Mrs. Heartbreaker | Harry Styles

Juletiden er lige om hjørnet. Skylar og Harry har massere af planer og idéer til at gøre julen anderledes i år, men Harry har den store kamp om hendes forældres accept, plus at fortiden dukker op og formår at gøre julen svære for dem end nogensinde før. Valg skal træffes, og konsekvenser opstår. Spørgsmålet er bare, kan I klare presset og står de ved hinandens side i medgang og modgang?

Dette er en jule-bonus af "Mr. Heartbreaker" + deltager i "Skriv en julehistorie" og vi benytter valgmulighed 4.

23Likes
24Kommentarer
5171Visninger
AA

7. 5 ❅ 10. December | "Det er tid til, at du skal møde min fortid."


10. December

Anden Advent

Opgave 2 Bring Skylar med tilbage til din fortid. x

Mit blik stirrede tomt på telefonen i min hånd. Ved første opgave Taylor havde tildelt mig, havde jeg ikke troet, at december måned ville gå i denne retning. Men ingenting i livet skulle være nemt. Specielt ikke denne december. Skylar og jeg var næppe kommet ud af den seneste konflikt, før den næste truede. 

Jeg vidste, hvad Taylor mente med beskeden, da det var en diskussion vi havde haft et par gang gennem de sidste 4 år. Diskussion om hvorvidt jeg skulle fortælle Skylar om denne periode i mit liv. Selv mente jeg ikke at det var nødvendigt. Dette var en periode der for længst var afsluttet og som egentlig bare skulle glemmes. Dog så det ikke ud til, at Taylor havde i sinde at lade mig glemme den. 

Med denne opgave mente Taylor - da det jo var et emne, vi havde diskuteret en del, at jeg ville finde ud af om hvor meget mit og Skylars forhold ville kunne tåle, og derved ville jeg være sikker på, om vores forhold ville kunne holde til et ægteskab. Taylors teori var jeg stadig uforstående omkring. 

”Harry!” Skylar kom gående ud i stuen, hvor jeg var i færd med at se dagens nyheder, dog var jeg blevet distraheret af Taylors besked. Skylar havde et stort smil om læben. Hendes hår var uglet og hun var iført en af mine hvide t-shirts, hvilket indikerede, at hun lige var stået op. 

”Godmorgen smukke,” komplimenterede jeg hende, som jeg så op fra telefonen, der stadig var placeret i min hånd. Jeg rejste mig fra sofaen. Jeg trådte et par skridt tættere på hende, inden jeg pressede mine læber mod hendes. Hendes læber smagte som altid af appelsin, da hun hver morgen, inden hun trådte ud af sengen fugtede sine læber med denne appelsin læbepomade. 

”Kan vi ikke tage ind til julemarkedet i dag?” hendes øjne lyste op, da hun nævnte markedet. Dette var et julemarked, der hvert år blev arrangeret i centrum Manchester. Et julemarked der formåede at sprede stor julestemning til alle Manchesters indbygger - og til de turister eller familiemedlemmer fra nær og fjern, der besøgte Manchester i denne tid. Det var blevet tradition, at Skylar og jeg besøgte dette marked hver jul. En tradition jeg havde i sinde at holde fast i.

”Jo selvfølgelig,” svarede jeg hende og placerede et kys på hendes pande, inden jeg igen traskede hen til sofaen. ”Men jeg har også en anden ting, vi skal i dag,” tilføjede jeg en smule nervøst, idet jeg satte mig tilbage i sofaen. 

”Hvad dog?” undrede hun sig, hvilket jeg kunne se på hende, da hendes øjenbryn var sammentrukne og dannede en skeptisk linje mellem sig.   

”Det er en overraskelse,” jeg sendte hende det mest oprigtige smil, jeg kunne og håbede på, at hun ikke ville gennemskue min nervøsitet.

”Sikke mange overraskelser du kommer med her i december, Styles.” 

 

❅ ❅ ❅

 

Flere timer var gået, siden vi ankom til julemarkedet, hvor vi havde kigge på utallige boder, Hvor der blev solgt alt fra julepynt, dekoration, huer og vanter til varm kakao, gløgg og diverse julesnacks. Selvom det var det samme hvert år, formåede julestemningen på dette marked alligevel at overrumple mig. Hvis man ikke allerede var i julestemning, var man det ihvertfald, når man indtrådte dette julemarked.  

Ingen julegaver havde vi endnu formået at købe, men vi stressede ikke - selvom vi havde en masse gave, som skulle købes dette. Vi havde jo kun lige ramt den 10. December. 2. advent.

Dette års juleaften ville blive holdt i selskab med både min og Skylars familie, hvilket vi endnu ikke havde prøvet gennem de 4 år som kærester. Så denne juleaften så vi begge meget frem til. Jeg ville gøre mit allerbedste for at gøre denne juleaften til noget hel særligt. Grundet begge familiers tilstedeværelse ville det også være i det perfekte omgivelser at bede Skylar om at gifte sig med mig, - hvilket jeg havde i sinde. Men dette frieri ville kun lykkedes, hvis december måned ikke ville skabe kaos. Men vigtigst af alt også hvis jeg ville kunne nå at få den accept, jeg så inderligt ønskede fra Skylars forældre. 

”Harry mine fødder dræber mig,” beklagede Skylar, som vi stod ved en bod, der solgte pelshuer og vanter. Jeg lagde vanterne i min hånd tilbage, hvor jeg fandt dem og kiggede hen på hende.  

”Så lad os komme videre,” smilede jeg nervøst, da det var nu dagens opgave for alvor ville begynde. Dette kunne gå begge veje. Uden at tænke mere over opgaven, tog jeg Skylar i hånden og trak hende mod parkeringspladsen. 

”Harry, hvad er det vi skal?” spurgte Skylar, da vi havde sat os ind i bilen, og jeg var begyndt at starte  den op.   

”Det er en overraskelse, baby,” svarede jeg med en beroligende stemme, mens jeg så ud gennem foruden. Selvom mit hjerte bankede med mindst tohundrede kilometer i timen, vidste jeg at det var på tide til at hun lærte min fortid at kende. 

 

❅ ❅ ❅

 

Mit hjerte var endnu ikke faldet til ro, da jeg efter en lille time stoppede bilen ude foran et lille hvidt murstens hus i udkanten af Manchester. Det lignede sig selv på en prik. En masse skyllede in over mig, mens jeg beundrede det lille hus. Skylars ansigt viste en stor forundring, som hun kiggede sig omkring, da vi steg ud af bilen.  

”Harry, hvad skal vi her?” Skylar kiggede sig endnu engang omkring. Hun var forvirret. Dette var det fattige område af Manchester - den nedre del, og det var ikke dette, hun havde forventet af overraskelsen. Istedet for at svare hende gik jeg om på den anden side af bilen til hende. 

”Det er tid til, at du skal møde min fortid,” først da jeg havde taget hende i hånden, svarede jeg på hendes spørgsmål. Skylar stoppede brat op og vendte sig mod mig, så vi havde fronten mod hinanden. Vores øjne var fastlåste, hvilket fik Skylars dybe grønne øjne til at afsløre stor overraskelse. 

Et svagt smil dannede sig på hendes læber, da hun fjernede sin hånd fra min, for at hvilke begge sine hænder omkring min nakke. ”Er du sikker?” spurgte hun svagt, mens hun blidt nussede mig i nakken. 

Jeg havde i starten af vores forhold fortalt Skylar, at jeg ikke følte mig komfortabel med at snakke om min fortid, hvilket hun overraskende havde accepteret, selv når man tænker over, hvor stædig hun kan være til tider.  Min fortid var ikke just noget, som jeg kunne kalde mig selv stolt over, derfor var det ikke noget, jeg snakkede om. Jeg havde lært meget fra min fortid - ingen tvivl om det, men jeg var fokuseret på at se fremad og glemme fortiden. Jeg ville ikke se tilbage. Før nu. 

Jeg hviskede et svagt ’ja’ som besvarelse til Skylars spørgsmål, hvilket fik hendes øjne til at lyse op. Uden jeg kunne nå at blinke, ramte hendes læber mine i et længsel og kærlighedfuld kys fuld af varme. Jeg var ikke længe om at gengælde hendes kys. 

”Så..” startede jeg ud med, da vi trak som fra hinaden. ”Jeg tænkte, at denne lokation var et godt sted at starte, da dette var i dette hus jeg opvoksede og tilbragte det meste af min barndom.”

Jeg tog endnu en gang Skylar i hånden, og vi begyndte at gå ned af den lille villavej, mens jeg fortalte hende om min barndom, og viste hende de steder mine kammerater og jeg plejede at klatre i træer, bygge huler og lege cowboys efter indianere. Min barndom var ikke noget jeg var nervøs over, at fortælle Skylar om - modsat min ungdom, som jeg vidste vi ville komme ind på senere denne dagen. 

Selvom klokken kun lige havde slået halv fire var mørket allerede ved at ligge sig over byen, som Skylar og jeg bevægede os rundt i det lille kvarter i udkanten af Manchester. Det gav en helt speciel stemning i kvarteret, da julelysene - som tilføjede lys på vejen tændte i haverne. 

”Så dette var, hvor jeg tog sang og guitarlektioner,” fortalte jeg, da vi stoppede op foran den lille musikskole. Noget jeg havde erindret ved denne tur var, at alting var meget større, da man var barn. 

”Jeg vidste ikke du kunne synge!” hvinede Skylar overraskende og med et kæmpe smil om hendes læber klappede hun i hænderen.  Det gik langsomt op for mig at selvom om vores 4 år sammen var der stadig små ting vi endnu ikke vidste om hinanden. Ikke at det generede mig, det var spændende med en smule uventede overraskelser omkring hinanden. Det holdte spændingen i gang. 

”Jeg har mange hemmelige evner i ærmet, babe,” smilede jeg og blinkede flirtende til hende. Jeg tog fat om hendes hofte og træk hende ind til mig, så vi stod så tæt, at jeg kun mærke hende varme åndedrag mod min hals. 

”Uha, dem glæder jeg mig da til at finde ud af,” hun gengældte mit flirtende smil, inden hun stillede sig på tæer, og pressede hendes kolde læber mod mine. Vi trak os hurtigt fra hinanden igen og begyndte gå videre. 

 

❅ ❅ ❅

 

Vores frosne hænder og fødder fik varmen, da vi efter et par timer trådte ind på den lille indbydende café nær villakvarteret. En café, hvor jeg havde tilbragt meget af min ungdom reflektere over livet. Denne café havde været mit tilflugtssted, når hvad hverdagen blev for meget. 

Under vores gåtur havde jeg vist Skylar, hvor jeg gik i skole, spillede musik, legede med kammeraterne og alle de hemmelige gemmesteder i kvarteret jeg havde som barn. Jeg havde fortalt hende om hele min barndom - hvilket ikke havde været noget specielt, men jeg var nu nået til min ungdom. Turen i dag havde fået mig til at indse, at jeg var nødsaget til at fortælle hende det hele, hvis vi skulle være i stand til at starte resten af vores liv sammen. 

Vi bestilte begge en kop varm kakao og noget kage og satte os ned i hjørnet af caféen, hvor der ikke sad så mange personer, og vi havde mulighed for at snakke fredeligt. 

”Nå Harry, hvad er der så med denne café?” spurgte hun og tog en lille tår af den stadig varme kakao. ”Hvis jeg kender dig rigtigt, så har den en vel en betydning.” 

”Det var mit tilflugtssted,” svarede jeg svagt. Jeg så ned i mit stykke kage, som ikke længere lignede et stykke kage - snarer en masse krummer, da jeg nervøst havde stikket min gaflede ned i den af flere omgange. Dette var min eneste chance for at fortælle hende det. Hvis jeg ikke gjorde det, vidste jeg, at Taylor ville.

”Hvad havde du at flygte fra?”  

”Harry, Harry Styles er det virkelig dig?” før jeg kunne nå at svare Skylar, blev jeg afbrudt af en lys stemme, som kom fra en person, der fik os begge til at se op fra vores varme kakao og kigge i den retning personens stemme kom fra. 

Mit blik mødtes med et par blå øjne. Et par velkendte blå øjne. Eve. Hun lignede sig selv dog en udgave af sig selv med en del flere tatoveringer. Hendes hår var lyst og ligeså langt, som det altid havde været. En masse ørerpiercinger og en næsepiercing havde hun stadig, og selvom hun lignede sig selv, så hun anderledes ud. Hun så mere slidt og træt ud. 

”Hej Eve,” hilste jeg venligt og sendte hende et smil. Jeg kunne mærke Skylars blik hvile på mig, og jeg vidste hun ventede på en introduktion. 

”Eve, dette er min kæreste Skylar. Skylar, dette er min gamle veninde Eve,” introducerede jeg dem for hinanden. De gav begge hinanden hånden, og Skylar fortalte smilende, at det var hyggeligt at møde hende. 

”Jeg troede ikke, jeg ville se dig heromkring længere,” indrømmede Eve, og så tilbage på mig efter at have vekslet håndaftryk med Skylar. 

”Heller ikke jeg,” konkluderede jeg mumlende. En stilhed lagde sig over os alle, og jeg ønskede inderligt, at Eve ville forlade os igen, for jeg vidste godt, hvor hendes tilstedeværelse ville kunne føre til. Sandeheden, som jeg helst ville fortælle Skylar mig selv. 

”Hvor kender dig og Harry hinanden fra?” spurgte Skylar interesseret Eve om og brød stilheden, hvilket fik mig til at sukke. ”Vi var del af den samme vennegruppe,” svarede hun Skylar. 

”Hvordan går det med dig, Eve?” afbrød jeg, da jeg havde regnet ud hvor Skylar og hendes samtale ville føre hen. 

”Det er det samme, Harry,” svarede hun, og jeg kunne ikke rigtigt læse hende. ”Du og Lucas var de heldige af os,” fortalte hun. ”I slap ud.” 

”Hvad mener du?” denne gang var det blevet Skylars tur til at bryde ind. Eve holdte stadig sit blik fastlåst på mig. ”Ben døde sidste år af en overdosis, Nathan og jeg er stadig i gæld,” svarede hun nedtrykt og en trykket stilhed lagde sig endnu engang over os. 

Vi stod længe i stilhed, og det var først, da Eve forlod os grundet hendes ringende telefon, at Skylar åbnede munden og brød stilheden: ”Hvad er det hun snakker om? Please, fortæl mig at det ikke er hvad jeg tror,” hun kiggede panisk og forskrækket på mig. 

”Det var ikke meningen, at du skulle finde ud af det på denne måde.”


Drama, Drama, Drama 

Glædelig 2. advent, jeg håber i nyder julen indtil videre, det gør jeg i hvertfald. 

Lad mig endelig vide, hvad I synes om dagens kapitel, og hvad I tror, der kommer til at ske?

Btw, hvis I ikke allerede har set det, har Louise og jeg udgivet en "Ekstra"-historie til Mrs. Heartbreaker, hvor vi vil dele en masse fede ekstra ting omkring denne historie, f.eks. publicerede Louise i torsdags et persongalleri af Skylar, og jeg vil senere i dag udgive et af Harry. 

Så gå ind og favoritser den Movella, hvis kunne tænke jer en masse ekstra ting. 

Kys og Kram

Karoline A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...