He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54029Visninger
AA

24. please leave a message or call back later.

Havannas synsvinkel 

 

Lørdag morgen. Kl. 10:00 am.

 

”jaer, det ved jeg godt. Jaja jeg kommer hjem nu” hviskede jeg opgivende ind til min mobil som jeg holdte op ved siden af mit højre øre. ”Havanna, jeg ved ikke hvad jeg gør hvis du ikke er hjemme inden for 20 minutter!” jeg kunne mærke min mors vrede gennem mobilen. Hun var virkelig sur.. forståeligt nok. jeg havde ignoreret hendes og min fars beskeder i over et døgn.

 

”jeg er senest hjemme om en halv time” mumlede jeg lavt, da jeg ikke ville vække Justin ”NEJ HA” inden min mor kunne nå at gå amok, lagde jeg på. hvilket jeg havde det virkelig dårligt over, men helt ærligt, jeg kommer jo ikke hurtigere hjem af at hun råber af mig. jeg lukkede kort mine øjne. Min mor havde også fundet ud af at jeg ikke var i skole i går. Hvilket jeg helt sikkert for stuearrest for. Det ligner heller ikke mig… bare sådan at pjække en hel dag, men efter det der skete med Jason i torsdags, så kunne jeg bare ikke tage i skole. Jeg havde bare brug for at være sammen med Justin. Og det hjalp også at være sammen med ham! 

 

Jason havde virkelig skræmt mig! hvis jeg var taget i skole havde jeg alligevel bare brudt sammen hvert 5 minut.. men Justin fik mig fuldstændig til at glemme at det var sket. noget sagde mig at det der skete med Jason, kun var begyndelsen.. jeg valgte dog at ignorere den fornemmelse. Jeg kiggede mig kort i spejlet og gav mig selv et svagt smil, i håb om at det ville få mig i bedre humør. Det hjalp vel også.. lidt. 

 

Jeg åbnede forsigtigt døren så Justin ikke ville vågne. Jeg gik over ved siden af sengen hvor min sko lå. Jeg havde pakket mit arbejdstøj som jeg havde på i torsdags i en sort lille skraldepose. Jeg havde mine sko i den ene hånd og posen i den anden, mens min taske hang på min skulder. Jeg kiggede en sidste gang på Justin, som så så fredfyldt ud. jeg mærkede hvordan mit hjerte harmrede hurtigere. Et svagt smil gled hen over mine læber. Jeg sukkede og vendte mig så om og listede ud af hans værelse.

 

Da jeg kom nedenunder var der helt stille. Jeg kiggede rundt for at se om jeg kunne se nogle af drengene. Men som jeg havde regnet med, sov de stadig. Jeg gik videre ind i den store stue og mærkede morgensolen ramme min enekind gennem det store glasvindue. Et stød gik gennem min krop da jeg pludselig hørte terrassedøren gå op. Jeg vendte mig hurtigt om og så Bryan komme ind. Lugten af røg ramte hurtigt min næse. Han havde nok været ude og ryge. Jeg havde allermest lyst til at skynde mig ud, men det ville virke alt for tarvligt.

 

”godmorgen” sagde jeg venligt og kiggede på ham. Bryans øjne fandt vej til mig. han kiggede overrasket på mig, hvorefter han studerede min krop. Han smilede flabet

 

 ”hva fanden.. sniger du dig ud?” grinede han. Jeg tog en dyb indånding ”nej, jeg skal bare hjem” sagde jeg afslappet ”ved Justin det?”

”nej men det finder han vel nok ud af” svarede jeg ham. Det var da et underligt spørgsmål. Han nikkede og gik tættere på mig 

 

”vækkede vi dig da vi kom hjem i morges?” spurgte han. Jeg kiggede forvirret på ham. ”hvad?” spurgte jeg, Bryan grinede og gik tættere på mig, hans skulder snittede min mens han gik forbi mig. jeg stod et øjeblik for mig selv.

Havde de været ude i nat? Hvorfor havde Justin ikke sagt noget.

 

Jeg hoppede hurtigt i mine sko og gik så ud i køknet hvor Bryan stod og lavede et eller andet mad. Det fokuserede jeg slet ikke på lige nu. ”I var ude?... hvor ude?” spurgte jeg. Bryan kiggede hen på mig ”Justin havde måske ikke sagt det?..ups” sagde han og lænede sig afslappet op af køkkenøen som var i mellem os.

 

”drop det der Bryan, du vidste udmærket godt at Justin ikke havde sagt noget” sagde jeg og kunne ikke længere lyde afslappet. ”damn du fræk når du bliver feisty” sagde han og slikkede sin underlæbe. Jeg vendte øjne af ham

 

”hvor var i henne?” spurgte jeg og ignorerede hans idiotiske kommentar, Bryan skubbede sig væk fra køkkenøen og vendte sig så rundt og begyndte at skylle noget i vasken. Jeg sukkede og rystede så svagt på hovedet. Jeg gik ud i entreen og kiggede mig hurtigt i spejlet inden jeg forsvandt ud af drengens hus.

 

Vejret var dejligt. Solen skinnede og der var ikke en sky på himlen, jeg gik med vilje langsomt, så jeg kunne få lidt tid alene inden min mor og far ville slå mig ihjel..

 

Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på hvor Justin havde været henne. Hvorfor ville han dog snige sig ud midt om natten? Hvor lang tid var han ude og med hvem? Jeg hader når han lyver.. det er der jeg begynder at tvivle på ham og mig selv, hvilket ikke er en super fed følelse. Jeg ved udmærket godt at Justin ikke er god for mig, men når jeg er sammen med ham, så ændrer han min tankegang fuldstændig og det er kun ham der betyder noget. Nu hvor jeg er alene fortryder jeg at jeg ikke tog i skole i går og at jeg blev og sov en ekstra nat hos ham. Det var dumt. Det ved jeg godt.

 

Jeg stoppede kort op og tog en dyb indånding. Jeg mærkede hvordan det pludselig føles som om jeg ikke kunne få luft. Jeg tog endnu en dyb indånding og lukkede øjnene. Alting med Justin er så forvirrende. Hvorfor bliver han ved med at lyve? Ja og hvorfor finder jeg mig endelig i det? han ville flippe helt ud hvir det var den anden vej rundt. Jeg rystede svagt på hovedet. Jeg åbnede øjnene og kørte mine hænder gennem mit hår jeg kæmpede mig videre ned af fortovet. Jo tættere på jeg var på mit hjem jo tungere blev mine skridt.

 

Jeg åbnede forsigtigt hoveddøren  og lukkede den så efter mig igen. Jeg hang min jakke på knagen og satte min sko under.  Jeg stod et øjeblik.. huset var helt stille. Jeg gik længere ind i entreen så jeg kunne kigge ud i køknet, gennem den store døråbning. Der var ikke nogen at se der. Jeg gik videre og kom så ind i stuen hvor min mor sad med krydsede arme i den hvide sofa og min far sad i bambusstolen overfor.

 

”hej..” sagde jeg stille. Min mor kiggede ikke på mig, min far vendte sig dog om da han sad med ryggen til mig ”vi skal lige have en snak Havanna” sagde min far og rejste sig. han rakte armen ud, som tegn på, at jeg skulle sætte mig.  jeg gik hen forbi min far og satte mig så ned. Det var først der min mor kiggede på mig med vrede øjne, min far satte sig ved siden af hende.

 

”jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte Havanna!” jeg kunne høre på min mors stemme at hun gjorde alt for ikke at råbe af mig lige nu. Jeg sank nervøst en klump som havde vokset sig i min hals.

 

”ud af det blå slår du op med Logan, så vælger du at finde sammen med en eller anden gangster og derfra Lyver du, er flabet, ignorere mig og din far, du snakker ikke med Jessica og de andre piger mere, du fester, kommer sent hjem, når du altså overhovedet vælger at komme hjem! du er fuldstændig ude af kontrol!” 

 

hendes stemme hævede sig og jeg mærkede tårerne presse sig på. skyldfølelsen overvældede mig fuldstændig. Jeg havde det så dårligt over mig selv.

 

”vi kan slet ikke kende dig Havanna..” min fars stemme var skuffet, ligeså vel som hans blik.

 

Jeg nikkede og kiggede så ned på mine hænder, som lå foldet sammen på mit skød. Jeg mærkede en tåre trille ned af min kind, jeg tørrede den hurtigt væk.

 

”undskyld” sagde jeg trist og kiggede dem begge i øjnene. Min mor rystede på hovedet ”du ser ikke den dreng længere Havanna!” sagde min far bestemt og koldt. Jeg kiggede væk fra dem.

 

Jeg vidste ærligtalt ikke om Justin var værd at kæmpe for lige nu.. så jeg sagde ikke noget. Jeg sad bare og lyttede til de regler mor og far havde lavet. Ingen fester, direkte hjem fra skole, jeg ses ikke med nogen uden at spørger. Men allervigtigst så var jeg ærlig fra nu af.

 

Jeg sukkede ”okay” sagde jeg og nikkede. At høre dem remse alting op på den måde.. det fik mig til at indse de havde fuldstændig ret og mine bekymringer som jeg skubbede væk når jeg var sammen med Justin, skulle jeg ikke ha skubbet væk. Det er som om, at når jeg sammen med Justin, så lytter jeg ikke til mig selv, eller, i hvert fald ikke den fornuftige del af mig selv. Min mor havde ret, jeg var fuldstændig ude af kontrol.

 

Min mor rystede svagt på hovedet og rejste sig så fra sofaen. Uden at kigge på mig forsvandt hun ud i køknet.  Min far sukkede med hovedet begravet i hans hænder, han kiggede op på mig

 

 ”Havanna vi er jo bare bange for at der sker dig noget, det forstår du godt, ikke?” hans stemme var rolig. ”jo.. det forstår jeg godt, far” svarede jeg og tog en dyb indånding.

 

Det hele var så udmattende.. at rende rundt at være forvirret hele tiden. Der var så mange forventninger til mig hele tiden. En vis status jeg skulle leve op til. det hele er så rodet lige nu. 

 

Jeg kiggede en sidste gang over på min far inden jeg forlod stuen. Da jeg kom op på mit værelse lukkede jeg forsigtigt døren. mit blik gled hen over mit værelse og duften af mine ting fyldte mine næseborer. Det var først nu jeg mærkede luften i mine lunger igen. 

 

Jeg satte mig over i min seng, hvor min macbook lå. Jeg åbnede den og loggede så på facebook. 3 ulæste beskeder og 1 ny Venneanmodning. 

 

Lola Moore - fredag kl. 20.56: jeg fucking stresser over den skide lejertur på tirsdag!! Btw hvorfor var du ikke i skole i dag? ..Og hvordan gik det i torsdags?? :D 

 

Jeg sukkede da jeg så Lolas besked. Jeg havde ikke snakket med hende siden torsdags. Ja faktisk havde jeg ikke snakket med nogen siden Jason-hændelsen.

Jeg mærkede at jeg virkelig havde brug for at snakke med Lola. Om alting.

 

Havanna C. Williams - lørdag kl. 11. 13:hey.. undskyld jeg først svarer dig nu. Har været sammen med Justin. Kan vi mødes? Har brug for at snakke.

 

Jeg trykkede send og klikkede så ud af vores beskeder. Næste besked var fra Jessica.. jeg rynkede panden lidt.. hvad ville hun dog?

 

Jessica Cain - fredag kl. 16. 45: 

hvorfor ringer din mor og spørger efter dig??

Hallo??

Hvorfor har du sagt til din mor, at du sov hos mig i nat??

 

Fuck.. jeg havde helt glemt at jeg havde skrevet til min mor at jeg sov hos Jessica i torsdags.. jeg gned mig selv kort i panden, jeg havde allermest lyst til at ignorere hendes besked, men det kunne jeg selvfølgelig ikke. 

 

Havanna C. Williams - lørdag kl. 11.15:

Hun havde misforstået noget. Sorry! :)

 

Jeg trykkede send og tog så en dyb indånding. Jeg kiggede på min sidste ulæste besked.. den var fra Justin. Sendt for en halvtime siden. Jeg vidste godt at jeg ikke burde klikke ind på beskeden. For så ville jeg  svare og så vil han på en eller anden måde få overtalt mig til at vi skulle mødes.. Og så vill jeg være nødt til at snige mig ud og lyve overfor mine forældre.. det går ikke. Jeg kan ikke håndtre flere løgne lige nu.

 

Jeg klikkede væk fra mine beskeder og rullede så lidt i gennem facebook.. der var ikke sket det store. Jeg kørte musen op til venneanmodninger, da jeg så jeg havde fået en ny. Jeg klikkede på den, men da jeg så hvem den var fra, fik jeg i en knude i maven.

 

En ny venneanmodning fra: Jason Harris.

 

Jeg trykkede hurtigt afvis og lukkede så computeren i. jeg snak en klump og jeg mærkede hvordan mit hjerte harmrede på fuld skrue. Om det var vrede eller skræk vidste jeg ikke. Men jeg spilder i hvert fald ikke ét sekund mere på ham.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...