He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54137Visninger
AA

20. Poor Diner-girl

Havannas synsvinkel

 

- onsdag. Kl. 12.40pm. New West High School -

 

jeg havde virkelig prøvet, at følge med i timerne i dag, det havde jeg, men jeg kunne ikke. Det eneste jeg kunne tænke på, var Justin. Han havde ikke været i skole i går, så jeg valgte at skrive til ham, men han svarede ikke. Jeg skrev omkring 3 beskeder til ham. Han svarede ikke hele dagen. Han har stadig ikke svaret. Først var jeg ret bekymret, men så sagde Lola, han hun havde set ham tidligere i dag og der så han helt normal ud. så nu var jeg endelig bare irriteret. Hvorfor svarer han mig ikke? Har jeg gjort et eller andet galt? Den tanke poppede hele tiden op. Er det mig der har gjort noget galt?

 

Lola havde dog skrevet med Cole, i denne her time og vi har aftalt at tage på dineren efter denne her time. Der har Lola og jeg nemlig fri time, så det passede perfekt og jeg gættede på at Cole og de andre bare pjækkede. Det ville i hvert fald ikke overraske mig.

 

”okay unger, jeg har lige en meddelelse inden I smutter” Mrs. Smiths stemme afbrød mine tanker. Jeg lukkede min Macbook i og kiggede op på hende ”nu er lejrturen på plads. Stedet er fundet hvor vi skal være og datoerne er på plads” sagde hun højt udover klassen. Lejrturen, den havde jeg fuldstændig glemt ”det troede jeg sgu ikke blev til noget” hviskede Lola til mig.

 

”vi skal af sted næste uge. Tirsdag d. 4/3 og så er vi hjemme igen Torsdag d. 6/3” sagde hun, med øjnene ned på hendes computer, som stod foran hende på hendes skrivebord. ”-og ja, det er selvfølgelig obligatorisk” forsatte hun irriteret, da hun nok allerede vidste, at det var det spørgsmål som de fleste sad inde med.

 

”vi er dog ikke den eneste skole som skal derhen. Vi er der samme tid som South High 3’gerne, så for gudskyld opfør jer ordentlig. Det vi-” mrs. Smith stemme blev overdøvet, af klokken som ringede. Folk blev ikke siddende for at høre hende tale færdig, de tog deres tasker og skyndte sig ud. Jeg nåede lige at se hende kigge opgivende rundt inden Lola og jeg og gik ud. ”mødes vi på parkeringspladsen?” spurgte Lola, jeg nikkede og vendte mig så rundt, med retning mod mit skab. Eleverne gik hurtigt frem og tilbage på gangen. De skulle nå hen til den næste time, som startede om 5 minutter.

 

Da jeg kom hen til mit skab, fik jeg låst det op og smidt mine biologi bøger derind, hvorefter jeg tog min taske ud og lagde min computer ned i den. Jeg tjekkede om mine nøgler og pung var dernede, men jeg kunne kun få øje på min pung. Jeg satte min taske om af skabet ved siden af og begyndte så at lede efter mine nøgler, som måtte ligge et eller andet sted i skabet.

 

Hvor fanden er de? Et stød gik gennem mig, da jeg pludselig mærkede et par hænder på mine hofter, hans duft ramte min næse og jeg vidste med det samme hvem det var.

 

”hva så smukke” jeg mærkede hans læber mod mit venstre ører. Hans stemme var mørk og forførende. Jeg kunne mærke hans brystkasse mod min ryg. Jeg snak en klump ”hej” sagde jeg en smule koldt og lagde ikke skjul på, at jeg var irriteret på ham. ”hvad laver du?” spurgte han lavt. Jeg tog min bøger til side og kiggede længere inde i skabet ”prøver at finde mine nøgler” mumlede jeg lettere ligegyldigt. Jeg mærkede hvordan han tog hårdere fat om mine hofter. Han vendte mig rundt og lænede mig op af skabet ved siden af mit. Jeg sukkede irriteret ”jeg var lige i gang med noget” sagde jeg og løftede begge mine øjenbryn. ”hvad sker der?” spurgte han og kiggede afventende på mig. Jeg rullede irriteret øjne af ham og skulle til at vende mig om og kigge videre efter min nøgler, men Justin var hurtigere end mig og bankede straks sin hånd op på skabet, så jeg nu stod fanget mellem hans arme ”drop det der og fortæl mig hvad der er galt” sagde han en smule hårdt.

 

”hvor var du henne i går?” spurgt jeg ligeud, men med en rolig stemme. Han kiggede væk fra mig og ned af gangen, mens han slikkede sin underlæbe, han kiggede tilbage på mig og mødte mit afventende blik. Jeg kunne se at han tænkte på, hvad han skulle sige ”hvorfor fanden kan du ikke bare fortælle mig hvor du var?” spurgte jeg irriteret. Jeg magtede simpelthen ikke at han skulle fyre endnu en løgn i hovedet på mig. Han sukkede og kiggede koldt ned på mig ”jeg var inde i byen” svarede han kort. Jeg mærkede hvordan jeg blev mere irriteret ”du svarede ikke på mine beskeder” mumlede jeg ligegyldigt. Han sukkede endnu en gang. ”jeg havde travlt” sagde han undskyldende ”med hvad?” han kiggede væk fra mig igen ”hvorfor kan du ikke bare fortælle mig sandheden?” spurgte jeg hårdt.

 

jeg vidste godt, at det var dumt, at jeg blev ved med at køre den videre, men det var bare så frustrerende at han ikke bare kunne give mig et ordentligt svar.

 

Da jeg stadig ikke fik andet end et koldt blik fra ham, rystede jeg irriteret på hoved, hvorefter jeg lagde min hænder på hans brystkasse og skubbede, men der kom ingen reaktion fra ham. ”Justin skrid for helvede” sagde jeg frustreret og prøvede igen at skubbe til ham, men inden jeg nåede at lægge kræfter i mit skub, tog han fat om mine håndled ”vi er ikke færdig her” sagde han hårdt ”jo hvis du bare skal stå og stirre, så er vi” sagde jeg surt. Han tog en dyb indånding ”undskyld, jeg skulle ha svaret dig og tro mig, hvis jeg havde haft tid, så havde jeg gjort det” sagde han undskyldende, med en rolig stemme. Jeg nikkede ”det bare underligt når du sådan pludselig forsvinder” sagde jeg ærligt og undlod at kigge på ham.

 

Han tog forsigtigt fat om min kæbe, så jeg kiggede på ham igen ”det ved jeg, sorry babe” sagde han og nussede min hage. Jeg bed mig i læben, hvilket fik ham til at smile. Det var først nu, at jeg lod mærke til, at vi var alene på gangen. Justin lænede sig ned mod mig, hans ansigt kom tættere på mit. Hans læber kyssede min og jeg mærkede en form for lettelse skylde ind over mig. Jeg lagde mine arme om ham og begyndte at kysse med. Jeg trak mig kort tid efter

 

”skal vi gå ud til de andre?” spurgte jeg og smilede sødt, han nikkede og bakkede så lidt væk fra mig, så jeg kunne forsætte med at kigge efter mine nøgler.

 

 

**

 

Da Lola, Justin og jeg, trådte ind på dineren, fyldte Bryans stemme hurtigt rummet ”det tog sgu da også sin tid” Bryans råb, fik folk i dineren til at kigge irriteret hen på ham. Det var heller ikke så mærkeligt, han var virkelig irriterende. Da vi kom hen til bordet, hvor Bryan, Bonnie, Cole, Emma og Liam sad, hilste vil alle på hinanden. Lola satte sig over ved siden af Cole. Justin og jeg måtte dele os, da der ikke var plads til at vi kunne sidde ved siden af hinanden. Jeg satte mig yderst, på den røde sofabænk, lige ved siden af Bryan, som var godt i gang med sin burger. Justin trak en stol hen til bordet og sad ved bordenden med Liam.

 

 

 

 

”har i hørt om lejrturen?” spurgte Emma og tog en tår af sin cola. ”jaer, det bliver fandme noget lort” mumlede Bonnie muggent ”hvorfor? Kan du ikke undvære dit glattejern i mere end en dag?” spurgte Bryan flabet. Jeg kunne se på Bonnie de irriterede hende, hun lod sit ene øjenbryn stikke i vejret.

 

”jo jeg kan sgu da så, men vi skal bo i bitte små hytter og det er skide koldt” klagede hun og tog nogle af Bryan pomfritter. Jeg mærkede en hånd på mit lår, det fik mit til at kigge til siden hvor Justin sad og kiggede på mig

 

”jeg går op og bestiller, skal du have noget med?” spurgte han. Jeg slikkede min underlæbe og prøvede at tænke på noget som jeg kunne have lyst til. Jeg rystede på hovedet, da jeg endelig ikke var sulten. Justin nikkede og rejste sig op. Jeg fulgte ham med blikket, da han gik op mod disken, hvor der stod en medarbejder og var klar til at tage imod Justins bestilling.

 

”jeg tror sgu det bliver meget fedt. Vi kan lave bål om aftenen” forslog Lola, men virkede endelig ikke særlig interesseret i samtalen.

 

”har I hørt at vi skal være der samme tid som South High” spurgte Liam. Han kiggede seriøst rundt på drengene. ”det virkelig ikke fedt” mumlede Emma og havde hånden foran munden, så vi ikke kunne se det tygget mad.

 

”det er vel lige meget, de passer vel sig selv?” sagde jeg og kiggede på Emma ”det skal du nu ikke være så sikker på, prinsesse” sagde Bryan, jeg vendte blikket fra Emma og op på Bryan, som kiggede ned på mig

 

”hvad mener du?” spurgte jeg og valgte at ignorere, at han kaldte mig prinsesse. Bryan sank en klump mad ”vi er skam gode venner med dem fra South” sagde han. Jeg kunne ikke rigtig tyde om han mente det eller om det var sarkastisk. Jeg valgte bare at lade det passere. Jeg vendte hovedet rundt og så Justin stå og vente på sin mad. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville gå op til ham og vente med ham.

 

Justin vendte hovedet og et smil kom frem på hans læber, da han så jeg var på vej op til ham ”savner du mig allerede?” spurgte han flirtende. Jeg kunne ikke lade vær med at smile over hans kommentar ”hold mund” mumlede jeg genert og satte mig på barstolen ved siden af ham.

 

”skal du med på lejrturen?” spurgte jeg og håbede virkelig på et ja fra ham og til mit held nikkede han ”hvis du skal” sagde han og rykkede sig lidt tættere på mig

 

”det skal jeg” sagde jeg og smilede. Jeg kiggede væk fra Justins smukke brune øjne og over til en lille åbning, som førte ud i køknet. En dreng cirka på vores alder kom ud med en tallerken med noget mad på, han satte det foran Justin ”velbekomme” sagde han høfligt. Justin nikkede som tak. Jeg lod mærke til, at der lå et papir under Justins tallerken. Jeg løftede forsigtigt tallerknen og tog papiret i min hånd.

 

”søger medarbejder”

 

et smil kom frem på min læbe, da jeg fik en ide. ”undskyld?” spurgte jeg efter drengen, som lige havde været med Justins mad. Han vendte sig forvirret rundt

 

”jeg er interesseret i at arbejde her” sagde jeg, det fik et smil frem på drengens læber ”lige to sekunder, jeg henter lige min chef” sagde han, mens han gik mod en dør, som var ved siden af køkkenet.

 

Jeg kiggede væk fra drengen og op på Justin, han stod lænet op af disken med albuen hvilende. Han lagde ikke skjul på sin forvirring.

 

”hvad?” spurgte jeg, Justin kiggede med store øjne ned på papiret i min hånd og så op i mine øjne igen ”du er simpelthen interesseret i at arbejde her?” spurgte han, som om det var den dummeste ide, han nogensinde havde hørt.

 

”ja, hvad er der nu galt i det?” spurgte jeg og kiggede afventende på ham. Han trak i skulderne og slikkede sin underlæbe ”det..” inden han kunne færdiggøre sin sætning kom en dame ud og afbrød os

 

”jeg hører du er interesseret i at arbejde her?” spurgte hun og smilede. Hendes halvskæve tænder og hendes røde hår, gav hende et charmerende udseende. Hendes smil nåede op til hendes øjne, så det var ikke til at tyde om det var falsk.

 

”du har hørt rigtigt” sagde jeg selvsikkert og rettede mig op, jeg smilte et sødt smil til hende, hvilket fik hende til at smile endnu mere. ”jamen, det er jeg da rigtig glad for at høre” sagde hun og kiggede afventende på mig ”har du cv og ansøgning med?” hendes spørgsmål, fik mit smil til at falme. Det havde jeg ikke lige tænkt på. flot.

Kvinden fornemmede, at jeg ikke havde nogen af tingene med mig ”hvad med, at du kommer tilbage i morgen og så kan du arbejde her et par timer og så ser vi hvordan det går?” spurgte hun venligt og løftede sine øjenbryn. Jeg nikkede ”jo, det vil jeg meget gerne!” sagde jeg smilende.

 

”og så husker, du lige at aflevere et cv i morgen” sagde hun og blikkede. Jeg smilede og nikkede ”selvfølgelig” sagde jeg. Det kunne jeg vel godt nå at lave i aften, det tager vel ikke så lang tid. ”jeg kommer forbi efter skole” sagde jeg, kvinden tog hånden frem og jeg tog straks imod den, hun rystede et bare gange, for at vise, at vi havde en aftale. Hun gav Justin og jeg et sidste smil, inden hun gik hen mod døren hvor hun kom fra.

 

Jeg kiggede op på Justin, som stod og smilede til mig ”der kan man bare se” sagde jeg stolt og rejste mig, for at gå ned til de andre, Justin fulgte med ”det fint diner-tøs, jeg går ud fra du holder min mad” sagde han flabet og rakte mig sin tallerken med mad på. jeg rystede på hovedet af hans kommentar og kunne ikke lade vær med at grine.

 

Jeg satte mig ind på sofabænken igen, Justin var allerede gået godt i gang med maden. ”hvorfor snakkede i med hende damen?” spurgte Lola nysgerrigt, det fik de andre til at kigge på Justin og jeg. Det gik op for mig at jeg stadig havde jakke på, så jeg valgte at tage den af.

 

”fordi jeg var i gang med at få et job” sagde jeg og vred mine skuldre frem og tilbage for at få min grå jakke af. Lola kiggede overraskset på mig ”et job?” hun kiggede rundt og så tilbage på mig ”her?” afsluttede hun. Hun lød ret dømmende ”hvad er du nu galt i at arbejde her?” spurgte jeg og hævede mit ene øjenbryn.

 

”der er ikke noget galt i at arbejde her, med mindre man er dig” kommenterede Bryan, jeg kiggede forvirret op på ham ”hvad?” spurgte jeg og kiggede afventende på ham, han lagde hovedet lidt på skrå ”det jo ikke fordi det er folk fra Manhattan der kommer her, det er lidt hårdere typer end det” sagde han og kiggede rundt i restauranten. ”ja og..?” jeg skjulte ikke min irritation. Altså hvad mente han. Han kiggede dumt ned på mig, hvorefter han tog en dyb indånding ”ved du hvad, det bliver fedt du arbejder her. At se dig rende rundt i et lille forklæde og servere for os. Det kan sgu kun blive godt” sagde han flabet og blinkede med det ene øje. Jeg havde sådan lyst til at slå ham lige nu, men jeg vidste godt, at det ville der ikke komme noget godt ud af.

 

 ”pas på, Bryan” sagde Justin koldt. Han blev tydeligvis ligeså irriteret over Bryans kommentar som mig. snakken faldt heldigvis hurtigt hen på noget andet og der var ikke så meget fokus på mig. jeg vidste godt, at jeg ikke behøvede det her job, men helt ærligt, så havde jeg lyst. Jeg føler ikke at jeg har kontrol over noget for tiden, så det her var klart en mulighed for at tage noget af kontrollen tilbage.

 

**

 

Torsdagen havde været fin indtil videre. Jeg havde formået, at få min koncentration tilbage og fulgte derfor godt med i timerne. Justin og jeg havde begge fritime midt på dagen, så det tog vi som en mulighed og var derfor sammen. hvilket var virkelig rart. Vi fik snakket og grinet og så aftalte vi, at han skulle hente mig efter arbejde. apropos mit arbejde, så havde jeg ikke sagt det til mine forældre endnu. Ja jeg var jo ikke 100 procent på, at jeg ville få jobbet, så jeg kunne vel ligeså godt vente til jeg var sikker.

 

Så jeg sagde til min mor, at jeg var taget hjem til Jessica, for at lave en opgave og så var jeg cirka hjemme kl. 22:20, da det er der jeg har fri. Hvilket er lige om lidt. Kl. var 22:00 og jeg havde cirka været her i 5 timer. Efter jeg var kommet hen til dineren og var sat i gang med arbejde, gik tiden rimelig hurtig. Det var endelig meningen, at jeg skulle ha haft fri for en halvtime siden, men jeg ville gerne gøre et godt indtryk og derfor forslog jeg, at jeg kunne blive og hjælpe med at lukke ned. Stella, hende, med det røde hår, takkede for at jeg blev.

 

”jeg synes du gjorde det rigtig godt i dag, Havanna” Stella stod i den anden ende af dineren, men da det kun var os to der var tilbage, var det ikke særlig svært at høre hende. Jeg smilede ned til hende, mens jeg tog min lyserøde, næsten hvide jakke over mig. hun kom hen til mig og lagde den klud som hun havde brugt til at tørre bordene af med. Hun kiggede på mig med et overvejene blik ”du har fået jobbet” sagde hun og smilede. Jeg gengældte hurtigt hendes smil ”årh tak Stella!” sagde jeg og klappede lidt i hænderne. Hun smilede og vendte sig så om ”hjem med dig nu” små råbte hun, mens hun gik ud mod køknet. Jeg grinede af hendes kommentar og gik så hen mod døren, så jeg kunne komme ud.

 

”godnat Stella” råbte jeg, inden jeg lukkede døren i, den sagde en klik lyd, hvilket betød, at den havde låst, da jeg lukkede. Jeg vendte mig om og kiggede rundt. Her var helt mørkt og dødt. Jeg kunne ikke få øje på en person. Mørkede og den stilhed her var, gjorde mig ret utryg, men jeg vidste, at Justin ville være her inde for 10 minutter, så jeg prøvede at holde fast i den tanke.

 

Jeg gik med stille skridt væk fra dineren. Butikkerne, som lå ned af gaden var lukket. Jeg valgte at kigge op og så at himlen var helt skyfri, så man kunne se stjerne.

 

Da jeg gik forbi en gyde, lød nogle høje drenge grin, hvilket fik mig til at kigge derned. Dog var der intet at se, da der ingen lys var derinde. Drenge grinene blev højere og jeg valgte derfor at gå hurtigere. Jeg kunne høre, at de var kommet ud af gyden, da deres stemmer pludselig blev meget tydeligere.

”hva satan, er det ikke Biebers dame” lød en mørk stemme, som jeg ikke havde hørt før. Jeg mærkede hvordan mit hjerte satte farten op. Okay, bare lad vær med at kigge tilbage, så lader de dig være. Den tanke gentog sig, mens jeg satte farten op. Der blev pludselig stille bag mig og lige som jeg troede, at de var gået den anden vej, greb en hånd hårdt fat i min arm og vendte mig hurtigt rundt. Et par mørkebrune øjne mødte mine, han havde trukket mig så tæt på ham, at jeg kunne mærke hans ånde mod mit ansigt. Hans sorte hår, var uglet, hans smil gav mig kuldegysninger ned af ryggen. Jeg sank en klump og prøvede at komme ud af hans stramme greb ”slip mig”, det var meningen, at det skulle komme ud, som bestemt og hårdt, men i stedet kom det ud som en hvisken.

 

”er det hende her?” spurgte han og gik lidt til siden dog uden at slippe min arm,  jeg kunne se, 4 andre drenge komme gående imod mig. jeg mærkede hvordan min hele min krop rystede og skreg at jeg skulle løbe, men jeg kunne ikke bevæge mig. mine fødder var som limet fast til jorden.

 

”jo, det er skam hende” lød en kold og hæs stemme, som jeg straks genkendte. Som han kom tættere på, kunne jeg mærke, hvordan jeg havde lyst til at skrige. Hans kolde blå øjne studerede min krop, mens de andre drenge bag ham gjorde det samme. Jason gik et skridt tættere på mig, det gav mit et chok da jeg mærkede hans kolde hånd nusse min kind. Han lagde hovedet på skrå og åbnede munden og lod en kold sætning komme ud

”godt at se dig igen, love”.

 

 

____________________

ooog så ramte vi kapitel 20! :D

 

jeg håber I kunne lide det! skriv endelig hvad I synes som det!

hvad tror I der kommer til at ske nu? jeg er helt klart åben for et par ideer! :)

jeg har valgt, at næste kapitel, først udkommer når jeg har nået 60 favoritter, det giver mig nemlig lidt tid til at skrive forud :)

god aften derude :D

- Amanda 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...