner med lækker brunchmad på. Jeg hvinede og så på Daisy, som grinte.

“Har du lavet det her til os? “ Spurgte jeg og satte mig på den ene side af bordet ved den ene tallerken, og Daisy satte sig overfor mig ved den anden. “Andy har. Men han er på arbejde nu. Nå, men Mel, fortæl mig… “ Svarede Daisy, og så fik hun ellers hele historien. Om hvordan jeg troede, at Harry ikke gad mig længere, og hvordan han sagde, at han havde savnet mig, og undskyldte. Og hvordan det endte - men det fik hun ikke i detaljer.

“Omg! Det er altså bare FOR cute! “ Hvinede Daisy og tog en bid af sin pandekage, og så begyndte hun ellers at snakke om, hvor en typisk kærlighedshistorie det var, og jeg grinte halvdelen af tiden. Mit liv var perfekt - jeg havde den dejligste kæreste, og den bedste søster.

Harry’s synsvinkel:

Jeg gik ind i elevatoren, trykkede på anden etage, hvor jeg vidste, jeg skulle hen, og dørene lukkede. En lav musik spillede i højtaleren, og det gik op for mig, at det var en af mig og drengenes sange. Jeg nynnede lavt med på den, og så var jeg ellers ved anden etage. Jeg gik ud af elevatoren og hilste på et par velkendte ansigter, og så mødelokalet lidt længere foran mig. Jeg tog en dyb indånding og tog i håndtaget ind til det lokale, jeg i går næsten var flygtet fra. Der blev stille i lokalet, da jeg satte mig til rette på den samme stol, jeg altid sidder på. Jeg rømmede mig.

“Harry, det her er seriøst. “ Startede min egen manager, og jeg så med et ondt blik på ham. Han ignorede det og fandt et printet billede frem, og jeg kunne med det samme genkende det. Det var fra i går, da vi stod og kyssede lige uden or min dør. Billedet var taget nok omkring fem meter væk fra døren.

Pis.

Hvordan kunne jeg ikke have opdaget det i går? Jeg kunne have betalt ham der havde taget billedet for ikke at offentliggøre det! Jeg hader mig selv. Hvordan kunne jeg være så dum? At kysse hende der?

“Harry, alle medierne går amok over det her. Og alle de andre billeder. “ Han fandt fem andre billeder frem, med mig og Melody. Et billede hvor vi går på et fortov, og jeg kysser hende på munden, et billede af vores hænder der ligger sammen på bordet på restauranten, et billede af hvor vi kysser da vi sejlede, det gamle billede fra da vi blev fanget af paparazzier første gang og vores date før.. At vi kørte galt.

“Harry, det er slut. “ Sagde min manager og lagde billederne på bordet.

“Ja! Det ved jeg! Det kommer aldrig til at ske igen, det lover jeg! “ Sagde jeg overbevisende, og mente det hele.

“Nej Harry, jeg mener det. Det er slut. Dig og Melody. Slut. “  Sagde han, og jeg så op på ham. Nej, det kunne han ikke mene. Det kunne ikke passe, det jeg lige havde hørt!

“Hvad? Jamen, det kommer ikke til at ske igen! “ Sagde jeg igen og kunne mærke tårerne presse på. “Nej Harry, det er slut. I kan ikke være sammen længere. “ Ordene stak hårdt i mig, og jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. Jeg plejede ikke at græde, men jeg ved ikke hvor det her kom fra.

“Harry, vi sagde det også til dig i går! Og du holdt det ikke. Du er nødt til at sige det til hende.” Sagde han igen, og jeg spærrede øjnene op. Hvad?! Sige det til hende?!

“Det kan jeg sgu da ikke! Jeg elsker hende! “ Udbrød jeg lidt for højt.

“Harry, sådan er det! “

“Og hvad vil i have mig til at sige til hende?! “

“At det er slut. “

At det er slut.

***

Jeg kunne mærke endnu en tårer trille ned af min kind, da jeg sad i taxaen. Jeg kunne ikke fatte, at vi ikke skulle være sammen længere. Men jeg vidste, at det var min skyld. jeg skulle have passet mere på. Jeg skulle have beskyttet Melody for alt det her - hun fortjente ikke at blive rodet ud i sådan noget her. Tænk, at hun gad at være sammen med mig.

Taxaen trillede ind foran mit hus, og jeg steg ud uden at sige tak for turen. Jeg gik hen til døren og låste den op. Drengene var ikke hjemme, de var til et interview. Jeg havde brug for dem lige nu, brug for at snakke med dem. Jeg vidste, hvad der snart skulle ske. Og jeg ville gøre alt for at forhindre det - men jeg vidste, at der ikke var noget at stille op.

Jeg havde siddet med min mobil i min hånd i nok en time nu, og klokken var omkring otte, og jeg vidste drengene ville være hjemme klokken ni. Jeg lukkede kort øjnene. Jeg vidste, at det var ved at være nu. Jeg tændte min mobil, og med skælvende hænder fandt jeg Melody’s nummer.

‘Mød mig ude på vejen om fem’

Endte jeg med at skrive og fortrød straks, men jeg vidste, at der ikke var noget at gøre. Jeg tog min deodorant og sprøjtede det på mig, redte mit hår igennem og tog derefter igen min mobil. Melody havde svaret.

‘Okay, er der noget galt? ‘

Hun var altid så sød. Men åh, hun skulle bare vide.

Melody’s synsvinkel:

Harry havde skrevet at vi skulle mødes ude på vejen, og selvom det bare var i en besked, virkede det som om, at der var noget galt. Han plejede ikke at skrive på den måde. Det virkede som om, at han skulle sige noget. Jeg lå på min seng, og havde været ude og shoppe med Daisy hele dagen, så jeg var ret træt. Jeg rejste mig og tog en langærmet, mørkeblå t-shirt på, der sad ok tæt, og beholdte de stramme, sorte jeans på, jeg allerede havde på. Jeg redte hurtigt håret igennem og tjekkede at min mascara stadig sad pænt, og det gjorde den. jeg lod min mobil ligge, og løb ned af trappen, hvor jeg tog nogle sneakers på. Siden klokken allerede var otte tænkte jeg, at vi nok ikke skulle et specielt sted hen, så jeg lod min jakke hænge, og smuttede derefter ud af døren.

Jeg gik ikke mere end et par skridt, før at det begyndte at dryppe. Jeg sukkede kort for mig selv men fortsatte så med at gå, og uvejret tog til. Jeg kom ud på vejen og gik langsomt med armene over kors, og så kunne jeg se Harry, ti meter fra mig. Selvom det styrtregnede, så han fantastisk ud. Jeg kunne mærke at mit hår begyndte at klæbe sig ind til mit hoved på grund af regnen.

“Melody, “ Han stod to meter fra mig og stoppede op. Jeg blev pludselig lidt nervøs - selvom det regnede helt sindssygt, kunne jeg se, at han havde helt røde, udspilede øjne, som om at han havde grædt. Jeg skulle til at fortsætte hen til ham - men han virkede helt fraværende og jeg stoppede op. Først så han ned i jorden og lod lyden af regnen tage over.

“Harry? “ Spurgte jeg nervøst og prøvede at fange hans blik, men hans blik flakkede.

“Melody, jeg er ked af det.. “ Startede han, og så mig i øjnene. Jeg var komplet forvirret. Hvad mente han? Hvad var han ked af?

“Harry, hvad mener du? “ Spurgte jeg og mærkede vandet sive gennem min tynde trøje. Jeg fortrød, at jeg ikke havde taget en jakke på. Harry holdt blikket og lod hans uimodståelige, grønne øjne gennembore mine.

“Jeg..” Stammede han som om, at han ikke kunne finde ordene på det, han ville sige. Jeg ville tage den ene hånd op for at lægge den på hans skulder, men han undveg. Hvad var der galt?

“jeg.. Vi.. Vi kan ikke være sammen længere. “

Jeg forstod ikke de ord, der kom ud af hans mund. Jeg forstod ikke, hvad det var, han stod og sagde. Inderst inde var det fordi, at jeg ikke ville tro det. Det var for forfærdeligt til at tro det. jeg lukkede kort øjnene i og så på ham.  Regnen skyllede ned over os begge. Jeg så op i igen i hans øjne, der ikke havde udtryk. De sagde ingenting. Fortalte mig ingenting. Viste ingenting. Og som jeg stod der, midt på vejen, gennemblødt af regnen, der hurtigt blandede sig med mine saltede tårer, forlod han mig. Forlod mine tusind spørgsmål. Forlod mine tårer, mine følelser. Forlod mig.

jeg ville råbe efter ham. Løbe hen til ham. Hvorfor? Men min krop gjorde ingenting. Som limet fast på stedet. Det, der havde gjort mig glad de sidste måneder, det, som på ingen tid var begyndt at betyde alt for mig, var væk. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg stod der, stirrede ud i luften, mens mine varme tårer forenede sig med den kolde regn. jeg var isnende kold og følsesløs. Men smerten var ingenting i forhold til hvordan jeg havde det indeni. Intet ville kunne erstatte alt det han havde givet mig.

  Shiiiit, jeg brugte lang tid på det her kapitel, vidste ikke helt hvordan jeg skulle skrive det - og jeg kunne bare ikke vente med at udgive det! Men jeg har besluttet at fortsætte historien istedet for at stoppe den nu, da jeg syntes det ville være lidt sjovere <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...