True imagination - Karen Csn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2017
  • Opdateret: 27 sep. 2017
  • Status: Igang
Camilla har uden nogen har vidst det, gået på lærerseminariet, men da hun har dumpet matematik, bliver hun nød til at tage det på 10 klasses niveau. Hendes kæreste Sam er lærer på den skole hun går på. I mens Camilla tager matematik på skolen, er hun også vikar der, for at tjene penge ved siden af. Esme, Camillas bedste veninde ved intet, hvad mon der sker da hun finder ud af det?

0Likes
0Kommentarer
88Visninger

1. kapitel 1 -

Mandag morgen, igen. Jeg gabte og så ud af forruden. "Ikke helt vågen?" Sagde Sam. Han lo og lagde en hånd på mit lår. “Det også okay skat. Hvilke timer skal du have i dag?” Han nussede mit lår blidt og tog hånden tilbage for at skifte gear. Jeg tog min mobil op og tjekkede mit skema. “Jeg har matematik i de første to timer, og så skal jeg have nogle vikar timer i 10. B...” jeg stoppede mig selv. “Skal jeg have en vikar time i 10. B! Det kan jeg jo ikke, der er ingen der ved at jeg også er vikar på skolen”. Jeg sukkede dybt og så over på Sam. “Prøv at snakke med kontoret, det er sikkert en fejl”. Jeg nikkede og håbede han havde ret.

Da vi kom op på skolen, parkerede Sam, og han så over på mig. Han smilede kækt og kyssede mig på munden. Det var er langsomt og blødt kys, det gav han mig altid om morgenen.

Jeg Stod ud af bilen og så på klokken, den var 07:43. Jeg gik med Sam ind på lærerværelset. Der var et par lærer allerede, men vi plejede altid at være nogle af de første der kom. Jeg sagde godmorgen til dem og gik ind på kontoret. Der var ikke nogle på kontoret, udover skoleinspektøren. Jeg gik hen til den åbne dør og bankede på. “Godmorgen” sagde jeg da jeg gik ind. “Godmorgen Camilla” sagde hun. “Jeg skulle høre om det kunne passe at jeg skal være vikar i 10. B?” Hun gik på computer og tjekkede vikar skemaerne. Hun nikkede, “ja, du er den eneste vikar der kan indkaldes nu, vores andre har ikke mulighed for at tage timen”. Jeg sukkede dybt. “Jeg kommer ikke til at være populær blandt eleverne, da de jo ved at jeg har timer i den anden klasse”. Hun så på mig. “Du finder ud af det, der er sendt hvad de skal laves til dig” jeg nikkede og gik ud derfra. Jeg gik tilbage på lærerværelset, Sam kom hen til mig. “Hvad så?” Sagde han og tog min hånd. “Det var ikke en fejl, der er ikke andre vikarer, som kan tage timen”. Han plantede et kys i min pande og smilte.

Min tildligere dansk lærer, fra da jeg gik på skolen, kom ind ad døren. “Godmorgen i to” sagde hun og kom hen til os. “Godmorgen Marie” jeg gav hende et knus og gik med hende ud i garderoben. “Hvornår var det i havde fem års dag?” Hun hang sin brune jakke op på en bøjle, samt hendes tørklæde. “I morgen. Det ret utroligt at vi har været sammen siden jeg var 17”. Hun nikkede og gik ud mod køkkenet. “Hvad giver du ham i gave?” Hun så på mig, og jeg gik ud til hende. “Den bedste gave af alle, som han har snakket om i lidt tid”. Jeg åbnede min taske for at finde et billede. “Må jeg vide hvad det er?” Sagde hun mens hun lavede en kop kaffe. Jeg nikkede og gav hende det lille billede. Hun tog det og kiggede på det, kort efter lod hun blikket ned på min mave. “Camilla er det et...” hun kiggede mig nu i øjnene. “Shh, men ja, 16 uger og 3 dage”. Hun gav mig billede, og tog et sip af sin kaffe. “Har aldrig hørt Sam snakke om børn, hvor lang tid har i prøvet?” Hun tog endnu et sip af kaffen. Jeg tog mig kort til maven. “De sidste seks måneder, men ikke noget held før nu”. Hun så på mig og kørte en hånd gennem sit lange blonde hår. “Og du er klar til ansvaret? Det kræver meget”. Jeg så ned på maven og så tilbage på hende. “Ja, jeg har været klar i et år nu, mens Sam derimod har været lidt skeptisk, indtil for seks måneder siden”. Hun stillede koppen og gav mig et kram. “Lov mig at du passer dig selv nu her, det kan blive værre end hvad det ser ud til”. Jeg vidste godt hvad hun mente, så jeg nikkede kort og rakte ud efter lågen hvor glassene stod bag. Jeg fik fat på et glas og tog noget vand.

Jeg satte mig ud i forberedelseslokalet for at se på hvilke timer jeg skulle have i dag. Jeg skulle starte i 10.B, og det var jeg slet ikke klar til. Jeg skulle have engelsk med dem, og de skulle bare skrive stil. Jeg tog min computer og skiftede fra de lave sko til de høje. Jeg var ikke så høj, så når jeg var vikar tog jeg altid hæle på for at blive lidt højere og virke ældre. Jeg gik hen mod A gangen. Det værste ved at jeg skulle have 10. B, var at min bedste veninde går i den klasse, og hun ved ikke noget om at jeg er vikar på skolen.

Jeg stod udenfor klassen og trak vejret dybt, tog i håndtaget og gik ind. “Godmorgen 10. B, jeg er jeres vikar for Lasse”. Jeg gik videre op til katederet, stillede min computer og jeg lod blikket glid hen på Esme. Hun virkede ikke til at være særlig glad. “I dag skal i skrive på jeres engelsk stil. Til jer der er færdige, i skal gå ind på grammatip og lave opgaver derinde”. Jeg gik ned til Esme. “Kom”. Hun rejste sig og gik med ud på gangen. “Hvorfor har du ikke fortalt mig at du var vikar på skolen?” Sagde hun men en sur stemme. “Undskyld Esme, jeg har bare ikke fortalt nogen det. Jeg går på lærerseminariet, og mangler matematik, da jeg dumpede eksamen i 9. Klasse, men fik lov til at gå videre, og da jeg skulle ikke have matematik på det gymnasie jeg gik på, så skal jeg tilbage til folkeskolen for at bestå”. Hun så ned i jorden, og virkede stadig ikke helt tilfreds med at jeg ikke havde fortalt hende det. Hvilket er forståeligt, sådan havde jeg sikkert også selv været, hvis hun havde holdt det hemmeligt for mig. “Vi bliver nød til at gå tilbage til klassen, for de laver vist ikke hvad de skal” griner jeg og går over mod døren. Vi går tilbage ind i klassen, og jeg fortsætter op til katederet. “Hvor mange er færdige med deres stil?” Jeg ser rundt i klassen og der er 4 der er færdige. “Jer der er færdige, der ligger opgaver til jer på Grammatip”. Jeg satte mig ned og tog min computer op og tog fravær. Der manglede kun 2, og jeg viste godt hvem det var, så jeg sendte en SMS hjem til forældrene.

Jeg var tilbage på lærerværelset, efter en time jeg helst vil glemme. Sam kom over til mig, han satte sig ned ved siden af mig. “Hvad så?” Han så på mig og lagde en arm omkring mig. “Jeg ved ikke om jeg kan finde ud af at have den anden 10. klasse”. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og kyssede ham på kinden. Han smilte og gav mig istedet et kys på munden. I det han gjorde det, kom Esme ind for at finde mig. “Camilla?” Hun så helt chokeret ud, da hun så Sam vende sig om for at se på hende. “Esme, undskyld igen, der er så mange ting jeg gerne ville snakke med dig om!” Hun gik lige så stille ind ad døren og hen mod os. “Jamen du kan jo starte med at forklare dette”. Hun pegede på Sam og jeg. Jeg sukkede og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig ned ved siden af os. “Esme, jeg er så ked af at du skal finde ud af det på denne måde. Sam og jeg vi har været sammen i fem år i morgen, og det vil jo sige at jeg var 17 da Sam og jeg kom sammen. Jeg er utrolig ked af at jeg ikke har fortalt dig noget, men den eneste der har vidst det det var Marie, fordi hun så os en dag sammen i Aarhus.” Jeg sukkede dybt endnu en gang. Sam lagde en arm rundt om mig. “Men hvad så med alle de gange Sam har drillet dig?” Esme så forvirret ud. “Og alle de gange hvor vi har snakket om Sam”. Jeg så på Sam og lod ham svare. “Vi besluttede at holde os fra hinanden når vi var på skolen, men det blev svære og svære, så jeg begyndte at drille jer, for at jeg kunne snakke med Camilla uden problemer”. Han gav mig et lille kys på kinden. “Er der andet du ikke har fortalt? Esme lægger armene over kors. Jeg sukker. “Sidste år, da jeg sagde at jeg gik på efterskole, det passede ikke, jeg var startet på lærerseminariet, men jeg ville ikke fortælle nogen det”. Hun så på mig. “Så hele sidste år var en løgn?” Hun spærrede øjnene op og så på mig. “Ikke helt, jeg var dog i praktik på en efterskole i 4 måneder, men ellers i skole”. Hun så på mig. Stilheden fyldte rummet, Esme brød den, da hun valgte at gå. Jeg lagde hovedet på Sams skulder. “Hun skal nok komme sig, hun skal bare lige vænne sig til tanken”. Jeg nikkede og kyssede ham på munden.

Det var blevet tid til sidste lektion, og jeg havde ingen timer. Jeg sad i forberedelselokalet sammen med Marie. Vi sad og snakkede stille og roligt, da jeg pludselig for utroligt ondt i maven. “Marie?” Siger jeg med en lille stemme. Hun ser op fra skærmen og rejser sig hurtigt. Hun går over til mig og ser mig i øjnene. “Hvad sker der?” Siger hun, mens hun sætter sig på hug ved siden af mig. “Det gør ondt, virkelig ondt”. Jeg kan mærke tårnene presser sig på. “Jeg skal nok gøre noget, bliv siddende. Kort tid senere kommer hun tilbage. “Er det stadig slemt?” Jeg nikkede og kunne nu mærke en tåre rende ned af min kind. “Camilla, ambulancen er på vej, og Sam er på vej her ned”. Jeg tog hendes hånd. “Tror du jeg mister det?” Sagde jeg og græd svagt. Hun rystede på hovedet. “Nej det tror jeg ikke”. Jeg smilte lidt da hun sagde det, men hold nu op, hvor gjorde det ondt. Sam kom ind ad døren. Han gik hen til mig og gav mig et stort kram. Jeg kunne mærke at jeg blev lidt svag i kroppen, mens jeg krammede Sam. “Jeg har det ikke så go..” mere fik jeg ikke sagt før jeg var besvimet.

Da jeg vågner igen ligger jeg i ambulancen med Sam i hånden. “Hvad skete der?” Jeg så på ham og ømmede mig lidt. “Du besvimede skat, men vi er snart på Skejby”. Jeg klemte hans hånd og smilte. “Forresten, så sagde Marie at hun ville komme og sige hej senere” tilføjede Sam. Vi var ankommet til Skejby og båren blev trukket ud af ambulancen. Jeg blev kørt ind på en stue, hvor der kom en læge. “Jeg vil gerne undersøge dig Camilla, så kan vi måske blive klogere på hvad der skete” siger lægen, mens han står og skiftevis kigger på Sam og jeg. “Sam, skat vil du ikke hente noget vand til mig?” Han smiler og går ud efter det. “Hør her, jeg er gravid og Sam må ikke finde ud af det, da jeg fortæller ham det i morgen, fordi vi har fem års dag. Men hvis der er noget galt, så bed venligst min kæreste gå” lægen nikker og skriver noget ned. “Selvfølgelig” han går over til ultralyds skanneren. Han lager geléen og lægger noget på min mave. Da Sam kommer tilbage, står han lidt og kigger. “Hvad kigger du efter?” Spørger han lægen, mens han sætter vandet på bordet. “Jeg ser efter om der kunne være nogen infektioner i hendes mave, som kunne have skyldt smerterne” svare lægen mens han leder videre. Jeg ved jo godt at det ikke passer, det han siger, men jeg er bare glad for, at han hjælper mig. Lidt efter giver han mig et håndklæde til at tørre geléen væk med, så det gør jeg. “Camilla, det ser ud til at alt er rigtig fint. Jeg kan ikke finde noget som skulle gøre at skade på dig. Så I må godt tage hjem nu” jeg smiler til lægen og ser på Sam. “Tak” sig jeg mens lægen tager mit drop ud af hånden. Jeg rejser mig op og tager Sam i hånden, da jeg har lidt svært ved at komme i gang med at gå. Vi går stille ud mod udgangen. “Hvad gør vi med bilen skat?” Han ser på mig og smiler. “Lad os tage en taxa ned på skolen, så kan vi også få vores ting” jeg ser på ham og nikker til det han siger. Han tager sin mobil op for at ringe.

Kort tid efter kommer der en taxa for at hente os. “Hadsten skole” siger han og lægger armen om mig. Jeg kan mærke at han har lagt en hånd på min mave, hvilket er et problem, for babyen er begyndt at sparke. Jeg prøver at lægge min hånd under hans, men jeg får ikke lov til det. Pludselig mærker jeg babyen sparke meget tæt på hans hånd. Han ser på mig og så ned på min mave. Han flytter sin hånd væk og kigger mig i øjnene. “Camilla... Hvad sker der?” Jeg synker en klump og trækker vejret dybt. “Det var ikke meningen at du skulle vide det nu, men min gave til dig er...” der gik et øjeblik hvor jeg lige skulle trække vejret dybt. “Du eh.. Du skal være far” han så på min mave igen og derefter op på mig igen. “Mener du det? Ej du må ikke lyve nu Camilla!” Jeg så på ham. “Jeg lyver ikke, det rigtigt”. Jeg fandt det lille billede og gav ham. Han så op på mig og så ned på billedet igen. “Det er den bedste års gave skat, den kan jeg desværre ikke overgå” han gav mig et kys på munden og lod det blidt fortsætte.

“Det bliver 452kr” sagde taxa chaufføren. Sam gav ham pengene og steg ud. Jeg fulgte efter.

Vi gik ind på lærerværelset og at Marie sad der. “Hej i to” sagde hun og smilte. Vi satte os ned ved samme bord som hende. “Hvad var der galt?” Hun så på mig. “Han ved det godt”. Sam så overrasket på mig. “Vidste Marie det før jeg gjorde?” Jeg grinte og kyssede ham på kinden. “Ja, hun fik det af vide i morges” sagde jeg og tog hans hånd. “Jeg burde gå ind og snakke med Sanne om barsel, for skal jo være her hele året”. Marie nikkede og så op på mig. “God ide” sagde hun med en blid stemme. Jeg rejste mig og gik derind. Jeg bankede på og gik ind ad døren. “Sanne, jeg skulle lige høre dig om noget” sagde jeg og satte mig ned. “Hvad så Camilla?” Jeg sukkede. “Hvordan er det med barsel? Hvilken måned er det jeg skal gå af?” Hun så på mig. “Skal du have en lille?” Jeg nikkede. “Hvem er den heldige mand?” Hun så på mig. “Det er...” lige midt at jeg skulle sige det, kom Sam ind. “Det mig” hun så chokeret på ham. “Er i?” Hun kunne ikke finde ord. “Vi har været sammen i fem år” sagde jeg og tog Sams hånd som lå på min skulder. “Altså mens du har gået her?” Sanne så på mig og derefter op på Sam. “Ja, men vi mødtes før jeg startede på en natklub i Aarhus. Og vi begyndte at snakke mere og mere, og vores forhold udviklede sig mere, og nu står vi og har fem års dag i morgen”. Sagde jeg til Sanne og hun nikkede bare. Sam kyssede mig på kinden og gik ud af døren. “Men Camilla, det med barsel, det finder vi ud af, jo tættere vi kommer på”. Jeg nikker og går ud til Sam og Marie. Da jeg kommer tættere på lyder det som om de planlægger noget. Da jeg så kommer lidt tæt på, så bliver de stille og kigger på mig. Hvad mon der gik ud på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...