He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54019Visninger
AA

16. it's a girl thing

Havannas synsvinkel

 

Drengenes hus. Kl. 00:00

 

Efter Liam havde været oppe og hente nogle øl i baren, som hans konsekvens, tog jeg en tår af min drink, hvorefter alle andre gjorde det samme. ”okay… ømm.. Bonnie” startede Liam hvorefter han tænkte på en konsekvens som han kunne give Bonnie, hun kiggede væk fra Justin og over på Liam. Hun havde siddet og flirtet med Justin den sidste halve time. Ja allerede da Lola og jeg ankom og jeg så Bonnie sidde på skødet af Justin, vidste jeg skam godt, at det her ville ske. Jeg regnede dog ikke med at det ville påvirke mig så meget. Men der gjorde det. Jeg var irriteret på Bonnie, fordi hun var sådan en led so. Jeg var irriteret på Justin, for at påvirke mig på den måde og jeg var irriteret på mig selv, over at jeg lod mig irritere af dem.

 

Ja og at ignorere dem var heller ikke en mulighed 1. Jeg kunne ikke 2. Selv hvis jeg kunne, ville det fandme være svært. De sidder en meter fra mig og flirter. Lola havde sendt mig nogle blikke i løbet af aftnen, bare for at være sikker på at jeg var okay. Hvilket jeg vel var. Jeg var ikke rigtig ked af det. Bare irriteret.

 

”okay Bonnie… du henter drikkevarer resten af aftnen” sagde Liam og smilede flabet til hende. Liam havde hentet drikkevarer de sidste tre gange, så jeg forstod endelig godt, at han ville af med den opgave nu. Bonnie kiggede irriteret på Liam ”det var fandme kedeligt det der” sagde hun surt og lænede sig tilbage i sofaen, hvorefter hun puttede sig op af Justin. Jeg rullede øjne af hende. Det gik op for mig, at jeg ikke gjorde det inden i den her gang, som jeg havde gjort hele aftnen. Men så alle de andre faktisk kunne se det. Jeg kiggede rundt på de andre og håbede på de ikke så det. Alle virkede til at de ikke havde set det, ja lige undtagen Justin, som sad og havde det rigtig fedt over, at jeg var irriteret. Jeg fjernede blikket fra ham og kiggede ud på alle de andre mennesker som var skide fulde. Festen var blevet større siden Lola og jeg kom. Jeg genkendte ret mange fra skolen og så var der den anden halvdel som jeg ikke vidste hvem var.

 

Jeg mærkede pludselig hvordan jeg havde brug for ro. Alt larmen blev pludselig for meget. Jeg valgte at rejse mig, så jeg kunne gå ud og få noget luft ”jeg skal lige have noget luft” sagde jeg til de andre ”skal jeg gå med?” spurgte Lola ”nejnej, jeg er tilbage om lidt” sagde jeg til hende og gik ind mellem de mange mennesker. Jeg maste mig forbi dem og endte ude i entreen. Jeg gad ikke til at hente min jakke da jeg kun skulle stå derude i et par minutter.

 

Jeg åbnede den store hoveddør. Kulden ramte mig med det samme og jeg fortrød rimelig hurtigt at jeg var gået ud. men at høre roen der var udenfor, forførte mig. Jeg prøvede at glemme hvor meget jeg frøs og gik så helt ud. der stod nogle få rundt omkring og røg. Jeg lænede mig op af den mørke mur og mærkede hvordan jeg endelig kunne få luft igen. Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene. Jeg pustede langsomt ud igen. Jeg må indrømme at se Justin sidde at flirte med andre piger, var ikke særlig fedt. Jeg sagde jo til ham han skulle lade mig værre og det fortrød jeg ikke, men det var ikke sjovt at se ham komme så hurtigt videre. Ja og især ikke når jeg ikke kunne give ham lidt tilbage. Ja jeg ville da elske at kunne gøre ham jaloux og vise ham, at jeg skam også kunne være sammen med andre. Hygge mig uden ham. Selvom Justin er en kæmpe nar, ja og lidt af en badboy, som jo normalt slet ikke var min type, så måtte jeg indrømme, at jeg allerede savnede at snakke med ham. At modtage hans dumme flirtende kommentarer. Jeg savnede nok mest bare at se ind i hans smukke brune øjne, som altid gjorde mig helt svimmel. Bare af at tænke på det begyndte mit hjerte at harmere hurtigere. Jeg rystede irriteret på hovedet. Jeg er nødt til at lade vær med at tænke på ham. Jeg skubbede mig væk fra muren igen, da jeg så en skikkelse komme over mod mig.

 

Da jeg så hvem det var blev jeg ret overrasket. Jeg måtte indrømme at jeg ikke lige kunne regne ud hvad han ville ”hey” sagde han og lænede sig afslappet op af muren ved siden af mig ”hey” svarede jeg. Han kiggede roligt ned på mig ”hva så?” spurgte jeg Liam, han sukkede ”ja.. du virker lidt fraværene” sagde han, jeg kiggede ned ”tjo..” mumlede jeg og skubbede til en sten med min venstre fod ”jeg er bare ikke i fest humør” sagde jeg og prøvede at lyde ærlig, men Liam var ikke dum, han regnede hurtigt ud at jeg løj. Han løftede sit ene øjnebryn som tegn på, at den købte han ikke. Jeg sukkede ”det bare Justin” startede jeg ud ”… han er ret forvirrende” sagde jeg og kiggede ud på gaden hvor der kom et par biler kørende forbi ”ja.. sådan er han” sagde Liam ”men han har sine gode sider” forsatte han, jeg kiggede op på ham ”ja.. jeg tror faktisk aldrig jeg har set ham være mere sig selv end når han er sammen med dig” sagde han ”hvad mener du?” spurgte jeg og rynkede panden ”altså, de gode sider han har.. de kommer virkelig frem når han er sammen med dig… de gode sider, tro mig, det er den rigtige Justin… alt det andet lort.. det..” han stoppede dig selv, jeg kiggede nysgerrigt op på ham, han kiggede væk fra mig. Jeg kunne se i hans blik at han var i tvivl om han skulle sige det, han skulle til at sige ”det er hvad?” spurgte jeg og håbede på han ville fortælle resten. Liam sukkede ”.. det er bare en facade som han sætter på, for ikke at blive såret” jeg kiggede forstående på ham. ”der var et tidspunkt hvor jeg tænkte det samme, men jeg er ikke så sikker mere..” mumlede jeg og kunne ikke lade vær med at lyde skuffet. Ja for ærligtalt, så var jeg 100 procent sikker på, at Justin bare kørte en hård facade og det der lå bag den hårde facade, det var det jeg havde forelsket mig i. jeg sank en klump. Forelsket… jeg mærkede hvordan mit hjerte næsten gik i stå. Forelsket? Det måtte være alkoholen der talte. Det er i hvert fald det jeg vælger at tro på lige nu.

 

 ”jeg har kendt Justin er meget lang tid, Havanna. Han er måske ikke det bedste menneske, men han har hjertet på det rigtige sted.. det bare sjældent han viser det” sagde Liam, mens han kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede forsigtigt. Han virkede ærlig når han sagde det, men jeg vidste ikke om jeg troede på det. ”må jeg spørger dig om noget?” spurgte jeg, han nikkede ”hvorfor hænger du overhovedet ud med dem?” spurgte jeg, Liam kiggede forvirret ned på mig

 

”.. ja altså jeg ved dig og Justin er bedste venner, men hvorfor er du sammen med Bryan og Cole?” han kiggede væk fra mig ”hvorfor skulle jeg ikke hænge ud med dem?” spurgte han ”du virker bare anderledes end dem…klogere.. sødere. Du virker som en der bekymrer sig om omverdenen og det ved jeg, at Bryan og Cole ikke gør” forklarede jeg. Jeg vidste godt, at jeg nok ikke skulle blande mig, men jeg havde faktisk tænkt over det meget. Liam virkede så meget anderledes end alle de andre. Han var lidt mere nørdet og altid venlig, mod alle. Ja så det er svært ikke at tænke over, hvordan han er endt i sådan en gruppe.

 

Han sukkede ”du skal ikke bilde mig ind, at du rent faktisk betegner dem som gode venner” sagde jeg hurtigt inden Liam nåede at sige noget. Han smilede ”det er bare ved at være en rutine at være sammen med dem. Rutiner er svære at komme ud af” forklarede han og kørte sin hånd henover hans ene arm. ”jeg ved hvad du mener” mumlede jeg ærligt. Han kiggede afventende på mig, jeg sukkede ”jeg havde en kæreste og vores forhold var mere en rutine end det var et forhold” sagde jeg, Liam nikkede forstående ”du er en virkelig sød fyr, Liam” sagde jeg og smilede, han kiggede smilende ned på mig ”du er virkelig en sød pige, Havanna” svarede han. Jeg kiggede væk fra ham og ud på de andre unge som stod herude. Jeg mærkede hvordan kulden virkelig havde taget fat ”skal du med ind?” spurgte jeg ”jeg skal lige ryge, så kommer jeg.” sagde han og tog sin hånd ned i sin baglomme, hvorefter han hev en pakke cigaretter op. Jeg nikkede og gik forbi ham for at komme hen til hoveddøren.

 

Da jeg kom ind var de andre stadig godt i gang med legen. Jeg satte mig ved siden af Cole, hvor Liam før havde siddet. Jeg kiggede rundt på de andre som var i gang med en samtale, jeg kunne ikke rigtig forstå hvad de snakkede om, så jeg valgte bare at lade vær med at lytte. Jeg kiggede hen på Bonnie som sad lænet indover det grå glassbord som stod i midten af sofaerne, ved siden af hende, havde jeg regnet med at se Justin, men da jeg kiggede var han der ikke. Jeg prikkede til Coles skulder, det fik ham til at kigge væk fra de andre og hen på mig ”ved du hvor Justin er?” spurgte jeg, Cole skulle til at svare, men Bonnie kom ham i forkøbet ”hvad rager det dig?” spurgte hun provokerende, jeg bed mig hårdt i min kind for ikke at slå hende ”jeg spørger sådan set bare” svarede jeg koldt. Hun rullede øjne af mig og slog hendes mørke lange hår tilbage ”måske skulle du koncentrere dig mindre om hvor Justin er og mere på at holde dine ben samlet!” sagde hun hårdt. jeg kunne ikke skjule min overraskelse over at Bonnie pludselig sagde de hårde ord til mig. De andre kiggede nu på mig og ventede på hvad jeg ville gøre. Ja ærligt.. så ventede jeg endelig også på hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg ignorere hende? Eller smide det sidste af Liams øl lige i hendes falske fjæs? Jeg kunne mærke ilden komme ud af mine øjne og henover bordet hvor Bonnie sad på den anden side. Hvis det her havde været en perfekt film, så havde jeg givet hende et comeback der havde sparket hendes klamme røv til Kina, hvorefter alle ville få et helt nyt syn på mig… ja og så havde jeg vundet. men det her var ikke en film.. og desværre havde jeg ikke noget godt comeback.

 

”det er sgu ikke mig der render rundt og sutter alt af for en 5’er” så ja, det var mit store comeback. Bonnies blik blev fornærmet og de andre ventede spændt på hvad Bonnie nu skulle sige. Bonnie havde åbenbart den samme ide som mig, for inden jeg fik set mig om, havde hun taget den røde kop som stod foran hende og kastet det klistrede væske som var i koppen på mig. Jeg mærkede hvordan min ene skulder blev våd. Jeg kiggede vredt op fra gulvet og hen på hende. Hun sad med et flabet smil. Jeg mærkede hvordan vreden boblede i mig og jeg havde ikke længere kontrol over den. Jeg kiggede ned på min lille taske som nu var smurt ind i øl, jeg kiggede op på Bonnie igen ”det var en Prada, din falske slange!” og med de ord, kastede jeg mig indover bordet og satte mine negle i hendes tørre hår. Jeg rev alt hvad jeg kunne imens hun skreg. Hendes negle borrede dig ind i min hud, hvilket fik mig til at skrige av. Jeg kunne ikke se rundt om Bonnie og mig, men jeg kunne godt regne ud, at folk var begyndt at stille sig en kreds rundt om os. ”møg luder!” råbte Bonnie og hamrede derefter sin hånd på min skulder. Jeg mærkede hvordan jeg blev mere og mere vred. Mit hjerte harmrede på fuld skrue. Bonnie var nu oven på mig, så jeg tog hurtigt fat i hendes hår igen og rev det ned mod gulvet, så jeg var øverst. Jeg kunne høre Lola prøvede at komme i kontakt med mig. Men jeg valgte ikke at tage mit fokus fra Bonnie. Hun nev hårdt i mit håndled, så jeg hurtigt trak det til mig ”arh” sagde jeg. Jeg mærkede min lyst til at give hende en ordentlig knytnæve og den tog over. Jeg knyttede min hånd sammen og fyrrede min knyttede hånd ned mod hende, men lige inden den ramte hendes vrede ansigt, mærkede jeg et par muskuløse arme tage fat om mig og løfte mig væk fra Bonnie.

 

 

 

_____________________________

Er I her stadig? 

så ja.... som i nok kan regne ud fik jeg desværre en mega skriveblokering, hvilket selvfølgelig resulterede, at der ikke er kommet kapitler op. det her kapitel tog mig så lang tid at skrive, så det føles virkelig godt at lægge det ud til jer! 

det er nok noget af det værste at få sådan en skriveblokering og jeg ved ærligtalt ikke om jeg er helt ude af den, nu må vi se :) 

 

jeg håber virkelig i kunne lide kapitlet og tusind gange tak for at i gider at følge med! <3 

-Amanda 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...