Mrs. Heartbreaker | Harry Styles

Juletiden er lige om hjørnet. Skylar og Harry har massere af planer og idéer til at gøre julen anderledes i år, men Harry har den store kamp om hendes forældres accept, plus at fortiden dukker op og formår at gøre julen svære for dem end nogensinde før. Valg skal træffes, og konsekvenser opstår. Spørgsmålet er bare, kan I klare presset og står de ved hinandens side i medgang og modgang?

Dette er en jule-bonus af "Mr. Heartbreaker" + deltager i "Skriv en julehistorie" og vi benytter valgmulighed 4.

23Likes
24Kommentarer
5191Visninger
AA

11. 9 ❅ 24. December | “Skylar Ross, vil du gifte dig med mig?”


24. December 

Juleaften / 4. Advent

Et blidt kys på min næsetip var hvad der vækkede mig denne morgen. Et forelsket smil dannede sig på mine læber, da jeg slog øjne op, og de med det samme mødtes med et par skinnende grønne øjne. Skylar hår var uglet og stod ud til alle side. Rester af hendes mascara fra dagen før lå under hendes øjne, og selvom hun lige var stået op, kunne jeg ikke lade vær’ at smile over, hvor smuk hun var. 

Skylar nussede mig blidt i håret. “Glædelig jul, baby,” lød det hæst fra Hende, idet hun smilende tegnede cirkler på min bare overkrop. Hendes øjne var fastlåst til mine. Jeg udstødte en gryntende lyd, da jeg tog fat omkring hendes liv og træk hende tæt ind til mig.

I aften var det juleaften og som nævnt ville den dette år blive tilbragt med begge vores familier, hvilket inkluderede min mor og hendes mand, min far, min storesøster Gemma, Skylars mor og far og hendes storebror Dylan. Dette var første år hvor begge vores familier ville være samlet juleaften, hvilket for os som et par skulle blive noget helt specielt. Skylar vidste det bare ikke endnu.

“Jeg kunne blive liggende sådan her hele dagen,” konstaterede jeg søvnløst. Jeg kyssede blidt hendes skulder, inden jeg lukkede mine øjne i igen. 

“Det er jo juledag!” hvinede hun energisk og rev sig ud at mit greb. Det gik først op for mig, at hun havde rejst sig op i sengen og var begyndt at hoppe, da jeg mærkede madrassen ryste. En smule irriteret over at få forstyrret min ‘søvn’, satte jeg mig op i sengen. 

Skylar stoppede med at hoppe, og satte sig istedet på mig med et ben på hver side, så vi nu sad med front mod hinanden. “Vi skal have noget ud af dagen,” sagde hun og kiggede på mig med et bestemt udtryk. 

“Jeg kunne finde på noget vi kunne få dagen til at gå med. Dig og mig,” svarede jeg hende frækt, mens jeg begyndte at kysse hende ned langs hendes hold. Et svagt grin og et par støn forlod hendes læber, inden hun rejste sig fra sengen og grinende og rystende på hovedet forlod soveværelset. Mit blik fulgte hende nøje, indtil hun var ude af syne. 

Efter samtalen mellem Skylars forældre og jeg i går, var aftnen forløbet bedre end forventet. Vi havde spillet et par brætspil, inden vi var gået i seng ved midnatstid. Dog var ikke mange ord blevet udvekslet mellem William og jeg, i modsætning til Victoria som havde været meget snaksaglig efter vores samtale, hvor jeg havde fortalt dem om frieriet. Jeg kunne tydeligt mærke, at William ikke var glad for - og i ser ikke havde givet sin accept til den gestus, jeg havde planlagt for i aften. 

Nervøstien steg og adrenalinet begyndte at pumpe rundt i kroppen på mig, da mine tanker faldt på frieriet. Jeg havde gennem hele december måned sammen med Skylars bror, Dylan planlagt den perfekte måde, at bede Skylar gifte sig med mig, så nervøsitet var stor for at det eller nogle skulle ødelægge det. William. 

Efter at jeg havde ligget i et stykke tid og tænkt det hele igennem, valgte jeg at rejse mig. Inden jeg gik i stuen træk jeg en hvid t-shirt over hovedet, så jeg ikke længere kun var iført mine grå jogging bukser. Jeg kiggede kort ud af vinduet, hvor jeg opdagede et nyfaldne lag sne havde lagt sig over Manchester. 

En masse grin og latter lød højt fra stuen og jo tættere på jeg kom, jo højere blev latteren. Jeg blev hurtigt klar og at det var Skylar og hendes far, da jeg trådte ind i stuen. Begge deres blikke blev rettet mod mig. 

“Endelig kunne du stå op, sovetryne,” grinede Skylar. Jeg kunne mærkes hendes blik følge mig, da jeg gik hen i sofaen og satte mig ned ved hendes side. 

“Der var jo en, der ikke ville lade mig så i morges, så jeg skulle lige indhente den tabte søvn,” svarede jeg hende kækt tilbage og lagde en arm omkring hendes skulder. Skylar rullede med sin øjne og rakte tunge af mig. Det var en af disse ting, jeg elskede ved vores forhold. Der var plads til, at vi kunne være en smule barnlige sammen. 

Jeg prøvede så vidt muligt at kigge fornærmet på Skylar, dog havde jeg svært ved at holde masken, så istedet begyndte jeg at kilde hendes mave. Skylar udbrød i en høj latter, mens hun sprællede med sin ben og arme, hvilket fik mig til at brøde ud et grinflip ligesom hende. I et kort øjeblik føltes det kun som, at der kun var os to i verden. At vi var i vores helt egen bobbel. 

“Skylar har du noget i mod, at jeg lige låner Harry?” lød det pludseligt spørgende i en blid tone fra Skylars far, William, som rev os ud fra vores bobbel. Både Skylar og jeg kiggede overraksende på ham, dog rystede Skylar på hovedet, inden hun rejste sig fra sofaen og forlod stuen. Modsat i går var rollerne i denne situation ombyttet, og det var nu mig, der kiggede afventende på William. 

William rejste sig fra sofaen. “Jeg var vidst ikke helt fair overfor dig,” indrømmede han og så undskyldende på mig, inden han fortsatte: “Jeg kan jo se, at du gør min datter lykkelig, og i sidste ende er det vel det vigtigste.”

“Siger du, hvad jeg tror, du siger?” spurgte jeg overrasket over de ord, der havde forladt Williams læber. Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle høre ord som disse komme fra ham. Jeg var i chok - på den gode måde. 

“Jeg siger ikke, at du er tilgivet for dine handlinger overfor Skylar i fortiden, men jeg klar til at arbejde på fremtiden,” svarede han, inden han kiggede på mig med et seriøst blik. “forstået?” spurgte han. Jeg nikkede forstående, mens jeg rejste mig fra sofaen. 

“Tak, sir. Det betyder mere end du aner.” Jeg omfavnede ham i et mandeligt kram da jeg nåede hen til ham, som han venligt gengældte ved at klappe mig blidt på ryggen. 

“Please kald mig William,” grinte han dybt, da vi afbrød krammet. “Men Harry?” sagde han på vej ud af døren, der førte ind i køkkenet. Han vendte sig om og kiggede på mig. Jeg nikkede.

“Rom blev ikke bygget på en dag,” citerede han og forlod stuen.

Mørket udenfor havde lagt sig udenfor, og julelysene var blevet tændt ude på den lille altan, der hørte til lejligheden. Juletøjet var kommet på, og duften af steg, and, brun sovs og kartofler - julemad var så småt ved et melde sin ankomst ligesom de resterende manglende gæster. Stemningen i den lille lejlighed var julet og fredelig ligesom julemusikken, der spillede ud af den gamle radio i vindueskammen. 

Min søster Gemma befandt sig i stuen sammen med Dylan og Victoria, hvorfra man svagt kunne høre samtalen kører derud af. En samtale fyldt med latter. Selv befandt jeg mig i køkkenet med min far Desmond, Skylar og William igang med at forbedre den helt store julemiddag. Vi manglede blot min mor og hendes mand Robin før vores jul rigtig ville begynde. 

Skylar prikkede mig blidt på skulderen, hvilket fik mig til at rette mit blik mod hende. Hun pegede hen på vores fædre, der i samarbejde var igang med at klargøre flæskestegen, da hverken hende eller jeg kunne finde ud af at klargøre en steg. Stemningen mellem de to herre var god, og i ny og næ blev der delt en masse grin. Et smil dannede sig på min læbe over at se vores familier komme så godt ud af det med hinanden. Af ren glæde træk jeg Skylar tæt ind til mig, inden jeg pressede mine læber lidenskabeligt mod hendes. Skylars krop stivnede over min handling, men hun overgav sig hurtigt og deltog i kysset. Mine hænder faldt ned ved hendes talje og hendes kørte op i mit hår, som hun blidt legede med.

“Kan i to turtelduer ikke gemme dette til senere? Det ender jo med at sovsen brænder på,” lød det fra den anden side af køkkenet, hvilket fik Skylar og jeg til at trække os fra hinanden. Jeg kiggede hen på William, der undslap en hæs latter og holdte sin på maven.  Jeg ville ikke sige at forholdet mellem William og jeg var hundred procent, som jeg ønskede, men jeg kunne dog klart mærke det fremskridt, vi sammen havde gjort efter vores samtale i morges. Så at klage kunne jeg ikke tillade mig.

Da klokken var seks, og min mor og Robin var ankommet, satte vi os alle omkring julebordet, som Victoria og Gemma så fint havde opdækket med en rød dug, julelys i røde og gyldne farver og gyldne servietter, hvorpå der stod Merry Christmas med kursiv. Grundet bordet størrelse måtte vi alle sidde en smule tæt, dog gjorde det ingen noget, da det blot gjorde stemningen mere intim og hyggelig.

Som jeg kiggede rundt mellem vores familier, kunne et lykkeligt smil ikke holde sig tilbage på mine læber, da ingen sad med en sur mine, og alle deltog snakkesagligt i samtalerne om diverse emner, der blev bragt op under denne middag. Indtil videre var denne aften forløbet bedre end jeg nogensinde havde kunne forvente, og jeg kunne ikke andet end at føle mig lykkelig, som jeg sad der med min eneste ene ved min side og begge vores familier samlet i harmoni. Denne aften kunne ikke blive mere perfekt, - men så på den anden side, ventede jeg stadig på noget helt specielt. Et ‘ja’ fra Skylar. 

Som aften skred frem, begyndte mit hjerte blot at banke hurtigere og hurtigere jo tættere vi kom på min store gestus. Skylar så ikke ud til at have opdaget noget udsædvanligt, hvilket dæmpede mine nerver en smule. Hun skulle nødigt finde ud af, hvad jeg havde i sinde. Klokken var omkring 9, og vi havde endnu ikke forladt bordet - selvom alle var færdige. Ingen nænnede det, da vi ikke nænnede at ødelægge de stemning, vi befandt os i præcis i dette moment

“Kan vi ikke snart pakke gaver op?” spurgte Skylars bror Dylan begejstret så begejstret, at han næsten ikke længere kunne sidde stille på stolen. Selvom Dylan var den ældste blandt os ‘børn’, var han den der var mest begejstret over, at skulle åbne gaver, - han var som et barn, når det kom til gaver. Dog vidste jeg også at han afventede noget andet, da han gennem december havde hjulpet mig med at planlægge frieriet, jeg snart skulle udføre. Dylan var mindst ligeså spændt som jeg, hvis ikke mere. 

Da vi i fællesskab havde båret ud og skyllet af, gik vi ind i stuen, hvor vi som det første dansede rundt om det juletræ, Skylar og jeg tidligere i december nøje havde udvalgt. Et par julesange som ingen af os rigtig kunne huske teksten på blev sunget, og der blev danset rundt om træet indtil alle var svimle og vi måtte sætte os ned i sofaen. 

“Denne gave er fra Harry og Skylar til Gemma,” læste Dylan op fra det lille til og fra kort, da han fandt den første gave frem under træet og afleverede den til Gemma. Alle kiggede afventende på hende, mens hun med vilje langsomt trak spændingen ud ved at pakke gaven langsomt op. Skylar og jeg havde købt et tørklæde til hende, som hun længe havde snakket om. 

“Tak,” hvinede hun, da hun havde fået gaven op. Hun rejste sig hurtigt op og næsten løb hen mod os, hvor hun omfavnede os begge i et stort kram. 

“Denne er fra William til Victoria,” fortalte Dylan, da han tog den næste gave op i sin hånd. 

Efter en lille time var alle gaver uddelt, udover en enkelt. En lille sort æske der stadig lå under træet. En gave fra mig til Skylar. Fra Skylar havde jeg fået et armbåndsur i læder, som jeg allerede havde taget i brug og nu sad omkring mit håndled. 

“Denne gave er fra Harry til Skylar.” Det var som om at mit hjerte eksploderede, da Dylan tog gaven op og med et smørret smil leverede den til Skylar, der sad med stor smil om læben, da hun tog i mod den lille æske. Langsomt og forsigtigt pakkede Skylar pakken op, og det føltes som der gik flere timer før hun havde fået den op, og hendes smil var blevet udvekslet med et undrende ansigtsudtryk.

“Men den jo tom,” konludere hun og kiggede undrende på. Det det gik op for hende at alle sad omkring os og kiggede med længselsfulde blikke på os, begyndte hun også at kigge undrende rundt mellem dem. 

“Hvad sker der?” Undrede hun sig, som hun kiggede rundt mellem vores gæster. 

Jeg tog en dyb indånding og kiggede ned på mine rystende hænder, inden jeg igen kiggede op og lod mit blik falde på mine forældre. “Mor, Far, Gemma, Robin?” spurgte jeg, og kiggede afventede på dem. Der gik ikke længe før  at mine forældre i kor og uden at tøve svarede; “du har vores tilladelse.”

Skylar kiggede endnu engang forvirret og undrende rundt mellem os alle, og det var tydeligt, at hun endnu ikke havde opfattet, hvad der skete omkring hende. Mit hjerte begyndte at banke endnu hurtigere end det før havde gjort, og mine håndflader blev svedige, da mit blik faldt på Skylars familie. “William, Victoria, Dylan?” Jeg kiggede afventende på dem. 

“Du har vores velsignelse, søn.” Jeg pustede lettet ud, da William efter hvad der føltes som en evighed endelig svarede. Jeg kunne ikke lade vær med, at sende William et stort taknemmeligt smil, da jeg med min rystende hånd tog fat i Skylars og førte hende ud i entréen, hvor jeg bedste hende tage hendes overtøj på. 

Da hun havde fået overtøj på, trak jeg hende med udenfor. Ned på græsplænen i går, hvor den nyfaldne sne stadig lå som et uberørt tæppe. Skylar kiggede en smule mærkeligt på mig, da jeg tog hendes hænder i mine og kiggede hende dybt ind i skinnende grønne øjne, der blev oplyst af julelysene fra lejlighederne omkring os. 

“Harry, hvad skal vi..” Jeg afbrød hende ved at tysse på hende. 

“Jeg har prøvet at komme op med de perfekt ord at sige til dig, men sandheden er, at jeg er ingen forfatter eller digter,” startede jeg ud men stoppede op, da jeg kunne mærke en klump sætte sig fast i min hals.

“Skylar,” sukkede jeg. “Hele dette eventyr startede ud på en løj, men alligevel føltes det nu, som det var det helt rigtige valg, jeg tog den gang. Du er den eneste pige, der nogensinde har kunne få mig til at føle det som jeg føler lige her.” Jeg førte Skylars hånd op til mit hjerte. 

Jeg kunne mærke på Skylar, at det var begyndt at gå op for hende, hvad alt dette var, da en tårer trillede ned af hendes kind, som jeg blidt, fjernede med min tommelfinger. 

“4 år.” Jeg tyggede på ordet, inden jeg fortsatte: “De plejer at sige forelskelsen foretager sig, men jeg er stadig ligeså forelsket i dig hvis ikke mere, som da det først gik op for mig, hvor stærke mine følelser var for dig.” En tårer fandt ved ned af min kind. 

“Jeg kan ikke forstille mig et liv, en verden, et univers, hvor det ikke er os to forevigt.” Jeg slap mit greb om Skylars hånd og gik ned på knæ. 

“Harry,” hviskede hun forbavset og holdte en hånd foran sin mund, da jeg træk diamantringen op af min baglomme. Hendes tårer havde frit løb ned af hendes kinder, og omkring os var flere milliarder af snefnug begyndt at falde, hvilket formådede at romantisere dette frieri endnu mere end, hvad det allerede var. 

“Skylar Ross, vil du gifte dig med mig?”

“Ja,” hulkede hun smilende, da hun efter få sekunder svarede mig uden at tøve. Flere tusind sommerfugle og et kæmpe fyrværkerishow dannede sig i min mave, da det enkle ord havde forladt hendes læber. 

“Hun sagde ja!” råbte jeg så højt, at jeg var sikker på at hele verden ville kunne høre det -men jeg var ligeglad. Jeg rejste mig og tog armene i vejret. Fra vores lejligheds altan kunne vi høre en masse glade hvin og klapsalver, hvilket fik Skylar til udbryde i en høj og sød latter, der fik sommerfuglene i min mave til at gå amok. 

Et højt hvin lød fra Skylar, da jeg løftede hende op og begyndte at snurre os rundt. Tilsidst snurrede vi så hurtigt rundt, at jeg fik overbalance, så vi begge faldt ned i den helt hvide nyfaldne sne - der gjorde, at vi landede blødt. Vi lå hvilket ind i hinanden, dog rykkede vi os ikke. Vi blev liggende med vores øjne limet til hinanden.

“Du gør mig til verdens lykkelig mand,” fortalte jeg og strøg et af hendes hår væk, der havde fundet vej til hendes ansigt. 

“Jeg elsker dig, Harry.” Jeg hviskede blidt tilbage til hende, at jeg også elskede hende, inden vores læber smeltede sammen. 

Et kys, der formåede at holde os varme i kulden.    


GLÆDELIG JUL ALLESAMME! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...