Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28275Visninger
AA

20. 19. No text

Tell me honestly

If you're still loving me

Looking into my eyes, honestly!

honestly, Harem Scarem

harry’s synsvinkel:

Vi skulle til et møde med vores manager i dag, og man kunne nok ikke ligefrem påstå, at det var noget, jeg glædede mig til. Jeg vidste udmærket godt, hvad vi skulle snakke om. Jeg var sur og vred, men ikke mindst sur på mig selv. Jeg ville ikke miste Melody - og får første gang var jeg bange for, at det ville komme til at ske. Men hver gang overbeviste jeg mig selv om, at det nok skulle gå. Selvom min underbevidsthed sagde noget andet.

“Harry, så kom dog! “ Og når ja. jeg glemte vidst helt at fortælle, at de andre drenge havde været irriteret på mig lige siden i forgårs.

Flashback:

“Hvor er jeg bare fucking skuffet over dig, Harry! “ Sagde Louis endnu en gang og lod sine hænder falde slapt ned langs siden på ham. Han så med vrede øjne på mig, men skuffelsen skjulte han heller ikke.

“Harry, vi sagde til dig, at du skulle passe på. Hvorfor kan du ikke bare være lidt mere forsigtig?! “ Liam’ blik var rettet direkte på mig. Jeg vidste, at jeg havde dummet mig. Det var en dum ide at tage på restaurant med hende. Men hvorfor fanden havde jeg heller ikke lov til det? Hvorfor kunne de skide paparazzier ikke bare holde sig væk?
 

Selv Niall havde fortalt, at han var trist over, at jeg havde misbrugt hans tillid. Men det havde jeg jo ikke - For jeg havde sgu da lov til at gå i byen med Melody! Jeg forstod godt hvad drengene mente, men jeg følte mig også pludselig lidt alene. Det var som om, at de holdte med vores manager.

“Harry! “ Liam rev mig endnu en gang ud af mine forvirrende tanker, og jeg rejste mig gabende fra sofaen. Jeg kunne mærke hvordan drengene gloede på mig, mens jeg gik ud i gangen og tog mine sko på. Jeg greb min jakke, trak den på, og åbnede døren, mens jeg ignorerede drengenes blikke. Der holdt allerede en bil udenfor, og en sikkerhedsvagt stod udenfor bilen og ventede. Jeg plejede at fjolle og snakke med dem, men ikke i dag. Jeg satte mig uden at sige noget ind i bilen, og de andre drenge kom ind lidt efter. Vi kørte i stilhed over til mødet.

***

“Okay, jeg har fattet at i er sure på mig, men hvad er det, i vil have ud af det her? “ Spurgte jeg endnu en gang, og så rundt på de forskellige mennesker, der sad samlet om det store, runde bord. Louis sad på min ene side, Liam på den anden, og ved siden af Liam sad Niall. Og alle de andre var managers og mennesker der mente, at de skulle blande sig i mit privatliv. Min personlige manager så endnu engang på mig, foldede hænderne på en provokerende måde og lænede sig tungt tilbage i sædet.

“Du skal ikke ses med hende længere. “

Mit hjerte stoppede med at banke et kort øjeblik og jeg lukkede kort øjnene i. Det kunne bare ikke passe. Jeg knyttede næverne under bordet.

“Får din skyld, for bandet, for fansene og for Melody. “

Da han sagde hendes navn, gik der gang i alle mine følelser. Jeg kunne for helvede ikke stoppe med at se hende! Jeg elskede hende! Hvad bildte de sig ind?!

“Det kan i sgu da ikke mene! “ Mine frustrationer blev med ét sat i gang, og jeg kom til at banke mine hænder hårdt i bordet, så der blev helt stille, og jeg kunne mærke de andre tre drenges bekymrede blikke på mig. Hvorfor gjorde de ikke noget?!

“Hvorfor kan han ikke se hende? De andre drenge kan jo godt se deres kærester.. “ Niall’s stemme var helt lille, men stor nok til, at alle hørte hvad han sagde. Havde vi ikke siddet rundt om det her bord, havde jeg krammede ham tusind gange nu.

“Det har ikke noget at gøre med hvem han er og hvem der er hans kæreste - men han kan åbenbart ikke finde ud af at holde hende hemmelig, eller i det mindst holde deres forhold afdæmpet. Derfor. “ Min manager tog en slurk af hans kaffe og afventede et svar fra mig. Der var helt stille i rummet.
Fuck. Hvor.Jeg.Hader.Ham.

Okay, der var helt klart ulemper ved at være kendt. Og det her var en af dem.

“Det er sgu da fordi at fansene og pressen vil have et svar på om vi er kærester eller ej! Og det vil i jo heller ikke have at jeg giver dem, vel?! “ Fuck, hvor var jeg sur lige nu. Jeg så rundt på alle i rummet - ingen vidste, hvad de skulle svare. For de vidste, at jeg havde ret. De vil ikke offentliggøre et svar på mig og Melody’s forhold, for så mener de, at vi mister fans, fordi jeg åbenbart er ‘favorit’, men de gider heller ikke at have alt den forvirring og opmærksomhed i medierne - seriøst, hvad forventer de?!

“Harry, du kan ikke se hende længere. “

Ordene gik igen og igen i mit hoved.

Jeg skubbede i raseri stolen væk fra bordet, og selvom jeg vidste at alles blikke var rettet mod mig, gik jeg med vrede og hastige skridt over til glasdøren, som jeg uden tøven rev op, og spækkede hårdt i bag mig, hvorefter jeg styrtede gennem bygningen og ud på gaden.

***

Melody’s synsvinkel:

Nogle dage senere

Mit humør var helt dårligt, og jeg havde igen intet at lave. Det var fredag. Jeg var vildt nervøs - Harry havde ikke ringet eller skrevet de sidste dage, han havde ikke svaret på mine beskeder, og han var ikke kommet over. Hvad havde jeg gjort forkert? Det måtte være episoden på restauranten. Jeg havde på fornemmelsen, at der var noget helt galt, og jeg kunne jo heller ikke glemme det skænderi han havde med de andre drenge, den samme dage som episoden på restauranten. Og jeg havde heller ikke haft kontakt til Rose, hende og Wayne var helt fortabt i hinanden. Tanken gjorde ondt. Jeg følte, at jeg var blevet glemt. Var det ikke meningen, at man skulle sige bedste venner før kærester? åbenbart ikke. Jeg kunne høre den velkendte SMS lyd på min mobil, som jeg ikke havde hørt i flere dage. Et lille håb kom frem i mig, men da jeg tjekkede, hvem det var, brød skuffelsen ud. Det var ikke Harry. Det var Alex.

‘Melody, please! ‘

Jeg sukkede højlydt og rullede med øjnene. Jeg gad virkelig ikke bruge min energi og tid på ham.

‘Gider du godt at lade hver med at skrive til mig? Tak’

tastede jeg hurtigt ind på tastaturet på min mobil, hvorefter jeg slukkede den og smed den på sengen. Jeg skulle til at gøre det samme, da en stemme råbte på mig:

“Mel, kom nu ned og hyg dig med os! “ Det var Daisy. Hun havde ikke lagt skjult på at hun havde bemærket mit nedladende humør, og hun forsøgte hele tiden at få mig til at blive gladere.

Jeg overvejede kort at blive på værelset, men det ville bare få mig til at blive endnu mere deprimeret, så i stedet gik jeg ud af værelset og nedenunder, hvor Daisy og Andy havde smidt sig i sofaen, med en kop kakao og nogle cookies. En film kørte på fjernsynet. De så begge op, da jeg kom ned.

“Hey girl! “ Sagde Daisy opmuntrende og rykkede sig i sofaen, så der var plads til mig. Jeg dumpede ned og snuppede en chokolade cookie, som jeg straks satte tænderne i. “Hva så? Hvad gør, at du er så ked af det? “ Spurgte Andy og tog selv en cookie. Jeg holdt blikket på tv’et og trak på skuldrene. “Er det Harry? “ Spurgte Daisy og strøg mig over håret. Hun kendte mig for godt. Jeg behøvede ikke engang at svare, før hun trak mig ind til sig. Jeg kunne mærke tårerne presse på, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg var bare så forvirret, og bange for, hvad der var sket. Han plejede altid at svare mig, så noget var der galt, det var jeg helt sikker på.

“Tag over til ham. “ Sagde Daisy så, og jeg rejste mig brat op fra hendes trygge favn. jeg skulle lige til at protestere, da det gik op for mig, hvad hun havde sagt. Jeg havde inderst inde lyst til at gøre det - men hvad nu hvis han ikke ville have mig til at komme?

“Jeg ved ikke… “ Mumlede jeg stille, og så på Daisy, som smilede til mig. “Kom nu. Man kan tydeligt se på dig, at du ikke kan holde ud ikke at være sammen med ham. “ Wow, hvor skulle hun altid afsløre mig? Hun kendte mig FOR godt.

“Gå nu! “ Grinte Daisy, og jeg sukkede. Det var værd at prøve. Jeg rejste mig sofaen og løb op på mit værelse, hvor jeg tog en stor, grå hoodie på, redte mit lange, brune hår igennem og lagde lidt mascara, og så var jeg ellers klar. Jeg havde nogle stramme, sorte jeans på. Jeg kiggede kort på min mobil - men lod den ligge. Jeg overvejede kort, om det her nu var en god ide. Hvad nu hvis han var sur på mig? Men der var jo ikke andre muligheder for at finde ud af det på, udover at tage hen til ham. Jeg løb ned af trappen igen og ud i gangen, hvor jeg tog nogle sneakers på.

“jeg går nu! “ Råbte jeg og tog fat i håndtaget.

“Hvornår er du hjemme? Husk vi har en aftale i morgen! “ Kunne jeg høre Daisy råbe tilbage. Jeg tænkte kort. “Det ved jeg ikke. Vi ses! “ Og lige da jeg gik, forestillede jeg mig Daisy sidde tilbage med et lumsk smil på læben.

 

Harry’s synsvinkel:

De andre drenge var taget i byen, så jeg var alene hjemme. Min tanker var kun rettet mod Melody - Jeg havde ikke svaret på hendes beskeder eller noget som helst de sidste par dage, og jeg havde det vildt dårligt med det. Samtidig var jeg utrolig vred. Hvorfor skulle mine managers holde mig fra at se Melody? Det kunne vel ikke skade, hvis jeg var sammen med hende, uden de vidste det. Jeg kunne jo tage over til hende nu?Mine tanker gik ikke længere, for de blev afbrudt af en banken på hoveddøren. Hvem bankede dog på døren nu? Jeg rejste mig fra min seng, og kiggede kort ind i spejlet. Jeg havde nogle shorts på og en hvid t shirt, og mit hår var sat i en knold. Et typisk hjemme outfit. Jeg åbnede døren og gik igennem huset, før jeg nåede til gangen, og hev i håndtaget.

Jeg havde ingen anelse om, hvem der stod på den anden side, men hun var nok den sidste, jeg ville have gættet på.

Hendes lange, glatte, brune hår vajede stille i vinden, og hendes smukke øjne så direkte ind i mine grønne. gud, hvor havde jeg savnet hende. “Harry… “ Mumlede hun stille, men jeg tillod hende ikke at sige mere, før jeg bøjede mig lidt ned, lagde mine hænder på hendes røde kinder og kyssede hendes kolde læber. Jeg kunne ikke beskrive, hvor meget jeg havde savnet hende, og jeg fortrød inderligt, at jeg ikke havde gjort noget de andre dage. Jeg slap stille hendes læber og mumlede lavt:

“Undskyld, Melody. Undskyld. “

Melody’s synsvinkel:

Stille trak Harry mig med indenfor, men uden at bryde kysset. Jeg vidste med det samme, at de andre drenge ikke var hjemme. Hurtigt skubbede jeg mine sko af, og Harry lagde en hånd på min hofte, hvorefter han løftede mig op og skubbede mig blidt ind mod væggen. jeg havde savnet ham som en sindssyg. Han udviklede langsomt kysset, og ikke en eneste gang kunne jeg lade hver med at smile. Langsomt stoppede han kysset, men holdt mig stadig op mod væggen, og stille kørte han en tot hår om bag mit øre, mens han så kærligt ind i mine øjne.

“Jeg har savnet dig, Clark. “ Hviskede han lavt.

“Ikke mere end jeg har savnet dig, Styles. “ Fnisede jeg lavt tilbage, og Harry’s læber fangede mine igen. Han bar mig væk fra væggen uden at slippe mig med læberne, og før jeg vidste af det, havde han smidt mig på sengen i hans soveværelse. Forsigtigt trak han min hoodie over mit hoved, uden at stoppe med at kysse mig. Jeg fnisede kort, og rodede i hans hår, der nu var faldet ud af hans knold. Jeg trak hans bluse over hans hoved - og ja, så kan i nok selv regne ud, hvordan det endte.

 

    Tør næsten ikke at publicere næste kapiteeeeeel!!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...