He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54030Visninger
AA

19. Saved by the light

Havannas synsvinkel

 

 

 Biiip        biiiip ”hej det Mia. Læg en besked!”  jeg røg på Mias telefon svarer for anden gang. Jeg var virkelig frustreret lige nu ”hey det er mig igen. Please ring tilbage! Jeg er virkelig ked af at jeg brændte jer af!” sagde jeg og lagde så på. ingen af pigerne tog deres telefoner. Hvilket var forståeligt. Jeg havde virkelig dårlig samvittighed over at have brændt dem af på den måde. Det ligner slet ikke mig at glemme aftaler.

 

Jeg sukkede og lagde mobilen ned i min taske. Lige nu stod jeg ude foran huset. Dog bag en hæk, så mine forældre ikke fik øje på mig. Men nu havde jeg stået herude i en halvtime. Og det var ved at være tid til at jeg skulle gå ind. Jeg var mentalt forberedt på den mega skideballe som jeg nok ville få. Ikke så meget fra min far. Han var meget forstående og rolig omkring sådan nogle ting. Især når det gælder mig, men min mor. Ja det var hende som jeg var bange for. At hun har haft 17 timer, hvor hun ikke har kunne bestemme over mig, det må ha været hårdt for hende.

 

Jeg tog en dyb indånding og gik så væk fra hækken og ind i indkørslen. Jeg gik op til hoveddøren og trak forsigtigt ned i håndtaget, døren åbnede dog ikke uden lyd. Entreen var tom, men jeg kunne høre fjernsynet køre inde fra stuen. Jeg lukkede døren forsigtigt igen. Den her gang var det så uden lyd. Jeg sneg mig hen mod trappen og i et split sekund, troede jeg faktisk at jeg kunne komme op på mit værelse, uden nogen ballade. Men så hørte jeg nogle hæle ramme stengulvet som var i entreen ”Havanna!” min mors stemme fra streg, jeg sukkede og kiggede op fra gulvet og hen på min mor som kom tættere på mig ”HVOR I ALVERDEN HAR DU VÆRET!” råbte hun surt. jeg sank en klump. Bag min mor kom min far til syne ”Havanna” sagde han roligt og en smule lettet ”jeg har.. været ude” sagde jeg og smilede af ren usikkerhed ”ja det kan jeg da for fanden da godt regne ud!” sagde min mor surt ”er du overhovedet klar over, hvor bekymret vi har været! Politiet har været her!” jeg kiggede overrasket på min mor ”politiet?” spurgte jeg forvirret ”ja! Da du ikke kom hjem i nat og ikke tog telefonen, så måtte vi ringe til politiet” sagde hun strengt og krydsede armene ”mor jeg var jo bare over ved nogle venner” sagde jeg og prøvede at lyde rolig. Min mor kom tættere på mig ”du skal ikke lyve!” sagde hun surt ”Jessica ringede for at høre hvor du var.. ja hun var forvirret over hvorfor du ikke var kommet hjem til hende.. så du var tydeligvis ikke sammen med dine venner.. ja medmindre du har venner som jeg ikke har mødt?” spurgte hun. Du skulle bare vide.

jeg sukkede ”så nu fortæller du mig hvor du har været hende hele natten, Havanna!” sagde hun strengt. Min far kom op ved siden af min mor. Han kiggede afventende ned på mig ”jeg var til fest med Lola” sagde jeg i en ret høj tone ”hvornår er du begyndt at kunne lide fester?” spurgte min far forvirret ”og hvorfor spurgte du ikke om lov?” hans stemme var skuffet. Jeg sukkede ”fordi jeg vidste i ville sige nej og jeg ville gerne med til den fest!” sagde jeg irriteret ”så du løj for os, fordi du ville med til en fest?” min mors stemme var frustreret

 

”hvordan kan du dog finde på at gøre sådan noget!” jeg tog mig frustreret til panden ”undskyld” sagde jeg og kiggede på dem begge ”jeg ved godt det var forkert. Jeg gør det ikke igen” sagde jeg ærligt ”nej det har du helt ret i. du har stuearrest” sagde hun koldt. Ja selvfølgelig har jeg det. ”og hvad er dog det for noget tøj du har på?” spurgte hun og kiggede ned af mig. Det fik mig til at kigge ned af mig selv… her stod jeg. I Justins hvide trøje og grå joggingbukser ”ømm..” det var den eneste lyd som forlod min mund.

 

 ”har du sovet sammen med en dreng?” spurgte min far overrasket ”er det ham din nye kæreste! Ham med alle tatoveringerne?” spurgte min mor og lød næsten bange. Jeg sukkede ”jeg går altså op på mit værelse nu” mumlede jeg og vendte mig om, og gik op af trapperne ”er det på grund af ham, du opfører dig så dårligt!” råbte min mor spørgerne efter mig. Jeg svarede hende ikke. Jeg løb bare videre op af trapperne.

 

Jeg åbnede den hvide dør til mit værelse, som lå ned forenden af den lange gang. Jeg lukkede den efter mig. Jeg tændte den lille lampe som stod på min hvide reol, værelset fik en svag belysning fra den. Kl. var kun 02:00pm, men solen udenfor lå allerede meget lav. Det er det jeg hader ved vinter. Der er ikke meget sol at se, den står sent op og går meget tidligt ned. Jeg gik over og trak mine hvide gardiner for, så naboen på den anden side ikke kunne kigge ind. Mit værelse var rent, som det plejede. Alt lå og så perfekt ud. jeg sukkede tungt og smed min taske på min stol, som stod ved vinduet. Der var vel ikke meget at lave resten af weekenden, nu jeg ikke kan gå ud…

 

   

Mandag morgen. Kl. 8:45am

 

”jeg henter dig her igen efter skole” sagde min mor og stoppede bilen. Jeg sukkede ”ja mor” sagde jeg og prøvede at lade vær med at lyde irriteret. Men det var svært. Meget svært, for jeg var virkelig irriteret. At skulle køres og hentes fra skole hver dag… det var bare pinligt. Men det var jo min egen skyld, det var jeg godt klar over.

 

Jeg åbnede bildøren hvorefter jeg steg ud ”hej hej” sagde jeg og smilede til hende, inden jeg smækkede døren i. Min mor startede bilen igen og jeg så hende køre ud af skolens parkeringsplads. Jeg rettede på min taske, som hang på mine skulder, jeg vendte mig om og gik op mod skolen. De fleste skulle først møde kl. 9:00am. Det var sjældent vi skulle møde før. Folk stod fordelt rundt omkring, ude foran skolen. Jeg kiggede rundt og prøvede at få øje på nogle jeg kendte. Jeg fik øje på en gruppe, som sad ved nogle bænke under et vissent træ. Jeg så hurtigt nogle velkendte ansigter og begyndte at gå derover af.

 

Da jeg kom lidt tættere på, kunne jeg hurtigt få øje på nogle ansigter jeg ikke havde set før. Det var en flok drenge, som stod og snakkede med Justins slæng. Jeg kunne nemt se, at de ikke gik på skolen. Boede de overhovedet i den her del af byen? Jeg kunne se Bryan sagde et eller andet til Justin, hvorefter Justins drejede hovedet hen over skuldreren og kiggede rundt. Da han fik øje på mig, kunne jeg fornemme et smil komme frem på hans læber, jeg gengældte det.

 

Et par pige stemmer, fik mig til at kigge til siden. Det var Jessica og de andre. Jeg stoppede kort op, for at overveje om det var et godt tidspunkt at gå over til dem på. Jeg skulle jo sige undskyld på et eller andet tidspunkt. Jeg kan ligeså godt få det overstået. Jeg kiggede hen på Justin igen, hvorefter jeg holdte to fingere oppe, som tegn på, at jeg kom lige om lidt.

 

Jeg vendte rundt og gik over til pigerne. De havde ikke set mig endnu. ”hey” sagde jeg forsigtigt. Det fik dem til at fjerne opmærksomheden fra hinanden og kigge hen på mig

 

”..når man snakker om solen” sagde Mia og kiggede snobbet på mig. Jeg sukkede, de andre piger kiggede ligeså dømmende på mig. Det her var ikke fedt ”jeg er altså virkelig ked af, at jeg brændte jer af på den måde! Jeg..” ”du hvad?” afbrød Jessica og kiggede afventende på mig. Jeg sank en klump og kiggede hen på skolen. Jeg prøvede virkelig at finde en god undskyldning. ”jeg.. havde helt ærligt bare glemt det. Det må i altså virkelig undskylde” sagde jeg ærligt og kiggede rundt på dem alle sammen. ”pff.. ja vi hørte skam godt det du lavede i fredags… virkelig kikset at brænde dine veninder af for din kæreste” sagde Hannah surt. jeg kiggede forvirret på hende. Min kæreste? ”hvad mener du, med kæreste?” spurgte jeg og kunne ikke skjule min forvirring ”hold nu op Havanna. Hele skolen ved at du og Justin er sammen” sagde Jessica og kiggede nedladende på mig.

 

”hvordan ved de det?” spurgte jeg ”det er fuldstændig lige meget, men alle ved det. Ligesom alle snakker om dig og den måde du har formået at komme ind i Justin Biebers slæng.” Hannah lagde ikke skjul på hendes jalousi.

 

Mia tog et skridt tættere på mig ”jeg tror vidst vi er færdige her” sagde hun og kiggede afventende på mig. Jeg vidste godt, at hvis jeg blev ved med at undskylde, så kunne jeg godt fikse det her, men helt ærligt, hvorfor skulle jeg? Jeg har aldrig følt mig tæt på de piger. Ja den eneste grund til jeg overhovedet startede med at hænge ud med dem, var på grund af min mor. Så hun kunne være sikker på, at jeg var i en god omgangskreds.

 

Jeg sukkede ”ja det er vi” min stemme var rolig og det ramte åbenbart noget i Mia, for hendes blik blev vredt. Hun åbnede munden og skulle til at sige noget, men inden hendes ord kom ud, havde jeg vendt mig om og gået væk fra dem.

 

Det var en underlige følelse. En del af mig, følte sig skyldig og ville prøve at fikse tingene. Ikke fordi jeg gad, men fordi jeg ikke kan lide når folk er sure på mig, men så er der også en anden del, som følte at jeg lige havde taget magten. Hvilket føles rigtig godt. Så godt, at jeg kunne skubbe skyldfølelsen til side.

 

Da jeg kom over til Justin og de andre, lagde jeg min hånd på Justins skulder. Han vendte sig rundt ”hey” sagde han roligt, måske lidt koldt. Men jeg vidste at han var glad for at se mig ”hej” sagde jeg og smilede. Justin vendte rundt på bænken. Hans greb og min talje var stramt. Jeg lagde min arme op over hans hals, så mine hænder mødte hinanden ved hans nakke. Jeg var lidt højere end Justin da han sad på bordet af bænken og jeg stod op. ”hvad gik det ud på?” spurgte han og hentydet til at Jessica og de andre, som stod og sendte onde blikke. Jeg sukkede og slikkede min underlæbe ”det er en lang historie” sagde jeg.

 

Nogle drengestemmer overdøvede min stemme, det fik mig til at kigge over på Bryan, som stod og talte med en flok fyre. De havde ikke set mig endnu ”hvem er de?” spurgte jeg nysgerrigt. Justin kiggede ikke engang tilbage ”nogle du skal holde dig langt væk fra” sagde han og virkede pludselig meget seriøs. Jeg kiggede væk fra gruppen og ned på Justin, som sad med et seriøst blik ”hvad laver de her?” jeg kunne se Justin blev mere irriteret over jeg spurgte ind til dem. Men hvordan kunne jeg lade vær? De skældte sig rimelig meget ud.

”det ved jeg ikke” løj han ”de keder sig vel bare” en til løgn. Hvorfor lyver han? Jeg valgte at lade det passere, da jeg endelig også var ligeglad med hvorfor de drenge var her. Men der var noget underligt over dem. Jeg kiggede væk fra dem og hen på Lola, som også kiggede på mig. Vi smilte da vi fik øjenkontakt. Hun sendte mig et flirtende blik og kiggede frem og tilbage på Justin og jeg, det fik mig til at fnise ”hvad?” spurgte Justin og kunne ikke selv lade vær med at smile. Jeg rystede på hovedet ”det bare Lola” sagde jeg og prøvede at stoppe med at smile.

 

Det var svært at være så tæt på Justin, jeg havde sådan lyst til at kysse ham, men det ville han ikke være okay med.. ville han? Vi har jo på ingen måde snakket om hvad vi er og selvom hele skolen nu vidste at vi havde noget. Så ville det stadig være underligt bare sådan at kysse ham foran alle.

 

”du ser dejlig ud” sagde han og studerede mit ansigt, jeg smilede og mærkede mine kinder blev varme. Jeg kiggede væk og håbede på han ikke så det.

En mørk og halv hæs stemme, fik dig hurtigt mine kinder til at blive normale igen ”og hvem har vi så her?” stemmen gav mig kuldegysninger ned af ryggen.

 

Jeg kiggede over på ejeren af stemmen. Det var ham drengen som Bryan havde stået og talt med. Hans kolde blå øjne gennemborede mit blik. Hans smil nåede ikke op til hans øjne, hvilket bare fik ham til at se endnu mere kold ud. ”det der” sagde Bryan og afbrød min øjenkontakt med ham fyren ”det er Havanna Williams” sagde han. Justin gav slip om min talje, men det ville jeg virkelig ønske at han ikke havde gjort. Fyren tog nogle skridt overmod mig, han stoppede cirka en meter fra mig. Hans venner stod stadig over ved Bryan, der var cirka 4.

Men dem fokuserede jeg slet ikke på lige nu.

 

”Jason Harris” sagde den brunhåret fyr, som pludselig stod tættere på mig, jeg kiggede op i hans blå øjne. Han rakte hånden ud og kiggede afventende på mig. I det jeg skulle til at tage fat om hans hånd og hilse høfligt, lød der et kæmpe brag over os. Det fik mig til at trække hånden til mig og kigge forskrækket op. Er du gal et chok. Et skrapt lys kom frem på himmelen, efterfulgt et brag, dog ikke så højt som det andet. Regnen begyndte pludselig at falde og elever rundt om skolen, begyndte at løbe ind, for at komme i læ. Jeg mærkede hvordan mit hår  blev vådt. Justins arm var pludselig over min skulder ”lad os gå ind” sagde han, men det lød så utydeligt, da regnen ramte bilerne rundt om os hårdt og derfor overdøvede Justins stemme.

 

”det var hyggeligt at møde dig, Havanna” Jasons hæse stemme lød kold. Jeg nikkede til ham af ren venlighed og vendte mig så om, for at gå ind. Jeg kiggede en sidste gang tilbage, hvor Jason og hans venner stod. Alle med blikket hen på mig. Jeg rystede på hovedet og prøvede at få den ubehagelige følelse ud af min krop, som Jason havde givet mig. glem dem Havanna. Du ser dem sikkert aldrig igen. Tanken om at det var sidste gang jeg ville se dem, beroligede mig, så den holdte jeg fast i.  

 

_________________

kapitel 19! håber I kunne lide det!

hvad siger I til den nye person, Jason Harris? :)

 

god dag derude :D

- Amanda 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...